Superflex om Guaraná Power

Bjørnstjerne Christiansen, Superflex

Hvordan startede Guaraná Power?

Projektet startede med, at vi i 2003 blev inviteret til Amazonas i Brasilien af NIFCA (Nordic Institute for Contemporary Art) og Amazonas regering for at researche. Vi kom bl.a. til en landsby, der hedder Maues. Regeringen mente, der ville være noget, vi kunne blive inspireret af. De kendte til Biogas-projektet og SuperChannel, men vi havde fri proces til vores research, som vi måtte klare uden tolk og kun med hjælp fra en skoleelev, der kunne lidt engelsk.

En morgen, hvor vi sad på vores hotel, kom en gruppe guaraná-bønder og fortalte, at prisen på køb af guaraná, som er et bær der naturligt indeholder koffein, var blevet sænket med cirka 80 procent over en periode på 3-4 år. Det var selvfølgelig et stort økonomisk tab for dem, og det var derfor meget problematisk for dem at sælge til de store nationale og multinationale sodavandskarteller. Bønderne fortalte, at de havde organiseret sig i et kooperativ for at bekæmpe denne situation, men at de ikke rigtigt vidste, hvad de skulle gøre for at modstå presset.

Superflex: Guaraná Power på Dansk Design Center		Superflex: Guaraná Power på Dansk Design Center
Superflex: Guaraná Power på Dansk Design Center		Superflex: Guaraná Power på Dansk Design Center

Superflex besluttede sig for at lave en workshop sammen med bønderne, hvor bønderne præsenterede dem for idéer til, hvad de mente, guaraná kunne bruges til. Og hvor Superflex præsenterede dem for bl.a. projektet SuperCopy, hvor de kopierede og modificerede en PH 5 lampe til en biogaslampe.

De fortalte også om projektet MekkaCola, der er skabt af en fransk-tunesier, der har taget ordene Mekka og Cola og blandet dem sammen, og lavet en cola, der faktisk sælges flere millioner af om året. Et meget godt eksempel på, hvad man kan, når man blander forskellige symboler og derved skubber lidt til de normale forestillinger om økonomi og kultur. Guarana-bønderne responderede med en masse skøre forslag - herunder en omskrivning af NesCafé til MauesCafé.

Vi blev enige med bønderne om, at vi skulle lave et direkte modprodukt, en slags kopi, og derigennem vise problemet. Det mest relevante var, at kalde den Guaraná, og derved samtidig henvise til en anden kendt sodavands identitet. Hele ideen er at bruge eksisterende brands strukturerer, logistikker og identitet imod dem - simpelthen bruge dem som råmateriale. I stedet for at det er bønderne, der leverer et råmaterialet, som de aldrig selv bestemmer prisen på.

Så kom Guaraná Power på Venedig Biennalen ...

Ja, vi skulle udstille på Venedig Biennalen et par måneder efter. Og vi gik meget hurtigt igang med at prøve at fremstille en sodavand med den helt rigtige smag og en tekst, der kunne ledsage produktet og beskrive situationen.

Superflex med Guaraná Power på Venedig Biennalen		Superflex med Guaraná Power på Venedig Biennalen

På Venedig Biennalen satte vi en mini fabrik op, hvor man både så produktionen og efterspørgslen, og den var helt sindsyg. Både fordi det var varmt men også fordi, folk godt kunne lide det som projekt. Vi brugte muligheden for at skulle udstille på Biennalen til at eksponere en model ved at bruge den økonomi, som Venedig Biennalen stiller til rådighed, til at skabe et produkt og starte en slags kampagne – og afprøve om det kunne lade sig gøre.

Vi arbejder altid ud fra en specifik struktur, en lokal situation. Igennem kunststrukturen ser vi nogle muligheder. Der er en økonomi, som vi anvender til at præsentere nogle idéer. Vi skaber ofte en reaktion eller en model, der viser, hvordan man kan arbejde med en specifik problemstilling. Det her projekt er en økonomisk model for, hvordan man som en mindre gruppe kan organisere sig og lave et modtræk - hvor man er medbestemmende i hele processen. Dvs. at man selv kan påvirke prisen på råmaterialer, og tjene på alle led. I modsætning til at bønderne her normalt kun tjener på det første.

