Exit 06

Kasper Akhøj

Kasper Akhøj: Uden titel (Schindler/Gray), 2006. variable mål Diasprojektion med overblændingsenhed og lydside (voice over), 19:00 min.

Kasper Akhøj: Uden titel (Schindler/Gray), 2006. variable mål Diasprojektion med overblændingsenhed og lydside (voice over), 19:00 min.		Kasper Akhøj: Uden titel (Schindler/Gray), 2006. variable mål Diasprojektion med overblændingsenhed og lydside (voice over), 19:00 min.

Kristoffer Akselbo

Hvad handler dine tre værker om?

Alle tre værker både kommenterer og smelter sammen med det rum, de er i. Det ene værk er en bogreol, der taler i volapyksprog, som består af en sammenklipning af en top-hundrede over kunstnernavne, som er blevet indtalt i forskellige humørtilstande, og det mikser afspilleren så sit eget sprog af. Bogreolen kan både blive ret gal og glad og syngende. Og når den ikke bliver stimuleret af mennesker, vil den være mere tavs og mumlende. En gang imellem dukker der et forståeligt kunstnernavn frem gennem talestrømmen.

Stereo Book Box smelter ind i dens kontekst, fordi den er lavet i samme bogreolsystem, som ellers er i Gl. Strands butik. Det giver et bud på, hvordan en bogreol i en boghandel ville snakke, hvis den kunne.

Et af de andre værker er en mikro pladespiller (spin), der sidder på væggen, og når man går tæt på, kan man se, at den drejer rundt som en plade. Der er også en lille rød diode, som lyser, ligesom ved en pladespiller på et diskotek.

Det sidste værk er en omformet stikprop (chop sticks), som er blevet formet som et lille flygel. Hvis man ser den tæt på, kan man se, at låget er åbnet, og på tæt hold kan man høre, at den spiller Prinsesse Toben.

Jeg har gjort forsøg på at få folk til at bukke sig og navigere efter noget småt eller uventet. Hvis man finder mine værker, så er man heldig. De to små værker handler om at kigge efter, fordi de ikke råber så højt som bogreolen. Så ideen er at give folk lyst til at kigge efter anderledes og skæve ting både inden og uden for kunstrummet.

Kristoffer Akselbo: Stereo Book Box, 2006. blandede materialer		Kristoffer Akselbo: Spin, 2006. blandede materialer
Kristoffer Akselbo: Chop Sticks, 2006. blandede medier		Kristoffer Akselbo: Chop Sticks, 2006. blandede medier

Zven Balslev

Zven Balslev: Cinema, 2006. linoleumstryk		Zven Balslev: Anti-freedom, 2006. linoleumstryk

Zven Balslev: Fake Pregnancy, 2006. linoleumstryk		Zven Balslev: Woods Revenge, 2006. linoleumstryk		Zven Balslev: The Date, 2006. linoleumstryk
Zven Balslev: Hair Gum Spray, 2006. linoleumstryk

Zven Balslev: Uden titel, 2006. kobbertryk		Zven Balslev: Uden titel, 2006. kobbertryk		Zven Balslev: Uden titel, 2006. kobbertryk
Zven Balslev: Uden titel, 2006. kobbertryk		Zven Balslev: Uden titel, 2006. kobbertryk

Rikke Benborg

Rikke Benborg: The Dream, 2006. Video (loop), 3. min

Maiken Bent

Hvad handler dine værker om?

De handler meget om pynt og funktion som æstetik. Jeg bruger en masse funktioner og laver dem om til æstetik. På spejlværket hænger sådan en krydderikrans, som man måske kender fra... ja, min mormor havde en med hjem fra Mallorca engang. Den er et meget godt eksempel på, at en funktion er blevet til ren æstetik. Krydderikransen er jo ren pynt i stedet for et funktionelt produkt.

Jeg er en sampler. Jeg tager både fra design, interiørting og kunsthistorie og sampler det sammen til nye værker. Jeg tænker over alle detaljer i mine projekter. Selvfølgelig er kryderikransen elipseformet, fordi det er en klassisk dansk form. Så der er logiske tanker bag det hele. På den måde refererer jeg også til andre kunstnere og designere.

