Interview: Jakob Hunosøe

Jakob Hunosøe: Out of the Ordinary på Peter Lav Photo Gallery

Din udstilling hedder Out of the Ordinary, som jo refererer til det usædvanlige, men dine billeder fokuserer på de små hverdagsting. Hvordan hænger motiverne sammen med titlen?

Ideen er, at jeg fotograferer umiddelbart banale ting, hverdagsobjekter, og at jeg så trækker det ud over det sædvanlige eller væk fra det banale og ud i det usædvanlige. Det er koblingen mellem det hverdagsagtige og det usædvanlige, som jeg gerne vil spille på.

Hvad er det, du gerne vil opnå ved at få det usædvanlige frem i billedet?

Måske er det bare at få folk til at opleve eller lede efter usædvanlige sammenstillinger. At sætte fantasien i gang. Jeg vil gerne have, at mine billeder kan ses som et led i en større historie. Det er vigtigt, at beskueren får lyst til at digte videre således, at den stump af historien, som billedet viser, bliver et led i en personlig fortælling.

Kan du give et eksempel på, hvordan dine billeders små historier kan blive del af en større personlig historie?

Idet jeg fokuserer på objekter, der er en banal del af vores tilværelse, kan jeg måske være med til at give de små ting i hverdagen liv. For eksempel tvinger billedet af den gule ballon (Yellow Balloon with Blue Shadow, red.), beskuerens blik hen mod de banale ting. Det fokus kan måske være med til at generere nogle historier hos beskueren.

Men det er jo ret atypisk at se en gul ballon i en seng...

Ja, det er det måske, men der er jo i virkeligheden mange ting, som vi bare tager for givet, fordi de nu er der. Hvis man rent faktisk begynder at fokusere på det, så vil man opdage, at der er mange spøjse konstellationer rundt omkring i ens hjem, som man kun ser, hvis man giver sig selv tid til at se dem.

Og så giver jeg også billederne titler, som understreger de elementer, som, jeg synes, er interessante. Som for eksempel at en gul ballon kaster en blå skygge. Det er jo bare en lille ting, men jeg synes, der ligger en poesi i det.

Jakob Hunosøe: Yelow balloon with blue shadow,		Jakob Hunosøe: Sunblock,

Du vil altså gerne få folk til at lægge mærke til de banale men poetiske aspekter i hverdagen?

Ja, det kan man godt sige. Men samtidigt er det også vigtigt, at hele historien ikke ligger i billedet, men at historien bliver færddiggjort af beskueren. At man hver især kommer med sin egen baggrund og forbinder egne erfaringer til billedet.

Nogle har måske selv opdaget, at bogstaverne på flasken med solcreme begynder at flyde rundt på flasken, så teksten bliver ulæselig. Jeg synes, det er meget sjovt, at det ikke kun er mig, der har set det. Det kan måske give folk nogle sanseoplevelser fra en ferie, fra sidste sommer eller fra en kæreste. Billederne kan ligesom være startskuddet på en tankerække, som er individuel fra beskuer til beskuer.

Men sådan noget som en golfbold, der triller ned ad et gelænder, som i "Off", er vel noget, de færreste oplever i hverdagen (he he)?

Nej, men der er to kategorier af billeder på udstillingen. Den ene kategori er billeder, som jeg ikke har manipuleret med. Ved den anden kategori af billeder har jeg iscenesat motivet for at skabe en usædvanlig oplevelse. Det drejer sig om Off men også om Troubled Water, Collapsing Stool og "Snowball Entourage". Med de fotografier har jeg grebet lidt ind, så det umiddelbart hverdagagtige bliver løftet op, og fantasien bliver sat i gang.

Jakob Hunosøe: Off,		Jakob Hunosøe: Spectra,

Hvad er historien om golfbolden, der ruller ned ad gelænderet?

