Afgang06 - Det Fynske Kunstakademi

Anders Visti: Installation view,		Anders Visti: Installation view,

Anders vi står her i din installation nu - kan du forklare lidt om hvad det er?

Det er en talesyntese jeg har bygget, med en helt masse ord og fraser af Brian Mikkelsen som jeg så har puttet ind i en computer som kan generere nye statements om dansk kultur ud fra tilfældigheder. Det kaldes "Generative Art" - man sætter et system ind i en udstilling som skaber mening. Det er den ene side af værket. Det er selvfølgelig også en aktuel politisk diskussion om Brian Mikkelsen, der har introduceret en kulturel kanon, der specificerer hvad der er dansk kultur og som også bruges som et værn mod andre kulturer. Den mekanisme har jeg haft lyst til at opløse og generelt tror jeg ikke at kultur kan være topstyret fra en øverste myndighed som heller ikke skal definere hvad der er dansk kultur.

Er det så også en generel kritik af det at have et kulturministerium, som vi jo har haft i mange år i Danmark?

Det kan man måske godt sige, hvis ministeriet skal være det organ der bestemmer, hvad danskerne skal have vist af kultur - så synes jeg det er et problem. Det er en god nok tanke at have en administration - men der er en hårfin balance mellem at være realistisk og så kamme over og være arrogant. Det med at sige at vi er et ”VI” - et ikke defineret ”VI” - det med at vi som danskere gerne vil vise hinanden hvad der er dansk kultur og så samtidig bruge det i en anden sammenhæng for at skille fårene fra bukkene for nu at blive i en retorik der er blevet brugt før.

Jeg synes jeg har den opgave at introducere en ny ide eller påvirke folk til at tænke anderledes og at fremtiden godt kan være anderledes end den som vi selv har benævnt. Hvis man siger fremtiden, som et ord, har vi allerede afgrænset nogle muligheder, da fremtiden så kun kan være det, som vi allerede forestiller os, den kan være. Der bør være nogen der prøver at tænke samfundet anderledes - ikke at vi alle skal lave revolution men man må lukke mulighederne for at der kan ske noget i en kultur som man ikke har styr på, man må ikke topstyre, så jeg mener at den energi der ligger i at introducere en utopi også kan være fantastisk.

Jesper Carlsen: Installation view,		Jesper Carlsen: Installation view,

Kære Jesper, inden vi gik igang med at tale sammen omtalte du selv værket som stramt koncept og High Definition - hvad er meningen?

Det er bare stramt på to forskellige måder - Det står klarere både konceptuelt og opløsningsmæssigt – High Definition gør bare tingene skarpere.

Kan du uddybe det stramme koncept?

Jeg arbejder med de seneste værker ud fra en animationstanke og denne gang prøver jeg at lave noget mere aktiveret og levende. Lysstofrøret har samtidig også en meget stor ikonografisk værdi, også når man tænker på den amerikanske kunstner Dan Flavin og hans værker. Jeg er også selv fascineret af hvad det kan - at det virkelig kan så meget, selvom det er så lidt og det var det jeg ønskede at lege med og aktivere med fluen. Det har på den ene side en hardcore kunstnerisk reference og så er der også bare en dum flue. Fluer er jo tiltrukket af lys så man kan kalde det natur på en helt basal måde.

Jeg kunne med værket godt tænke mig også at opløse kunstreferencen igen og gøre det til ”bare” et lysstofrør. Jeg vil også gerne have at folk bare kan se det som et lysstofrør. Den billigste måde at lyse et rum op på.

Det er ikke nødvendigt at folk kender Dan Flavin for at forstå det da den måske forekommer så mærkelig da det egentlig bare er en meget simpel animation.

Studentikos morskab?

Finskåret koncept!

I dette værk og det som du har haft med på Esplanaden optræder der dyr der opfører sig på en pudsig måde i forhold til omgivelserne…

Ja, jeg kan godt lide det skel, hvor det går fra at være meget intellektuelt til at være slap stick - dyr bliver meget hurtigt slap-stick. Jeg kan godt lide, at der næsten ingenting skal til, før man tror på det eller ønsker at tro på det.

Kristian Vodder Svensson: Installation view,		Kristian Vodder Svensson: Installation view,
Kristian Vodder Svensson: Installation view,		Kristian Vodder Svensson: Installation view,

Kristian - dit værk hedder Art-Dating...mangler du en kæreste?