Jeg arbejder meget med, at mine værker skal kunne bruges til noget i et hjem, og på den måde knytter jeg to verdener sammen. Værket på 2.sal er for eksempel et tableau samtidigt med, at det har en funktion, nemlig at være et ur. Ure i kunst, synes jeg, er superkikset, og det har jeg længe gerne villet arbejde med.

Mange af tingene er hentet fra min egen teenagetid i starten af 90'erne. Men der er også elementer fra 80'erne. Bordet er sammensat af mange stilperioder. Der er noget 30'er design over det, som kom igen i 80'erne. Det har også den konstruktivistiske form samtidig med, at det er en bogreol. I stedet for maling er det lyset i bordet, der maler fladerne, så det ligner en slags 3D konstruktivistisk maleri.

Jeg bygger alle tingene selv. Det kunne godt ligne ting, jeg havde fundet, men i og med at jeg bygger dem selv, kommer de igennem min transformation. Så mine projekter handler om transformation og imitation. For eksempel er bordpladen en superbillig plade, jeg har fundet på en losseplads, som jeg har bejdset, så det ligner en dyr nøddesort. Jeg kan godt lide at transformere det om til noget, det ikke rigtigt er.

Maiken Bent: Bagua Island + MB 17 + Pisang Ambon, 2006. blandede materialer

Maiken Bent: Familien Grøn, 2006. blandedematerialer		Maiken Bent: Bagua Island, 2006. blandedematerialer

Linda Bjørnskov

Hvad handler dine malerier om?

Mine værker handler både om noget personligt og noget social-politisk. Bare fordi man er blevet brændt af et strygejern handler om, hvordan torturofre med kronisk posttraumatisk stress-syndrom bliver behandlet i Danmark. De har indlæringsvanskeligheder, fordi de har oplevet tortur, og når så politikerne giver dem en sprogtest, for at de kan få dansk statsborgerskab, dumper de. Da jeg fandt ud af det første gang, blev jeg dybt rystet. Jeg så i Søndagsmagasinet, at Britta Schall Holberg udtalte, at bare fordi de er blevet brændt med et strygejern, så giver det dem ikke ret til dansk statsborgerskab. Det er det konkrete eksempel, jeg har taget udgangspunkt i på billedet med de grønne farver.

To politibetjente i stuen er min egen oplevelse fra da jeg som ung blev udsat for vold. Det var en voldsom oplevelse at få politiet hjem i stuen - selvfølgelig ikke så voldsomt som selve overgrebet.

Jeg tager fat i nogle emner, som ofte sker for kvinder, men også i emner, der handler generelt om vold og tortur, eller om for eksempel en grænseoverskridene hændelse som at få politiet hjem i stuen. Og så tager jeg typisk fat i emner fra nyhederne, som er så alvorlige, men som vi alligevel ikke rigtig gør noget ved, når de kommer frem i medierne.

Linda Bjørnskov: Her blåøjede - din tur!, 2006. olie på lærred		Linda Bjørnskov: Ven i bøn, 2006. olie på lærred
Linda Bjørnskov: Pigesky, 2006. olie på lærred		Linda Bjørnskov: To politibetjente i stuen, 2006. olie på lærred
Linda Bjørnskov: Lykkelig forstadsmor, 2006. olie på lærred		Linda Bjørnskov: Bare fordi man er blevet brændt af et strygejern, 2006. olie på lærred
Linda Bjørnskov: Havestuen for længe siden, 2006. olie på lærred		Linda Bjørnskov: Bliv ikke fanget i et hus igen, 2006. olie på lærred

Jessica Breitholtz Björk

Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred		Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred
Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred		Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred
Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred		Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred
Jessica Breitholtz Björk: Varken eller, 2006. akryl på lærred

Anders Bojen & Kristoffer Ørum

Anders Bojen & Kristoffer Ørum: For meget af noget godt er fantastisk, 2006. digital animation

Anders Bojen & Kristoffer Ørum: For meget af noget godt er fantastisk (still), 2006. digital animation		Anders Bojen & Kristoffer Ørum: For meget af noget godt er fantastisk (still), 2006. digital animation

Nanna Debois Buhl

www.nannadeboisbuhl.net

Hvad handler dine videoer om?

Jeg har været interesseret i private fortællinger over for den mere officielle historieskrivning, og i hvordan de to størrelser påvirker hinanden. Hvordan grænserne imellem de to ting er flydende.