Jamen bolden er en, jeg engang har fået og gemt for at tage et billede af den en dag. Jeg satte den fast med lidt tape på et gelænder, så det skal se ud som om, den triller ned ad det. Men der er faktisk mange, der tror, at jeg har fanget den i farten (he he), og det er meget fint. Som fotograf ved man, at det er helt umuligt.

Hvad er historien med Collapsing Stool?

Det var en stol, der stod i mit køkken. Og en dag da jeg sad på den og min kæreste kom hen og satte sig på mit skød, faldt den langsomt sammen under os, fordi den er fra Ikea og har kostet 50 kr. Det var jo bare en lille hverdagshændelse, men den var meget sjov. Og det gav mig lyst til at bruge den som motiv.

På billedet med sneboldene, som hedder Snowball Entourage, kan man faktisk se, hvordan du har fået sneboldene til at svæve i fiskesnøre, hvis man går helt tæt på. Det er vel med vilje?

Ja, det er det. Jeg kan godt lide, at beskueren kan se den simple måde, hvorpå jeg konstruerer motivet. At jeg ved hjælp af lidt snor, lidt tape og lidt lim skaber et billede, som dét med sneboldene, hvor man kun kan se fiskesnørren, når man kommer helt tæt på værket. På den måde ser beskueren konstruktionen eller skelettet af billedet. Så kan man sige, at visionen brister lidt, men samtidigt opstår der måske noget andet. En ekstra dimension for beskueren.

Det havde været meget nemt for mig at lave det i Photoshop, men jeg tror, at magien ville forsvinde, hvis jeg brugte digitale redskaber til billedet.

Jakob Hunosøe: Collapsing stool,		Jakob Hunosøe: Snowball entourage,

Er det en del af magien, at beskueren kan se, hvordan du har konstrueret billedet?

Jeg tror, det er en vigtig del af et kunstfotografi, at beskueren sætter spørgsmål til billedets sammensætning. Man må gerne være mystificeret, fordi det er det, der tvinger beskueren ud i at tænke over, hvordan billeder skabes. Hvis jeg ikke er der til at fortælle, hvordan jeg har fået sneboldene til at svæve, så må beskueren selv forestille sig det. Og selv om beskueren får øje på trådene, så fortæller de jo ikke hele historien om, hvordan jeg fik dem til at hænge dér. Mette Sandbye fra Weekendavisen mener jo for eksempel, at sneboldene er lavet af vat. Og de ser jo også lidt vattede ud, men det er nu sne. Det er kun fint, at nogle tror det.

Det glæder dig?

Ja det er da sjovt. Men ideen med sneboldene var egentlig lidt at få det til at ligne, at sneboldene var på en slags færd sammen, at de svævede sammen. Det er også derfor, billedet hedder Snowball Entourage. Entourage betyder et følge eller en gruppe.

Jeg synes også, det er meget godt, at jeg kan fortælle, hvordan jeg har konstrueret billedet. Jeg synes ikke, det trækker noget fra fotografiet. Billedet ændrer sig selvfølgelig ved, at beskueren kender historien bag, men jeg tror ikke, at det er til det dårlige. Men jeg tror andre fotografer ikke vil fortælle den historie, fordi de er bange for, at billedet dermed falder sammen. Det tror jeg ikke gør sig gældende. Jeg tror bare, at billedet bliver set i et nyt lys.

Så du tror ikke, at beskuerens oplevelse af billedet bliver ødelagt af, at du tilføjer din historie?

Nej, det gør den vel ikke. Men nu har jeg ikke lavet nogen brugerundersøgelse... Men jeg fortæller det bare, som det er, fordi jeg ikke har lyst til at skjule min metodiske tilgang. Og jeg tror stadig, at mine billeder gør det, som, jeg synes, kunst skal. Nemlig at give plads til beskuerens egen historie. •

Jakob Hunosøe: Troubled water,		Jakob Hunosøe: The world's strongest man came by,