Interview: Anders Brinch

Anders Brinch: Strange Days On Circus Earth på Galleri Christoffer Egelund

Strange Days On Circus Earth hedder din separatudstilling, fortæl lidt om idéen og konceptet bag udstillingen?

Man kan egentligt sige at det er en ret kompleks udstilling, med megen historie før den blev sat op i galleriet. Det hele startede med at Christoffer (Egelund red.) tilbød mig hele galleriet til at lave en separatudstilling; altså både forummet og projektrummet.

Men så valgte jeg selv, at koncentrere mig om projektrummet, og endte med at udstille der. Det er jo et kringlet rum, men jeg valgte det netop af den grund. Det har både en søjle, og mærkelige kroge og knæk. Den udfordring var i sig selv meget spændende at arbejde med.

For eksempel har jeg sat dette her total-grid op, der går fra gulv til loft på de i alt tolv vægge. Det er et slags lægde-system som jeg har improviseret mig frem til. Gridet er tænkt som selve fundamentet og som strukturen for udstillingen.

Men udstillingen, handlede egentligt først og fremmest for mig, om at smide denne hér store kreative bombe som jeg fik mulighed for. Altså det at få afløb for alle mulige idéer.

Hvad med titlen, hvordan kommer den ind i udstillingen?

Titlen er jeg gået hen og blevet ret glad for. Det er en titel der har forvoldt mig rigtig mange kvaler, fordi jeg i starten var meget i tvivl om den. En titel der ligger på vippen af at være for meget af det gode, fordi den er så lang og så kitschet. Så jeg testede den på mange venner og kollegaer, og spurgte om hvad de associerede da de hørte titlen.

Idéen var mest af alt at angive en eller anden form for stemning. Og den slår egentlig en ret god tone an, som jeg også er ude efter i udstillingen.

Altså, jeg vil gerne have at titlen skulle ligge mellem det meget højtragende, og så det lidt humoristiske og platte. Der er lidt Jim Jarmush over den, i den ”stranger than paradise” agtige stil. Samtidigt med at den minder lidt om Douglas Adam’s ”the hitchhikers guide to the Galaxy”.

Anders Brinch: Strange Days On Circus Earth på Galleri Christoffer Egelund		Anders Brinch: Strange Days On Circus Earth på Galleri Christoffer Egelund		Anders Brinch: Strange Days On Circus Earth på Galleri Christoffer Egelund

Du nævner selv det med arbejdet op til udstillingen. Du har haft en forholdsvis kort produktionstid til at fylde hele gallerirummet ud. Hvordan har processen været?

Den har været utrolig intens - og benhård. Man kan jo kalde det at lave en workshop med sig selv, og det har været noget af en oplevelse. Det er jo ret fantastisk at komme op i sådan et gear. Hvilket også var en del af idéen med hele udstillingskonceptet, at komme op i et tempo, der til sidst var afgørende for hvordan udstillingen kom til at se ud i sidste ende. Altså, presse et begrænset tidsrum ned over processen. Nu har jeg brugt et lille års tid på at forberede mig på udstillingen. Så jeg har båret rundt på mange idéer og tanker til udstillingen, inden jeg gik i gang. Derfor har det været så let at give frit løb for mine idéer, tror jeg. Ellers havde det nok blevet til en hel anden udstilling.

Der er præcis 100 billeder, så det havde sgu næsten været umuligt at gennemføre konceptet uden forberedelse, på de godt 2 måneders produktionstid jeg havde.

Det har både været den hårdeste og den sjoveste proces som jeg har været igennem. Der var hverken så meget søvn, eller meget barliv, som der måske plejer at være.

Anders Brinch: Thirst, 2006. 75x72 cm. Oil on canvas Anders Brinch: Leviathan, 2006. 155x144,5 cm. Oil on canvas

På udstillingen viser du ikke kun de 100 malerier og collager, men også skulpturer. Og man kan sige at du generelt arbejder ret uimponeret over for næsten alle medier. Hvordan vælger du dine medier til at formidle dine historier?

