Interview: Ismar Cirkinagic

Ismar Cirkinagic: Solidarnost, 2006. 120x150 cm. Mixed media på lærred.

Din udstilling hedder To Paint Life Back og er en del af en serie, som du har lavet på et arbejdsophold i Bosnien. Hvad refererer den titel til?

At overføre motivet til lærredet og placere det i et abstrakt univers, eller rettere sagt, se det fra en anderledes vinkel, er for mig at give det nyt liv; To Paint Life Back. At lave noget figurativt om til noget abstrakt, kan i princippet kaldes “ at give nyt liv”, og derfra er titlen fremkommet. Navnet på værkserien, og de andre konklusioner, kom til mig under arbejdsprocessen.

Dine malerier er både figurative, abstrakte og indeholder tekstfragmenter. Men du synes at kredse om nogle bestemte motiver i dine malerier. Feks. er tøjet et af de elementer, der går igen. Hvad repræsenterer det?

Tøjet, som er hovedmotivet i værkerne, var en gang ejet af mennesker, som blev likvideret og smidt i massegrave over hele Bosnien og Hercegovina.

Isoleret fra rester af knogler og menneskevævet, fortæller disse genstande om ofrenes alder, køn, deres sociale status og nogle gange om ofrenes nationalitet, men frem for alt, at de var almindelige civile borgere af alle aldre, ganske enkelt almindelige og virkelige individer. Dvs. tøjet er et vidne til ofrenes tidligere liv. Intention fra starten var altså grundlæggende at afbillede tøjet, at foretage en decideret registrering.

Jeg har læst, at du mener, at døden let bliver en kliché, hvis den portrætteres for tydeligt eller endimensionalt. Feks. bliver knogler og kranier let en kliché, som du mener, man kan grine af, eller måske kan disse symboler ligefrem fungere som et kunstnerisk brand i forskellige sammenhænge?

Det er hårdt at arbejde med døden som emne og svært at undgå at ende i en klichéposition. Derfor gik jeg efter spor af tidligere liv og forsøgte på den måde at undgå at gennem en direkte afbildning af døden at fortælle om døden. Altså en indirekte og materiel henvendelsesform. Om det er lykkedes mig at undgå klicheudtrykket, er ikke op til mig at dømme, for mit svar vil være subjektivt. Som maler - og set ud fra mit personlige udgangspunkt - ser jeg de stærke farver, man bliver mødt af i mine malerier, som særlige gemmesteder for mørke sandheder, som beskueren kan deltage i.

Ismar Cirkinagic		Ismar Cirkinagic

Er det er livslangt kunstnerisk projekt, som du er i gang med? Jeg forstår det egentlig som om, at du, med din kunst, fremmaler døden som baggrund for et meget vitalt og positivt livssyn, der kommer til udtryk på de store lærreder?

Efter alt går livet videre. Krigen og tiden som flygtning har efterladt sine spor, men en dag vil det kunne lægges bag mig. Når et menneske gennemlever sådan noget - og forbliver normal i sindet - vil der blive født en slags memoriseret refleks, som gør, at man bliver meget følsom over for uretfærdighed. Det er for mig nu klart, at Bosnien og krigens rædsler ikke vil være mit livsprojekt, men det krigen har lært mig er aldrig at opgive kampen mod passiviteten i situationer, hvor uretfærdigheden kommer til udtryk og udspiller sig. På den måde kan man godt sige, at det er et vitalt projekt.

Som sådan synes du, at din baggrund som krigsvidne og flygtning forpligter dig på en særlig måde i forhold til den kunst, du skaber?

Ja, det kan man godt sige. Dog forsøger jeg ikke at redde verden, men snarere at give mit personligt vidnesbyrd set ud fra, de erfaringer, jeg har.

Hvad synes du, ud fra en personlig betragtning, at kunstnerens rolle skal være i dag? Er dit arbejde med erindringer i virkeligheden et meget personligt anliggende, hvor indre dæmoner bekæmpes?

Alle kunstnere har sin grund til, at de gør, det de gør. Emnet som kunstneren bearbejder, kommer altid fra en privat og subjektiv grundlag. Hans rolle er at indtage en position i opposition til den verden, som omringer ham og hvis nødvendigt – ja - konfrontere sine egne dæmoner på det subjektive plan •

Ismar Cirkinagic: Forbrydelse og Straf, 2006. 200x170 cm Mixed media på lærred Ismar Cirkinagic: Uden titel, 2006. 180x180 cm. Mixed media på lærred

Ismar Cirkinagic: Mississippi, 2006. 170x200 cm. Mixed media på lærred