Interview: Jonas Hvid Søndergaard

Jonas Hvis Søndergaard: Boarding på bendixen contemporary art

Hvis man slår ordet “Boarding” op i en ordbog, kan det enten betyde ombordstigning eller bræddebeklædning - hvad betyder ordet i denne sammenhæng?

For mig er det meget noget med en opdrift. Noget, som er på vej et eller andet sted hen, noget, som ligger og svæver i luften, og som kan tage flere drejninger. Det er den fornemmelse, jeg prøver at opbygge i malerierne - især i de store landskabsmalerier. På en måde er det byrum, og på en måde er det landskaber, man kan ikke rigtigt definere det - det hele ligger og svæver. I Amo’roso har jeg arbejdet meget med de sten, som ligesom er blevet kastet på en måde tilfældigt men på en måde også meget systematisk ind i billedet. Det er betonsten, som møder træer. Det er naturen kontra industri og kontra moderne levevis.

Titlen Boarding refererer også til, at vi flyver så meget rundt i den her verden...

Du har taget titlen fra det at stige ombord på et fly?

Ja. Titlen passer godt til billederne uden at låse dem fast. De hvide spray-streger i nogle af billederne, ser jeg som røgen fra et fly - der er lige noget, der suser forbi, som man ikke når at lægge mærke til i billedet. Jeg lavede en udstilling i Galleri Stalke for 2 år siden, som hed "Ved siden af". Jeg interesserer mig meget for det, som ligger uden for rammen - der kunne være et fly for enden af spray-stregerne. På en måde er det noget, som lige er sket, og på en måde noget, der er ved at ske.

Jonas Hvid Søndergaard: Amo'roso, 2006. 204x200 acrylic on canvas Jonas Hvid Søndergaard: Nimbus, 2006. 204x200 acrylic on canvas

Skal dine store “landskabsbilleder” (Urano, Amo’roso, Nimbus red.) med væltende bygninger og fartstriber ses som en kritik af den moderne kaotiske verden? Eller en kommentar til vores måde at leve på? - det med flyene og fartstriberne...

Det er mere en konstatering og en fascination. Det er ikke en kritik af, at vi forurener for meget eller rejser for meget... Mine billeder er jo ikke politiske. Det handler primært om abstraktion, jeg er primært en abstrakt maler. De figurative elementer er begyndt at komme ind for at spænde historien mere op og for at have noget genkendeligt - al abstraktion kommer jo af noget andet.

Nogle af tingene afspejler selvfølgelig også den måde, jeg føler verden på... hvor er tingene dog mærkværdige. Måske prøver jeg mere at vise min egen undren, sætte nogle spørgsmålstegn. Men jeg er ikke ude på at komme med nogen facitliste. Jeg synes bare, det er enormt fedt at tænke over det - gud, hvor er verden mærkelig..

Det der med altanerne... (Invert og udstillingen 9 Altaner, Artboks, Århus, 2005 red.) Jeg boede på Flintholm Allém som er sådan et område med socialt boligbyggeri og smadrede huse med graffiti over det hele og pushere og psykisk syge. Der boede en psykisk syg mand neden under mig, som larmede helt vildt, så jeg ikke kunne sove om natten, og så en dag døde han, og så fik jeg ro, men altså... Men det var ret hårdt at se alle de mennesker, som bare ikke havde det godt. Og der begyndte jeg at arbejde med altanerne. Jeg havde selv en altan, og det er den, jeg malede til Exit 05 udstillingen, og som jeg har inverteret her (Invert red.). Men det er jo ikke for at sige, at det er dårligt, at der findes socialt boligbyggeri. Det er bare en konstatering af, at det er der.

I mange af de boligkomplekser sætter man altaner udenpå. Det er fascinationen af de her altaner - hvorfor har jeg sådan en altan? En altan er lige præcis så stor, at et menneske kan gå ud på den. Og for mig begyndte altanerne at afspejle mennesket. Når jeg så maler altanen, og gør den meget skarpt grafisk, går den hen og bliver noget helt andet. Den bliver ophøjet til noget kønt - og når jeg giver den nogle friske farver, er det pludseligt ikke den kedelige altan, man kender fra byrummet. Det er igen den transformation, vi talte om før. Når jeg går forbi en altan nu, tænker og filosoferer jeg over den - det er det, maleriet hjælper mig til. Og folk, som har set mit altan-projekt (udstillingen 9 Altaner på Artboks i Århus i 2005 red.), vil jo også tænke over altaner på en anden måde. Jeg er helt vild med de altaner!

Jonas Hvid Søndergaard: Invert, 2006. 55x63 cm. acrylic on canvas

Du har fortalt, at Nimbus bygger på et foto fra Færøerne, og Urano indeholder en bygning, du så i New York - og altanen er fra Flintholm Allé. Betyder det noget for dig, at du har et personligt forhold til de bygninger, du maler?