Mediet er for mig, både ret afgørende for historien, men nogen gange også ret tilfældigt i mit valg af det. Det handler nok mest for mig om, at udvide sit billedsprog. Hvorfor lege i den lille gård, når man kan lege i den store? Og i det hér tilfælde, har det jo også bare handlet om at jonglere med forskellige medier og spille på alle deres tangenter. Selvfølgelig er det meget lysten der driver værket. Mange af de motiver jeg beskæftiger mig med i mine malerier, giver også stof til at lave skulpturer, og omvendt kaster skulpturerne også en masse tilbage.

Anders Brinch: All Together Now, 2006. 121x188,5 cm. Oil on canvas Anders Brinch: Mother Voyeur, 2006. 164,5x164,5 cm. Oil on canvas

Generelt og på udstillingen, er det som regel ikke bare én enkel historie man bliver rodet ind i, men et helt univers. Et univers der både arbejder med trivialitet, eksistentialisme og med det humoristiske, i en slags kobling. For eksempel med værker som There’s a tear in my beer. Man fornemmer ligesom en ulmen bag forcaden af humor, da dine værker måske virker overfladiske i deres camufleren af historierne. Kan du fortælle lidt om din tilgang til dine historier?

Jeg kan godt følge hvad du siger, for jeg kan godt lide at der er humor i mine historier. Jeg inddrager den ligesom for at åbne op for det spontane – det er en god måde at kommunikere på.

Jeg mener ikke at historierne virker overfladiske, for der ligger en masse historier nedenunder, som har en alvorsklang. De her historier har så tråde ud til det virkelige liv, og mit eget liv og erfaringer.

Hvor det er noget andet end at camouflere. Derimod, så kan jeg godt lide det flertydige i udlægninger og billedsprog. Jeg vil hellere kalde det for lag. For der ligger mange forskellige lag i historierne, i værkerne. Om det er en stemning, en følelse eller en konkret situation.

I dine værker kredser du ofte om temaer som liv død og en slags uddrag fra vores hverdagsverden, parret med surreelle stemningslandskaber eller figurationer. Kan du komme lidt ind på din tematik?

Som indgang til mine temaer, bruger jeg egentligt mit eget liv som katalysator. Det handler både lidt om de helt banale og små størrelser, til de helt store som for eksempel døden. det er udfordringen i at tale om de her ting, der er så udtrådte og tunge, på grænsen til kliche.

Der er også en del referencer til andre kunstnere, da det i sig selv er et historisk felt man kan arbejde med, ligesom så meget andet.

Anders Brinch: Meditation, 2006. 60x80 cm. Oil on canvas		Anders Brinch: Tics, 2006. 80x100 cm. Mixed media on canvas

Inde i totalinstallationen som du har lavet til udstillingen, har du som du selv er inde på, arbejdet meget med diverse konkrete og abstrakte historier. Men du har også flere mere formelle og næsten hardedge stofmalerier med blandt de andre værker?

Det er for mig ret vigtigt, at jeg har inddraget de hér mere neutrale tekstilbilleder. Jeg syntes selv at de bidrager med en historie, bare på en anden måde. Men de er også meget vigtige at have med, for ligesom at binde hele udstillingen sammen. Som helhed i installationen, giver det den en form for samhørighed.

Havde jeg valgt kun at vise figurative historier, er jeg sikker på at billederne i sig selv ville begynde at negere hinanden. Det ville være dårligt overkill, og udstillingen ville havde nedbrudt sig selv. Der er det ret vigtigt med disse måske formelle pauser, som ikke er direkte narrative.

Udstillingen består af en masse sammensatte øjeblikke, som er blevet samlet til en krop og helhed, for at blive til et stort øjeblik. •

Anders Brinch: Strange Days On Circus Earth på Galleri Christoffer Egelund