Interview: Fortællinger fra det uvisse

Julie Nord: Mærkværdigheder 1, Akvarel og tusch på papir		Julie Nord: Mærkværdigheder 2, Akvarel og tusch på papir		Julie Nord: Mærkværdigheder 3, Akvarel og tusch på papir

Hvad er det hér for noget?

Lærke Lauta:Det er en udstilling, som har det fortællende som omdrejningspunkt - det figurative, billeder der fortæller historier. Det er udgangspunktet.

Er det også udgangspunktet, at der kun deltager kvinder?

Lærke Lauta: Lidt... både og. Jeg havde talt med Lise (Blomberg Andersen red.) om at lave noget sammen, så kom Kathrine (Ærtebjerg red.) på. De øvrige har vi sammen talt om hen ad vejen. Der talte vi kun om kvinder, men det kunne sådan set ligesågodt have været mænd. Men det kun kvinder, denne gang.

Det har tiltrukket sig en del opmærksomhed, at der kun deltager kvinder...

Lærke Lauta: Ja, helt vildt. Det er ret morsomt..og interessant. Tom (Christoffersen red.) har lavet masser af udstillinger kun med mænd, men det bliver slet ikke bemærket.

Hvad binder denne gruppe sammen?

Lærke Lauta: Som jeg ser det, arbejder vi alle med de samme temaer, hos nogen er det figurative mere realistisk, nogen tager det længere ud. Der er grader af, hvor ekstremt det bliver...

Kathrine Ærtebjerg: Vi er jo ikke en gruppe. Det er kun hér, vi optræder sammen.

Vibe Bredahl: Det virker fint, at det, som titlen siger, er det uvisse og det fortællende, der virker som fællesnævner. At vi indholdsmæssigt har noget fælles, men at vi udtryksmæssigt er ret forskellige.

Kathrine Ærtebjerg: Gruppen har udviklet sig efter det formelle - forskellige medier. Det er selvfølgelig billeder, men også tegning, og Vibe har lavet en rumlig ting. Vi har villet have en forskellighed ind i forhold til formater og noget med det ekspressive. For mig har det været vigtigt, at når man viser kvinder, har det en forskellighed i sig - at det ikke bliver et manifest i forhold til, at det kvindelige er på en bestemt måde. Sådan kan det nemt blive. Derfor var det også godt, at mange gæster til åbningen i fredags blev overraskede over, at det netop ikke var en sød udstilling. At der også er voldsomme elementer.

Vibe Bredahl: Mange kom - efter at have læst artiklen i iByen - med den forestilling, at det hele var meget fint, følsomt og romantisk, og blev overraskede over forskelligheden.

Lærke Lauta: Det er jo heller ikke sådan, at vi beggyndte med at være syv. Gruppen er vokset, efterhånden som vi synes, der var nogen, som passede ind. Vi har haft mange overvejelse over, hvordan tingene passede sammen.

Lise Blomberg Andersen: Det psykologisk insinuerende er meget nærværende, hos Linda og Mie mere påtrængende, men det er i alle billederne. Mht. det kvindelige har jeg nogle gange som beskuer savnet såkaldt kvindebilleder, der omhandler f.eks. graviditet. Jeg blev så overvældet af, hvordan det var... jeg følte ikke, jeg havde fået kunstnerisk input omkring det, som er en stor eksistentiel begivenhed. Claus Carstensen har lavet et foto omkring det, ellers ikke..

Kathrine Ærtebjerg: Hun var faldet ned, 2005. 45x55 cm. Olie, spray, akryl på lærred		Kathrine Ærtebjerg: Hun flød ud, 2005. 45x55 cm. Olie, spray, akryl på lærred		Kathrine Ærtebjerg: Hun søgte ly, 2005. 45x55 cm. Olie, spray, akryl på lærred
Kathrine Ærtebjerg: Uden titel, 2005. Akvarel		Kathrine Ærtebjerg: Uden titel, 2005. Akvarel

Kan I sige mere om "det fælles"?

Lise Blomberg Andersen: Vi har ikke sagt, at dette var en temaudstilling under en bestemt titel, og så skal folk lave værker til den kontekst. Det har mere været tale om forskellige kunstnere, der arbejder med deres personlige projekt, som så kunne gå i sammenhæng med andre kunstnere. Det er ikke tænkt som en temaudstilling. Men i sammensætningen af kunstnerne, ligger der overvejelser om, at værkerne kunne hænge sammen.

Lærke Lauta: Vi ville ikke have, man skulle lave noget specifikt til dette her, som man nogen gange gør. Vi syntes, at vi i forvejen arbejdede med nogle af de samme ting.