Jeg har taget udgangspunkt i personlige overleveringer og prøvet via dem at skabe nogle mere metaforiske billeder for at tale om nogle mere abstrakte størrelser som national identitet og køn.

Det ene værk er filmet på 16 mm og er en blanding af film og fotografi. Historien bag handler om nogle vinplanter fra Madeira, som vokser på Holmen, og som siges at være de eneste overlevende af slagsen efter en vinpest på Madeira. Stiklingene i København skulle derfor efter sigende have reddet produktionen på Madeira. Men efterhånden, som jeg gravede ned i historien, fandt jeg ud af, at der var mange versioner, og at den samme historie bliver fortalt i England og i Norge.

Jeg har sammenlignet historien med Bjørnekloen, som var en eftertragtet plante, da den blev importeret til Europa, men nu er den faktisk forbudt, og den skal derfor bekæmpes herhjemme.

Det er jo en historie om planter, men jeg synes også, det handler om, hvordan vi forholder os til ting udefra. Nogle gange er ting enormt eksotiske, og andre gange er man ikke så interesseret alligevel i at få fremmedelementer tæt på. Så det er selvfølgelig også en politisk kommentar til hele integrationspolitikken.

Det andet værk er en historie om to kvinder, der bliver forelsket i hinanden i en pub, som jo er et enormt maskulint miljø. Den handler også om, hvordan de to skaber deres eget rum i pubbens rum. Filmen er filmet på 8 mm for at have en erindringsagtig karakter.

Nanna Debois Buhl: Et nyt rum i rummet (installationview), 2006. 8 mm film overført til DVD, 8:00 min		Nanna Debois Buhl: Rejsende planter, 2006. videoinstallation, 16 mm film overført til DVD

Nanna Debois Buhl: (uddrag af) Et nyt rum i rummet, 2006. 8 mm film overført til DVD, 8:00 min

Nanna Debois Buhl: (uddrag af) Rejsende planter, 2006. videoinstallation, 16 mm film overført til DVD

Nanna Debois Buhl: (uddrag af) Rejsende planter, 2006. videoinstallation, 16 mm film overført til DVD

Ismar Cirkinagic

Hvad handler dit værk om?

Jeg startede denne her serie af værker for tre år siden. De handler om massegrave og mennesker, der er blevet dræbt i Bosnien.

Fotografierne viser nogle tilgroede massegrave fra Bosnien. Både tøjet og høet til installationen har jeg samlet i Bosnien. Høet er fra massegravene, og tøjet oven på høet har tilhørt folk, der døde under krigen. Noget af tøjet har de pårørende gemt i op til ti år efter, fordi de håbede, at deres søn eller mand vendte hjem igen.

Ismar Cirkinagic: Cleaning Times, 2006. blandede medier

Ismar Cirkinagic: Cleaning Time (detalje), 2006. blandede medier		Ismar Cirkinagic: Cleaning Time (detalje), 2006. blandede medier

Johanna Domke

www.johannadomke.net

Hvad handler din video om?

Jeg har arbejdet længe med stilstand i mine videoer. Men i mine tidligere værker handler det om en konstrueret stilstand, hvor der ikke er en udvikling i selve videoen. I de værker har jeg skabt det på en meget teknisk måde, hvor billedet looper, så det ser ud som om, tiden står stille. I det her værk har jeg taget en ny tilgang til stilstand som emne, fordi jeg har opsøgt en situation, som rent faktisk viser stilstand uden, at jeg skal manipulere med billedet.

Videoen foregår i Stansted Lufthavn i England. Jeg har optaget folk, der sover, mens de venter på det tidlige morgenfly. Jeg har altså fanget en situation, hvor selve lufthavnen er i en form for stilstand.

Det som interesserer mig er en slags ikke-tid og ikke-sted. Folk i lufthavnen tager ikke et andet sted hen for at sove, så derfor opstår lufthavnen som en slags transitsted, hvor folk opholder sig, inden de tager videre til et andet sted. Det er en form for ikke-sted.

Og den tid folk bruger i lufthavnen fungerer også som en mellem-tid, eller ventetid mellem det de kommer fra, og det de skal hen til. På den måde fanger jeg både et mellemrum i tid og i sted.

