Interview: Malene Ratcliffe

DVD'er fra Burn Video Art on Demand

Hvordan er ideen til sitet opstået?

Jeg mener, at videokunstnerne på en måde har levet et hemmeligt liv – præsentationen af deres værker begrænser sig ofte til 3-4 stillbilleder i et katalog. Det ønsker jeg at gøre noget ved. Desuden har jeg erfaret, at det i det hele taget er enormt svært at få fat på samtidskunstvideoer, og hele min ide er jo netop at skabe en lettere tilgængelighed til mediet.

Hvordan er din interesse for videokunsten opstået?

Videoen gør en forskel for mig. Når den er bedst, kan den tale til den nutidige mentalitet. Vi er i udpræget grad blevet vant til levende billeder, information gennem den visuelle kultur, og som resultat heraf er det et potentiale, at videoen taler meget direkte til os i et sprog, vi kan afkode.

Hvad er der galt med den måde, videoer bliver vist på i museet og på galleriet. Tager dit projekt afsæt i en kritik af de nuværende forhold?

Intentionen er helt klart at få videokunsten ud til folket. At man ved at anskaffe sig en brænding af en video, skal se den på fjernsynet derhjemme. Det er interessant for mig at se, hvordan mediet klarer sig på disse betingelser. Nogle gange mener jeg faktisk, at museet gør kunstvideoen en bjørnetjeneste ved at placere videoen i de her sorte bokse, der mimer biografsalens ikke kropslige erfaring, og faktisk mærkeliggør videoen ved at placere den i den setting. Aros har jo gjort lige præcis det. Jeg mener, at man iscenesætter videomediet, gør det til noget nyt og eksperimenterende, hvilket det absolut ikke er. Dermed mener jeg ikke, at kunstneren ikke skal eksperimentere, det skal hun netop, men forsøgene med selve mediet er ligesom overstået i 60erne og 70erne, med pionerer som Nam June Paik, Bill Viola og Bruce Nauman. Vi har bevæget os væk fra de indledende øvelser. Det er noget andet, samtidskunsten arbejder med nu.

Jette Hye Jin Mortensen: uddrag af Lullaby

Kan man sige, at der er et princip bag den udvælgelse, du foretager?

Man kan overordnet sige, at jeg har et princip om ikke kun at vælge ud fra min egen smag. Men jeg efterspørger en seriøsitet - at kunstneren har en ide med det, hun laver. Jeg tager både unge og mere etablerede navne ind. På samme måde ønsker jeg, at sitet får et internationalt præg. Man kan sige, at tanken er at sikre en vis diversitet på Burn Video Art on Demand. Mit udvalg er indtil videre forskelligartet, der er mange forskellige genrer inden for videokunsten. Jeg arbejder med alt lige fra dokumentarisme til den mere sanselige video til mere eksperimenterende processvideoer.

Hvad er det efter din mening, at kunstvideoen kan bruges til?

Det er et meget vanskeligt spørgsmål. Det er nærmest som at spørge til kunstens berettigelse. Men jeg tror, vi må holde fast i at pleje det vækstlag og den scene, hvor det endnu ikke handler om det kommercielle aspekt, hvor det ikke nødvendigvis er målet at udstille på et galleri, at skabe sig en karriere.

Hvordan sikrer man den bredde, du snakker om, og hvordan sikrer man et højt kvalitetsniveau?

Igennem min faglighed og min forståelse af mediet som et bredt fænomen. Jeg udforsker muligheder og ønsker at bygge bro mellem danske og internationale kunstnere, skabe en platform for de danske kunstnere, når de rejser ud. Fra kunstnerne er interessen stor. Som at musikere sælger et ubestemt antal cd’er, tror jeg, der er mulighed for at gøre noget lignende med videoerne på dette site. Vi bevæger os væk fra tanken om kunstværket som et unika, og fokuserer i stedet på, at succeskriteriet er at få det ud til så mange som muligt. Kunstvideoen bliver pillet ned fra sin piedestal, når man frigør værkerne fra institutionen. Jeg ønsker at skabe en ny måde at se videokunst på – i dit hjem overkommer du det problem, der ofte er med video på museet eller galleriet, nemlig at man sjældent ser videoerne i deres fulde længde. Den unikke mulighed har du nu ved at lægge vejen forbi mit site på nettet.

Nikolaj Kilsmark og Nynne Haugaard: Uddrag af Montage fra Gellerup

Canan Senol: Uddrag af Pour the acid