Kathrine Ærtebjerg: Det er billedkunstneres måde at lave udstillinger på, at man finder sammen med nogen, man synes, man har nogen fælles ting med - uden at det er tematisk i meget bogstavelig forstand.

Lise Blomberg Andersen: Vi arbejder vel også alle med det, at vi hiver noget op fra det underbevidste til bevidstheden. Det er vel fælles. Det er selvfølgelig meget alment. Alment menneskelige tilstande og landskaber...

Lærke Lauta: Der er også noget foruroligende, noget udefinerbart. Noget der ligger lidt under overfladen.

Lise Blomberg Andersen: Det er måske netop det, der nogle gange opleves som ondt, som en trussel eller en fare.

Kathrine Ærtebjerg: Det er også det med, hvad der er det personlige. Det er selvfølgelig almene historier, men også tit historier, der er personligt presserende for den enkelte. Sådan er det i hvert fald for mig. Der er nogen formelle undersøgelser, man forsøger at udvide de formelle greb, man benytter, men de er meget funderet i den personlige historie. Jeg føler, maleri og tegning er tættere på det personlige, fordi der ikke er så mange tekniske mellemveje.

Lærke Lauta: Sådan har jeg det ikke. Jeg tror, det handler om, hvad man selv arbejder med. For mig er der ingen forskel på, hvor personligt det bliver, når jeg laver en film, eller når jeg maler. Men det var et klart udgangspunkt, at det skulle være fortællende, det skulle være figurativt og arbejde umiddelbart med fortællingen.

Lise Blomberg Andersen: Jeg synes, det er interessant at drage det formelle ind, fordi alle her er ligeså optaget af det formelle som af den personlige fortælling. Det formelle er meget i højsædet...

Kathrine Ærtebjerg: Men ikke som en selvstændig del... Er det netop ikke meget knyttet til det, man vil sige? Det er ret vigtig, at selv om man trækker på fortællinger, som er almene eller historiske, så er det stadigvæk noget med, at vi også formelt er nyskabende.

Det er jo gået godt med at få opmærksomhed, og der er også solgt meget. Er det en engangsforestilling, eller kommer der flere udstillinger med de her kunstnere?

Kathrine Ærtebjerg: Det er ikke fordi, vi ikke vil udstille sammen, men vi har allesammen gang i forskellige projekter. Det er ikke noget, der er planlagt.

Lærke Lauta: Natlys, 2005. 30x20 cm. Mixed media / papir		Lærke Lauta: Karl, Bosse og Per Christian, 2005. 20x30 cm. Mixed media / papir		Lærke Lauta: The Sound, 2005. 20x27 cm. Mixed media / papir
Lærke Lauta: Running on empty, 2005. 28x21 cm. Mixed media / papir		Lærke Lauta: Genhusning, 2005. 28x21 cm. Mixed media / papir		Lærke Lauta: Woman in red cloud, 2005. 28x21 cm. Mixed media / papir
Lærke Lauta: Enebarn leger med sig selv, 2005. 30x35 cm. Mixed media / papir		Lærke Lauta: Blokkene, 2005. 60x80 cm. Akryl på lærred		Lærke Lauta: Popler, 2005. 60x50 cm. Akryl på papir
Lærke Lauta: Spook, 2005. 100x80 cm. Akryl på lærred

Lise Blomberg Andersen: På ferie i Alperne, 2005. 45x35 cm. Olie og akryl på lærred		Lise Blomberg Andersen: Vi er alle sultne, 2005. 40x30 cm. Olie og akryl på lærred

Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.		Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.

Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.		Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.		Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.
Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.		Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.		Vibe Bredahl: Punbirds Panorama, 2005. 120x10.000 cm.

Mie Mørkeberg: Uden titel, 2005. 180x150 cm. Olie, akryl, spray og alkyd på lærred		Mie Mørkeberg: Uden titel, 2006. 150x150 cm. Olie, akryl, spray og alkyd på lærred		Mie Mørkeberg: Uden titel, 2006. 140x160 cm. Olie, akryl, spray og alkyd på lærred

Linda Bjørnskov: Fangepige, 2005. 71x63 cm. Olie på lærred		Linda Bjørnskov: Ingen steder alle steder, 2005. 132x138 cm. Olie på lærred		Linda Bjørnskov: Udenfor huset (Folk som kom forbi), 2005. 67x84 cm. Olie på lærred
Linda Bjørnskov: Fugle med store øjne flyver, 2005. 80x90 cm. Olie på lærred		Linda Bjørnskov: Pigesky, 2005. 72x88 cm. Olie på lærred		Linda Bjørnskov: Han kunne ikke slå en flue ihjel, 2006. 36x51 cm. Akvarel
Linda Bjørnskov: Familie flyver, 2006. 29x42 cm. Akvarel