Johanna Domke: Sleepers, 2006, video, 16 min. 11. sek.

Morten Dysgaard

Morten Dysgaard: The Picture of an Invented Body (installationshot), 2006. video

Morten Dysgaard: The picture of an invented body (uddrag), 2006, DVD, 6:30 min. ed. 6+2A.P.

Jeanette Ehlers

Hvad handler din video og dine flødeboller om?

Mine værker handler om kultur, identitet og køn. Jeg har taget udgangspunkt i min egen flerkulturelle baggrund og lavet et værk, som består af billeder af mine forældre, som er lagt oveni hinanden, så det danner et nyt portræt (West Side Story). De to billeder af min mor og far står hele tiden og transformerer, så det nogle gange er den ene person mere end den anden, nogle gange er det lige meget af dem begge. Men det er aldrig helt den ene af dem.

Til værket har jeg interviewet nogle personer, som kommer fra henholdsvis Vestjylland, hvor min mor kommer fra, og en person, der kommer fra Vestindien, hvor min far kommer fra. Det har jeg så sammensat med billedsiden.

Så har jeg også lavet et negerbolleflag, Dannebroget, som på en meget banal måde inkorporerer min egen flerkulturelle baggrund. Dannebrog har været udsat for meget på det seneste; hvad er danskhed og... er det stadig in at være neger?

De to værker tager samme udgangspunkt, men jeg bearbejder dem lidt på forskellig måde.

Jeannette Ehlers: West Side Story, 2006. video		Jeannette Ehlers: Dannebroget, 2006. blandede materialer

Jeannette Ehlers: West Side Story, 2006. video

Nynne Haugaard

Hvad handler din video om?

Jeg har lavet en videoinstallation, der viser et interview af mig, der er lavet af Danmarks Radio. Det, jeg har gjort, er, at jeg har klippet interviewet på en måde, så jeg får kommenteret mediernes strategi. Værket handler om medierepræsentation i dag, og den repræsentation stiller jeg spørgsmål til. Interviewet af mig selv har jeg klippet ret brutalt. Præcis på samme måde som journalisterne klipper i medierne normalt. I interviewet siger jeg nærmest ikke noget. Så det handler samtidigt om det at sige og ikke at sige noget. Jeg stiller spørgsmål ved, om det også er en magt ikke at sige noget.

Tekstværket ved siden af er et samfundsportræt og handler om vold, medier og om det at tale og ikke at tale.

Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.		Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.
Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.		Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.
Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.		Nynne Haugaard: Videoinstallation uden titel, 2006. video m.m.

Vibeke Mejlvang & Sofie Hesselholdt

www.hesselholdt-mejlvang.dk

Hvad handler jeres installation om?

Vores installation består af rigtig mange dele. Hylder, keramik, lamper, gardiner og meget mere. Vi er blevet inspireret af Gl. Strand's bygning, fordi det lidt minder om et hjem. Her har sikkert boet nogen engang. Så vi har lavet noget, der minder om en stue. Vi har lavet et interiør, der går amok. Vi forestiller os, at der er en, der bor her. Det er ikke en eller anden præcis person. Det er op til den enkelte at finde ud af. Men der sidder en lille ung, kvinde i det ene hjørne, som kunne være den, der bor her.

Vi har taget udgangspunkt i "das unheimliche", eller det uhyggelige. Vi har forsøgt at skabe en stemning, der viser, at der er noget, der er galt eller ikke er, som det skal være.

Det er et skandinavisk hjem. Det er ret clean, og der er ikke så meget i rummet. Vi har valgt nogle Le Klint lamper og nogle hylder, som begge giver et skandinavisk præg. Vi har tænkt over, hvem vi selv er, og hvem vi har omkring os, og hvordan vi indretter os.

Det handler om det moderne menneske, og hvordan det prøver at leve op til nogle standarder for, hvordan man skal bo. Og så er der nogle naturkræfter her i vores installation, der går ind og ødelægger det hele lidt.

Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang: Lost at home, 2006. blandede materialer		Sofie Hesselholdt & Vibeke Mejlvang: Lost at home, 2006. blandede materialer

Ulla Hvejsel

Ulla Hvejsel: Cabaret of War, 2006. blandede materialer

Ulla Hvejsel: Cabaret of War, 2006. blandede materialer		Ulla Hvejsel: Cabaret of War, 2006. blandede materialer
Ulla Hvejsel: Cabaret of War, 2006. blandede materialer		Ulla Hvejsel: Cabaret of War, 2006. blandede materialer

Heine Kjægaard Klausen

Hvad handler dine værker om?

Close my eyes illustrerer den katolske måde at opbevare afdøde mennesker på, men der er også en reference til en dansk gravsten med en husgavl i den ene ende og et bryst i den anden. Fordi man bliver begravet med brystet op ad, kan man se husgavlen som en slags gravsten. Man bor jo i kasser og bliver begravet i kasser. Så i det værk har jeg fat i lidt dødsromantik.

Så har jeg lavet Shy guy, som er et fattigt, fattigt hus, der er lavet af en masse sammensatte mdf-stykker. Der er en stol i huset, som næsten ikke kan stå. Det viser skrøbeligheden ved mennesket.

Mit tredje værk er Never trust a pretty face, som handler om kommunikation. Der står en sokkel på hver sin side af væggen, og så står der to skulpturer, som er taget ned fra deres sokler, så man kan træde i skulpturernes sted og sidde og kommunikere gennem den her væg.

Heine Kjærgaard Klausen: Close My Eyes, 2006. blandede materialer		Heine Kjærgaard Klausen: Close My Eyes, 2006. blandede materialer

Heine Kjærgaard Klausen: Close My Eyes, 2006. blandede materialer		Heine Kjærgaard Klausen: Close My Eyes, 2006. blandede materialer

Heine Kjærgaard Klausen: Shy Guy, 2006. blandede materialer		Heine Kjærgaard Klausen: Shy Guy, 2006. blandede materialer
Heine Kjærgaard Klausen: Never Trust a Pretty Face, 2006. blandede materialer

Ferdinand Ahm Krag

Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir		Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir
Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir		Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir
Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir		Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir
Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir		Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir
Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir		Ferdinand Ahm Krag: News from Nowhere, 2006. Gouache og kuglepen på papir

... og Signa Sørensen og Arthur Köstler

www.signa.dk

Hvad handler jeres lille hjem her under trappen om?

Værket her ligger i forlængelse af et projekt, der fandt sted i det tidligere DDR i et nedlagt fængsel, hvor vi lavede en performanceinstallation på 100 timer non-stop. Vi bortførte en pige og lavede et eksperiment, hvor vi afrettede hende til at blive en hore. Der var to mænd, som tog pigen til fange, og de filmede så diverse metoder og eksperimenter. Nu er der gået et par år, og vi har fået flere piger og to mænd, som skal være her en gang imellem.

Som du måske allerede kan høre, så handler det om kvindehandel og kvindehad.

Men det handler ikke kun om det. Det handler måske mere om, at vi prøver at undersøge, hvilke grundlæggende mekanismer der ligger bag det her, og som også er bestemmende for meget andet, som foregår i samfundet. Det handler om, hvordan man bliver til henholdsvis offer og til én, der misbruger sin magt.

Vi har lavet en del forskellige projekter, og det, som altid er kendetegnende ved dem, er, at gæsterne (publikum, red.) kan være en del af det, vi laver. På et individuelt niveau har gæsterne mulighed for at tage del i tingene, at spise maden, at kigge i tingene, læse brevene, drikke af snapsen eller at bruge fjernsynet og de videoer, vi viser.

Det er meningen, at gæsterne selv tager videokassetterne og putter dem ind i kameraet for at se filmene. Det, der foregår på filmene, er meget ubehageligt, selvfølgelig ikke i forhold til det, der foregår i virkeligheden, men netop ved at stå med selve kameraet, som har været der ved de begivenheder, der bliver vist, berører det selvfølgelig også hele voyeur-rollen og det at være medskyldig.

Vi er syv skuespillere herinde, Arthur og jeg og så fire andre piger og en mand til. Vi vil være her på skift, og det vil så være de forskellige piger, som er under de to pimps.