På en måde og på en måde ikke... Når, jeg trækker et foto ind i mit maleri, bliver det jo personligt. Det er primært, fordi jeg finder fascination i en form, og det kan være en, som er tæt på mig eller langt væk... Jeg blev selvfølgelig fascineret af Franz Ackermann, da jeg så hans ting første gang - hans legende lethed og den måde, han rejste rundt og brugte løs af de ting, han så.

Tror du på, at maleriet kan ændre folks måde at se på verden?

Det giver mig enormt meget at se former og flader og komponere dem i billeder. Men det er ikke så konkret - det er mere en fornemmelse, et redskab, som gør, at jeg bedre kan tackle den her verden. Men, jeg håber, at jeg kan pirke lidt til folk og stille tingene lidt på hovedet. Prøv at kig ud af vinduet næste gang i kører i bus og se tingene på en anden måde!

Er det det en kunstner kan? Se verden på en anden måde end almindelige mennesker..?

Ja det tror jeg. Jeg tror, det er en insisteren på at ville forstå verden på en anden måde - en insisteren på ikke bare at ville tage til takke med den måde, man får den præsenteret på. Det at være billedkunstner handler meget om, at have nogle antenner ude og så trække dem ind i billedet.

Jonas Hvid Søndergaard: Urano, 2006. 204x200 cm. acrylic on canvas Jonas Hvid Søndergaard: Shark Lineup, 2006. 204x200 cm. acrylic on canvas

Du arbejder ud fra fotografier, som du manipulerer i computeren og abstraherer ud fra....

Ja, det handler om abstraktion ud fra virkeligheden.

Hvor lang tid tager det dig at male dine billeder?

Det tager fra 2 uger til en måned eller noget i den stil. Det store dér, (Amo’roso, 2006 red.), det brugte jeg 5-6 uger på... men det er svært at sige, for nogle gange er jeg lang tid i skitseperioden - nogle gange kan jeg være en hel måned i skitseperioden, og nogle gange kan det tage et par dage - f.eks. det store sejl-billede, (Shark Lineup, 2006 red.), det gik hurtigere, fordi der fik jeg idéen enormt hurtigt. Tit går jeg med idéerne enormt lang tid og bygger dem langsomt op i computeren og kigger til dem en gang imellem.

Er det vigtigt for dig, at beskueren kender til processen, fra fotografi gennem manipulering i computeren til det endelige maleri?

Ja, det er vigtigt. Men det er ikke så vigtigt, at det er en computer, jeg bruger, men mere at det er collage. For tit, når man siger computer, så tænker folk - nå, det er sådan noget digitalt, sådan noget utilgængeligt - men når man arbejder med Photoshop, så er det fuldstændig det samme som at arbejde med en saks og noget lim. Selvfølgelig er det noget andet med computeren, fordi man kan gå ind i tidligere lag og fjerne noget, hvor limstiften binder. Det er dér, jeg synes, computeren er anderledes.

Der er vel også en grund til, at du i sidste ende maler motivet op på et lærred frem for bare at lave et print?

Ja, det er fordi, der sker noget i den der overgang, i transformationen.

Det har vel også noget at gøre med, at de så hænger der og er malerier og er fysiske på en anden måde?

Ja, samtidig med at det digitale er sådan et flygtigt medie. Jeg tror, det som fascinerer mig (ved computere red.) er, at man sidder og arbejder med 0’er og 1-taller, som er sådan noget usynligt noget, og at man så kan skabe et billede på en glasskærm ud fra nogle programmer på en harddisc. Det er simpelthen så syret! Det er også en måde for mig at forstå, hvad det er for et mærkeligt redskab, vi alle sammen er blevet præsenteret for, og som det forventes, at vi skal arbejde med.

Jonas Hvid Søndergaard: Episode, 2006. 204x200 cm. acrylic on canvas

I kraft af at computerteknologien er kommet, bliver vi mere og mere distanceret fra teknologien - da man arbejdede med en hammer eller en pensel, kunne man se: “Okay, der sker det og det, når jeg slår med hammeren”. Men man har dybest set ingen anelse om, hvad der foregår inde i computeren...

Nej, nemlig. Og for mig er det vigtigt, i alt hvad jeg laver, at få det ind gennem kroppen, det er derfor, jeg maler. Det er en måde at forstå verden på, og sådan har det været, siden jeg var barn. Dengang tegnede jeg meget. Jeg var ikke den bedste i skolen, men ligeså snart, jeg fik tingene ind gennem min hånd og tegnede dem, så forstod jeg meget bedre, hvordan tingene hang sammen.