Jeg har en kæreste, men det er der jo mange der ikke har, og Art-Dating er derfor et dating bureau hvor folk kan ringe ind, eller tage ind på udstillingen og tage telefonen når den ringer. Min hensigt med værket er at danne bro mellem mennesker og sætte dating dialogen i gang. Der er så utrolig mange datingmuligheder som speed dating, dating på Internettet og alle de andre datingtilbud som findes. Da jeg jo er kunstner, synes jeg, det ville være interessant at lave et dating bureau hvor målgruppen er de folk, som kommer på udstillingen og som har en interesse i kunst.

Jeg har da også distribueret 25.000 postkort ud til en landsdækkende reklamekampagne ud på barer og cafeer hvor denne målgruppe også findes.

Hvorfor er det vigtigt at folk med den samme interesse blive koblet sammen?

Der er jo ingen garanti at det ville blive to med samme interesse. Det var bare min indgangsvinkel. Folk kan jo sådan set bare komme på udstillingen for tage telefonen.

Værket handler jo om dialog som flere af de andre værker på udstillingen. Hvorfor denne dialog?

Dialog er jo et globalt fænomen med Internettet - vi får jo kastet information i hovedet og alting skal gå hurtigere; jeg har på akademiet været med i workshops der fokuserede på det sociale og socialt baserede projekter og det synes jeg er interessant. Jeg er selv ved at organisere Art-One Grand Prix, hvor 22 kunstgrupper bliver inviteret til at bygge hver deres sæbekassebil og så skal der bare races.

Karen Petersen: Installation view,		Karen Petersen: Installation view,
Karen Petersen: Installation view,		Karen Petersen: Installation view,

Du har lavet et værk hvor du hver dag klokken 14 vil ringe og tale med beskueren - hvad er din bevæggrund for at lave dette værk?

Det som jeg gør, er at sætte fokus på den personlige samtale. Jeg vil prøve at aktivere beskueren på en mere direkte måde, og man også vælge om man vil tage telefonen og tale med mig. Walther de Maria har i 1969 lavet et værk, der minder meget om dette værk men han ringede aldrig og man kan måske se hans værk som det rene koncept uden interaktionen, hvor dette værk netop handler om samtalen mellem to mennesker.

Det er også et meget politisk værk, da jeg mener at det private er politisk. I og med at jeg sætter fokus på den personlige samtale, og sætter den ind i en udstillingssammenhæng, og dermed viser at det har en værdi, da man i denne sammenhæng gør sine tanker klarere over hvad man siger.

Hvorfor er denne samtale mellem beskueren og kunstneren vigtig?

Fordi man gennem den distance som telefonen skaber, kan fortælle en fremmed ting, og kan gøre det selvom man ikke står over for hinanden. Det er vigtigt for oplevelsen - og ikke vigtigt som en samtale mellem beskueren og kunstneren. Personlig samtale er jo også at give tid, og det er en ting i sig selv, og kan måske også derfor også overskride den personlige grænse for derved at blive klar over hvad der er rundt om "mig".

Jeg synes, det er vigtigt, at aktiviteten er et værk i sig selv og at værket er en handling. Det at arbejde med sociale strukturer i kunsten er vigtigt og det er spændende at man kan udvikle disse indenfor kunsten.

Værket er vel ikke fuldført hvis telefonen ikke ringer og samtalen ikke er i gang?

Jo, det synes jeg, for man kan høre telefonen på telefonsvareren, og man kan også læse i notatbogen der ligger ved telefonen. Der kan man se, hvad andre har skrevet, og man forstår jo selvfølgelig også værkets koncept selvom telefonen ikke ringer.

Tine Oksbjerg: Installation view,		Tine Oksbjerg: Installation view,
Tine Oksbjerg: Installation view,		Tine Oksbjerg: Installation view,

Du har lavet en film installation - men hvad går det ud på?

Det handler om unge piger og også om sensualitet. Det handler samtidig også om sociale relationer og her også konkurrence. Når mænd konkurrerer handler det om 1,2,3, hvem kommer først og hvem der er størst og stærkest. Når kvinder konkurrerer handler det også om de ting som er rundt om - det er det spil som jeg interesserer mig for go derfor synes jeg det var interessant at bruge galopsportskonkurrence som form.

Det at jeg har brugt helt unge kvinder tillægger også værket en sensitivitet og en erotisk side i modsætning til det maskuline der ligger i det at konkurrere og det er en måde at tage fat på alt det usagt som foregår.

Løbet starter jo aldrig...

Nej, det er det som foregår inden løbet der er temaet.