Arthur Köstler & Signa Sørensen: The Silvana Experiments, 2006. performance, video, blandede materialer

Arthur Köstler & Signa Sørensen: The Silvana Experiments, 2006. performance, video, blandede materialer		Arthur Köstler & Signa Sørensen: The Silvana Experiments, 2006. performance, video, blandede materialer

Daniel Milan

Daniel Milans ophængning

Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på papir Daniel Milan: Car Face, 2006. tuschpen på papir

Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på papir Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på papir

Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på papir		Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på papir		Daniel Milan: Car Storm 2, 2006. tuschpen på papir
Daniel Milan: Vom Grill, 2006. tuschpen på papir		Daniel Milan: Uden titel, 2006. tuschpen på folie

Daniel Milan: Uden titel ("Det tog kun 5 min."), 2006. blandede materialer

Mie Mørkeberg

Hvad handler dine malerier om?

Mine malerier viser et undervandsunivers, som giver udtryk for et urtids- eller fortidsrum, hvor jeg har brugt erindringer og elementer fra min barndom som motiv. Billederne er slørede eller grumsede, ligesom hukommelsen er sløret. De handler om det, man ikke rigtigt kan se, hvad er, som her dukker frem i lyset.

Jeg synes, billederne har en dunkel belysning, så man fornemmer, at det hele ikke er helt happy. Jeg har valgt at lave baggrunden eller vandet lyst og tingene mørke, som jo egentlig er omvendt af, hvordan det ser ud under vandet, hvor tingene står frem, og vandet er mørkt.

Mie Mørkeberg: Uden titel, 2006. akryl, alkyd, spray og olie på lærred

Mie Mørkeberg: Uden titel, 2006. akryl, alkyd, spray og olie på lærred

Mie Mørkeberg: Uden titel, 2006. akryl, alkyd, spray og olie på lærred

Majken Schultz Nielsen

Majken Schultz: Uden titel, 2006. olie på lærred

Majken Schultz: Uden titel, 2006. olie på lærred		Majken Schultz: Uden titel, 2006. olie på lærred

Majken Schultz: Uden titel, 2006. olie på lærred

Fie Norsker

Hvad handler dine værker om?

Jeg kalder alle værkerne samlet for en installation, fordi man gerne skulle se mine to malerier med keramikken som et rum. Det er en form for iscenesættelse, hvor der udspiller sig nogle ting.

Jeg vil ikke helt præcisere, hvad det handler om, andet end at det er de her figurer og landskaber, som jeg arbejder med. Titlen på det store maleri Rivers End har jeg brugt i mange år både til mine tegninger, malerier og keramik, fordi det ret bredt siger noget om det, mine ting handler om. Jeg prøver at arbejde med de her melankolske stemninger og de golde landskaber, hvor de her figurer opstår. Så rivers end, synes jeg, er en god overordnet titel.

Formationen i keramik (regnbuen i hjørnet) kan både være en portal, en regnbue og en sol. Her kommer formen op af jorden.

Fie Norsker på Exit 06

Fie Norsker: Pikmaleri, 2006. olie på lærred		Fie Norsker: Rivers End, 2006. olie på lærred

Anna Odell

Anna Odell: Uden titel, 2006. akryl og olie på lærred		Anna Odell: Uden titel, 2006. akryl og olie på lærred

Pind og kopenhagens Marie Bentzen

Hvad handler dine tre værker om?

Memory-Prediction Framwork forestiller en umiddelbart kaotisk skulptur, der består af jernpinde, der er sat sammen i et ubestemt mønster. Men pointen er, at når man kigger ind i skulpturen fra det rigtige sted i rummet med den rigtige synsvinkel, så vil man pludselig opdage, at der former sig nogle tredimensionelle kasser i den. Så ideen er at have en struktur, som er i stand til at gemme på en oplysning. Den har en form for hukommelse. Skulpturen forudsiger egentlig, hvad det er, vi vil se, deraf ordet "prediction" i titlen. Det er et billede på, hvordan vores hjerne fungerer og arbejder på at genkende objekter.

Halo er en ring af pizzaskorper, der svæver over pizzabakken. Ideen er at tage noget affald fra hverdagen, som får en værdi, når det bliver bearbejdet. Og så bliver pizzaskorpen næsten religiøs, fordi den svæver over bakken.