Det er skægt det med computeren, at den eliminerer bogreolen og... altså fysiske ting. Nu har vi alle sammen en powerbook, og der kan alt være i: musik, bøger, billeder, det hele... Så det er en insisteren på, at det stadig er vigtigt at skabe fysiske produkter og få dem ud i verden. Et maleri forsvinder jo ikke bare. En CD kan gå i stykker eller blive ridset...

Man snakker om, at en CD kun kan holde...

10 år! Men det er meget dobbelt, for når jeg har malet billedet, så får jeg det affotograferet, og så har jeg det liggende på computeren igen. Jeg kan ikke bare lave et print af det. Det handler om at få det ind med malingen, at få det ind igennem kroppen. Det er dét, som er så fedt!

Og det er noget, som stammer fra dengang, hvor du var barn og tegnede for bedre at kunne forstå tingene?

Ja, det tror jeg.

Hvornår begyndte du så at male?

Da jeg var 18 år i 1996. Jeg flyttede til Holland og gik på et kunstakademi dernede i 2 år. Dér begyndte jeg at male men blev også lidt fascineret af grafisk design. Det første halve år på andet året læste jeg grafisk design, men så blev jeg træt af det, for det var lynhurtigt noget med at arbejde for firmaer. Jeg havde mere lyst til at udvikle mig selv, jeg var jo kun 19-20 år.

Det var der, du fandt ud af, du skulle male?

Ja. Jeg gik på en maleriafdeling det sidste halve år, og der fik jeg idéen til at blande det grafiske med maleriet. Da havde jeg snuset lidt til Photoshop men droppede det fuldstændigt, da jeg begyndte at male. Først på akademiet i ‘02-’03 begyndte jeg at arbejde med Photoshop igen sammen med Troels Aagaard (En del af kunstnergruppen Paint Over red.). Jeg lavede nogle få maleri-skitser dengang i ‘96, men det blev aldrig rigtig til noget... computerne var meget langsommere dengang, så det tog lang tid. Det er meget skægt, at jeg ligesom har måtte vente på udviklingen og så pludselig kunne se, at det var en mulighed igen. Og så kom jeg i tanke om fascinationen af grafisk design og maleriet og at blande de to ting, og det er det, jeg gør nu.

Det var der, du fandt din stil?

Ja.

Jonas Hvid Søndergaard: Untitled, 2006. 263x60 cm. acrylic on canvas

Føler du dig tematisk eller formelt beslægtet med de andre medlemmer af Paint Over?

Ja, det gør jeg nok. Troels Aagaard og jeg arbejdede i '02-’03 for en virksomhed i Hjørring. Der fik vi et job med at lave statistik gennem billeder og kurver, og det prøvede vi at inkorporerer i vores billeder. Og der begyndte vi virkelig at arbejde med at regenerere billeder i computeren, og den fascination tog både Troels og jeg ind i vores maleri. Jeg havde min måde at arbejde på, og Troels havde sin, og vi udviklede os hver for sig. Da vi hver for sig havde udviklet vores teknik, begyndte vi at tale om at lave en udstilling med det her felt. Og så kiggede på andre malere, som arbejdede med det samme. Så vi inviterede Ivan Andersen, Lars Christensen og Torben Ribe (ikke længere medlem af Paint Over red.) med på en gruppeudstilling, fordi de også arbejdede med det digitale i deres kunst.

Du blev færdig på akademiet sidste år - hvordan ser fremtiden ud nu?

Jeg synes, det går godt! Jeg fandt hurtigt et atelier efter akademiet og knoklede på hele sommeren - jeg havde en stor produktion allerede inde på akademiet, men nu har jeg haft endnu mere tid til at arbejde med mit maleri og udvikle det. Jeg var så heldig, at Niels Erik Gjerdevik spurgte, om jeg ville være med på en udstilling på Brænderigården (Udstillingen Abstrakte krumspring - nye spor i maleriet, januar 2006 red.) Og så kom jeg her ud på galleriet. (Bendixen Contemporary Art red.) Til januar skal jeg udstille på Tranegården, Gentofte hovedbibliotek, og så er jeg med på en udstilling i Janus bygningen i Tistrup. •

Jonas Hvid Søndergaard: Untitled, 2006. 77x70 cm. acrylic on canvas Jonas Hvid Søndergaard: Untitled, 2006. 77x70 cm. acrylic on canvas

Jonas Hvid Søndergaard: Untitled, 2006. 77x70 cm. acrylic on canvas Jonas Hvid Søndergaard: Untitled, 2006. 77x70 cm. acrylic on canvas

Jonas Hvid Søndergaard: Rød vej med hvide striber, 2006. 263x60 cm. acrylic on canvas

Jonas Hvid Søndergaard: Brun stige, 2006. 263x60 cm. acrylic on canvas