Filmen handler jo meget om kroppen - både dyrets og kvindernes. Hvad lægger du i det?

Det at det er unge kvinder der vises med filmens galopløb inden start hænger også sammen med at de helt unge ungdomsår også er en start hvor man også udforsker den erotiske side. Man kan som kvinde godt have en erotisk tiltrækning til hinanden som jeg også synes er interessant.

Hvorfor er det vigtigt for dig at arbejde med det maskuline, i form af hesten, og det feminine på den anden side?

Jeg synes det er interessant hvordan kønsrollefordelingen er nu; Kvinderne skal gøre karriere på arbejdsmarkedet men samtidig vil hun også gerne være den som regerer hjemmet og står for alt det huslige.

Det fascinerer mig med kønsroller da de lige nu måske er meget udefinerbare. Hvorfor vil kvinderne være ligestillede med mænd og samtidig have det nyeste køkken og have magten i hjemmet? Jeg synes der er nogle meget modsatrettede konstellationer på spil i kønsrolleproblematikken.

Line Sandvad Mengers: Installation view,		Line Sandvad Mengers: Installation viwe,

Nå Line…fortæl om skriften på væggen…

Det som jeg har gjort er at jeg har byttet nogle af mine tegninger til ting, jeg skal bruge, for at etablere mig som kunstner. Værket er også skabt ud fra en interesse for tingenes værdi i forhold til den måde de bliver branded på. En tegning er jo egentlig kun et stykke papir med streger på men når det indgår i en kunstnerisk sammenhæng, får det pludselig en værdi i form af en Montana reol, en kontorstol eller mobiltelefon.

Man kan vel sige man her ser konsekvenserne af den aktion, eller handel der har foregået. Hvad ligger der i det?

Det er vigtigt at handlingen er til stede og det er også derfor jeg har valgt at lade tingene stå her indpakkede da de er på mellemstationen – på et mellemstadie - de er på vej videre til mit atelier. De er her selvfølgelig bare for at illustrere denne handling.

Der ligger vel også en politisk handling i det? Kunsten bliver jo en pengeseddel i forhold til en Montanareol?

Jeg synes det er spændende, det med at kunne ”brande” en vare men også kritisk overfor at tingenes reelle værdi ikke fremgår. Der hvor pengene ligger, har man råd til at gøre tingene mere værd - man opkøber patenter og forøger dermed værdien. Jeg er jo så heldig at være i et kunstnerisk system, der har sin egen værdigivning og der kan man sige at vi, som kunstnere, bliver tvunget i at indgå i det system som verden er bygget op af. Med den kulturpolitik vi har nu, er man, som kunstner, nødt til at indgå på markedets vilkår og hvis man ikke laver sofastykker, er man nødt til at indgå i de strukturer på en anden måde for at påpege at de er der.

Rikke Winther: Installation view,		Rikke Winther: Installation view,
Rikke Winther: Installation view,		Rikke Winther: Installation view,

Du har til udstillingen lavet en animation - hvad handler det om?

Jeg havde lyst til at vise tegningerne, som jeg var optaget af på det her tidspunkt, og jeg valgte at en animation passede bedre til den ide som jeg havde.

Hvilke tanker gør du dig om at gøre tegningen bevægelig?

Jeg arbejder jo meget med en slags stilhed. Det handler om at jeg gerne vil have en bevægelse i formen som man jo ikke kan opnå i en tegning; faktisk så synes jeg det er et valg til det, som passer sammen med den ide man har, for at udtrykke sig bedst. I denne sammenhæng ville jeg arbejde med en bevægelse og i og med der skulle lyd på, ville det være bedre hvis der var bevægelse i tegningen.

Du har tegnet noget som lægger sig op af det naturalistiske formsprog - hvorfor?

Det er det som interesserer mig. Det er min grundinteresse - jeg er meget inspireret af naturen. Jeg bruger naturen til at skabe nogle indre landskaber - prøver at gøre det i et romantisk og psykologisk sprog.

Jeg synes det er interessant med de koder der ligger i det romantiske. At der er nogle koder som man kan læse som det romantiske og det er interessant hvor meget der skal til for at gøre det for romantisk.

Som udgangspunkt for at lave et indre landskab bruger jeg en eller anden form for udsigt, hvor jeg gerne vil bruge den og den horisont. Det har det også noget med de former som jeg vælger. Jeg tegner jo ikke naturalistisk men jeg gør dem snarere til organer end ren natur. Dermed synes jeg det bliver mere inderligt.