Untitled-Untitled består af en hvid hylde, som hænger på væggen. På hylden ligger en golfbold. Det er et værk, som jeg selv ville synes var lidt kedeligt. Men forhåbenligt er det sådan, at der er nogle, der på et tidspunkt kommer til at skubbe til bolden. Eller måske ved hjælp af vibrationerne i rummet vil golfbolden falde ned af hylden. Det er i hvert fald intentionen, at det skal ske, så beskueren aktiverer værket og gør det til to seperate værker. Jeg håber på, at værket får mulighed for at transformere sig.

Pind: Memory-Prediction Framework, 2006. rustfrit stål, bemalet

Pind: Untitled/Untitled, 2006. træ, golfbold		Pind: Halo, 2006. pizza, pizzabakke
Pind: Memory-Prediction Framework, 2006. rustfrit stål, bemalet

Rosemaria Rex

Rosemaria Rex: Trin for trin, 2006. gips og serigrafi

Rosemaria Rex: Trin for trin, 2006. gips og serigrafi		Rosemaria Rex: Trin for trin, 2006. keramik

Rosemaria Rex: Trin for trin, 2006. fotografi

Rosemaria Rex: Trin for trin, 2006. fotografi

Torben Ribe

Hvad handler din mega madpakke om?

Brown polychromes er et forsøg på at lave en skæv efterfølger af minimal traditionen. Det her er en speciel dansk variant af minimal art, hvor det er de mere jordnære ting, jeg fremhæver. Så i stedet for at skære ned til nogle basale geometriske figurer, så har jeg skåret ned til basale overlevelsesfigurer. Det er nærmest det, vores religion er bygget på, nemlig rugbrød og pålæg. Værket handler om en interesse for det mere hverdagsagtige frem for det højpolerede, som den amerikanske tradition gik meget op i. Og om det meget håndlavede imod Donald Judd's sprøjtelakerede overflader.

Så ideen var at lave et maleri som objekt, der hang på væggen med en masse pop- og minimalreferencer. Ideen var også at forfølge Frank Stellas devise om, at der skal være en sammenhæng mellem motiv og form og gøre det ekstremt i mine værker, sådan at formen er motivet.

Jeg synes, mine rugbrød er dejligt forførende objekter, der samler sig i et naturalistisk objekt på afstand, men derimod fortoner sig i mere maleriske overflader, når man kommer tættere på med næsten monet'sk impressionistisk overflade, når man kommer helt tæt på, hvor det afslører sin egen materialitet. Nemlig at det er bygget i træ, som er malet.

Silver Square (+ Surplus) er igen en reference til minimal art, for eksempel Andre eller Robert Morris, vis skulpturer også ligger på gulvet. Værket er to rugbrødsskiver, der er pakket ind, men fordi det skulle være så minimalt, så var der ikke plads til noget pålæg inde under sølvpapiret.

Torben Ribe: Brown Polychromes + Silver Square (+ surplus), 2006. træ, akrylmaling, folie

Torben Ribe: Brown Polychromes + Silver Square (+ surplus), 2006. træ, akrylmaling, folie		Torben Ribe: Silver Square (+ surplus), 2006. træ, akrylmaling, folie

Stefan Rotvit

Hvad handler dine værker om?

Jeg arbejder i et område mellem abstraktion og repræsentation, hvor jeg prøver at begrænse mig til en absolut form, hvorigennem jeg kan vise noget relativt, som oftest banale former som vandtræerne, naturfænomener men også menneskelige ting som ansigtet. Jeg prøver at visualisere en metafor for den menneskelige psyke.

Stefan Rotvit : Communion, 2006. farveblyant, tusch og kuglepen på papir

Stefan Rotvit : Hole in water (1) + (2), 2006. blæk på papir		Stefan Rotvit : Cocoon, 2006. blyant på papir

Stefan Rotvit : Smilet indefra, 2004. tusch på papir		Stefan Rotvit : Uden titel, 2006. farveblyant og kuglepen på papir

Jon Stahn

Hvad handler dine skulpturer om?

Mine værker handler kort og godt om liv og død. Der er måske noget i os, som vi ikke rigtig tør vise. Måske er der nogle, som er nogle små gnomer eller ægte badutmagere, der tør gå i det tøj, de gerne vil. Med lang kappe og svaj i bukserne og stiv pik og hætte og det hele. Så mine værker handler om, at man bare skal fyre den af og ikke være bange for døden. Jeg er meget inspireret af dødefestivalen i Mexico i oktober måned. Jeg kender en del mexikanere, og det er som om, de har et helt andet forhold til døden, end vi har i Danmark og i de protestantiske lande generelt, hvor vi allesammen gerne vil i himlen, men vi er vildt bange for at dø. Det er jo et paradoks. Så det handler om livet på en eller anden måde.

Jeg har også valgt at arbejde mere figurativt. Der er andre, der arbejder mere og mere minimalt, eller hvad man nu skal kalde det, men jeg kan godt lide at fortælle en historie og underholde folk lidt. Jeg synes også godt, der må være lidt for børn.

Jon Stahn: Maldoro, 2006. bronze

Jon Stahn: Badutmand, 2006. marmor		Jon Stahn: Gnom, 2006. marmor		Jon Stahn: I am not a Terrorist, 2006. bronze

Jon Stahn: Le Noti Bianche, 2006. marmor		Jon Stahn: Le Noti Bianche, 2006. marmor

Jon Stahn: Uden titel, 2006. collage		Jon Stahn: Uden titel, 2006. collage
Jon Stahn: Uden titel, 2006. collage		Jon Stahn: Uden titel, 2006. collage

Jacob Tækker

Hvad handler din video om?

Her til Exit har jeg valgt at præsentere samme projekt, som jeg havde på Mogadishni. Men her har jeg derudover valgt at præsentere filmen sammen med det landskab, som er en kulisse fra filmen. Kulissen, det vil sige skyen med regnvejr over parkeringspladsen, bryder op med filmens fortælling, som et forklarende element, der beskriver, hvordan billedsiden er bygget op.

Det er med til at stille spørgsmål til virkelighed versus fiktion, fordi kulissen er meget mindre, end den ser ud til at være i filmen. Jeg prøver at bryde konstruktionen i filmen ved at afsløre, hvordan det hænger sammen. Man kan altså stå og opleve regnvejret i minutiøs version ved siden af filmen for at afmystificere filmens greb.

Filmen beskriver med et smil på læben en limbotilstand mellem manisk glæde og depression. Så den går fra en meget sørgelig til en meget let og dansende stemning. Jeg har brugt et filmisk sprog for at fange den stemning, jeg gerne vil have. En stemning, der blander melankoli med en febrilsk, meget opløftende stemning a la Fred Astaire. Filmen looper mellem et moment med manisk glæde og depression, sådan at det aldrig kun er én af tilstandene, der fremgår.

Jeg er selv performer i værket og har selv koreograferet dansen.

Jacob Tækker: Parking Lot Limbo (uddrag), 2006, 5. min. loop, Betacam sp overført til DVD

Jacob Tækker: Parking Lot Model, 2006. blandede materialer

Julie Vedsted Sinding

Julie Vedsted Sinding: Huse, 2006. blandede materialer		Julie Vedsted Sinding: Huse, 2006. blandede materialer
Julie Vedsted Sinding: Huse, 2006. blandede materialer

Jesper Aabille

Hvad handler alle dine myntepotter om?

Jeg har lavet en potte, som jeg prøver at lancere igennem en virksomhedsstruktur. Potten er specielt egnet til at dyrke mynte i, og den prøver jeg at sælge.

I pressemeddelelsen står der, at mit værk er en demokratisering af kunsten. Det er nu nok ikke de ord, jeg ville have valgt, men jeg prøver at arbejde i et andet sprog, end de fleste gør - selv om det ikke er fuldstændigt revolutionerende at sælge kunst som et produkt eller at være kusntner og lege virksomhed. Det er jo gjort mange gange før, og det er faktisk ret rart, for så skal jeg ikke bruge tid på at fortælle, at jeg har en kunstnerisk virksomhed. Det er jo blevet legitimt, så der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved det. Så kan jeg lettere lege med alle de måder, jeg kan skabe struktur i en virksomhed på.

Jesper Aabille: Myntepotte ver. 2. 44, 2006. blandede materialer, variable mål

Jesper Aabille: Myntepotte ver. 2. 44., 2006. blandede materialer, variable mål		Jesper Aabille: Myntepotte ver. 2. 44., 2006. blandede materialer, variable mål