Superflex: Guaraná Power poster		Superflex: Guaraná Power poster		Superflex: Guaraná Power poster		Superflex: Guaraná Power poster

Vi omtaler mere det, vi laver, som værktøjer end som projekter. For at bringe fokus på den måde, man bruger værktøjet på. Det er også der, handlingen, aktionen og konsekvenserne opstår. I det her tilfælde er det dét værktøj, vi kalder SuperCopy, hvor vi går ind og modificerer et produkt. Og ved at gøre det, ændrer vi også den sammenhæng, produktet normalt optræder i. Som f.eks med PH lampen. PHs idé var, at det skulle være en lampe for alle, en som alle havde råd til, fordi enhver havde ret til et ordentligt lys. Det har jo så ændret sig, og nu er den blevet et dyrt design-ikon. Så det, vi gjorde, var, at vi tog hans tanker og idé og placerede det i en ny sammenhæng - nemlig Thailand - og koblede det til vores biogas-anlæg.

Efter Venedig har vi præsenteret Guaraná Power mange forskellige steder - blandt andet på Kiasma i Helsinki hvor vi havde en soloudstilling sidste år. Der blev det så modificeret i og med, at vi havde nogle diskussioner med museet om, hvad man kan tillade sig i forhold til copyrights. For vores handlinger ligger jo hele tiden på grænsen - for at sætte fokus på debatten om rettigheder. Vi blev enig med dem om at gøre det endnu tydeligere, at det var en økonomisk kamp. Det var også først i Helsinki, at Guarana Power fik sit endelige navn, og vi skabte den form for selvcensurende label, som er identiteten idag..

Selvcensur hvordan?

Fordi vi selv går ind og fjerner den direkte konflikt om ophavsret, der kun handler om brandgenkendelse. Det er mere konstruktivt at lave noget, der ganske vist henviser til noget, men som også får sin egen identitet. I Guarana Power sodavanden er der også ret meget Guaraná pulver i - i modsætning til i produkterne fra de store sodavandsfirmaer, der stort set bare bruger identiteten af guaraná, men ikke effekten, hvilket også var noget af det, som bønderne var kritiske overfor. De er stolte af deres råmateriale, og for dem er det et stort problem, at man ikke anvender det, som Guaraná egentlig kan - nemlig at give energi.

Superflex: Guaraná Power på Redcat, Los Angeles		Superflex: Guaraná Power på Redcat, Los Angeles

Superflex: Guaraná Power på Redcat, Los Angeles

I har også udstillet projektet på Redcat i Los Angeles. Hvordan blev det mødt der?

I Los Angeles var projektet langt mere linket til de store brands såsom Coca Cola og Pepsi. Folk var meget interesseret i den måde, hvorpå brands styrer vores dagligdag. I USA diskuteres det hele tiden, hvad man må sige - f.eks må ord, som Coca Cola har brugt i en reklame, ikke bruges i et offentligt sprog. Hvor langt kan man gå i forhold til at passificere et offentligt rum, et sprog, et billede? For at påvise et problematisk forhold er det relevant at vise det produkt, man er i konflikt med. I USA kalder man det, vi laver, at lave en parodi ( læs mere om dette i teksten guaraná power to the people på www.guaranapower.org ). Det gør det svært at lave et copyright-angreb mod os - netop fordi vi laver denne henvisning. Coca Cola ville for eksempel aldrig lave en parodi af sig selv. I kunstverdenen er parodi et lidt mærkeligt ord at bruge, fordi man forbinder det med noget humoristisk. Men i virkeligheden er det ret alvorligt.

Hvordan forholder I jer til det at vise jeres projekter så mange gange?

Vi vil gerne vise vores projekter flere gange, men vi sætter altid som krav, at projektet skal videreudvikles – at der skal tilføres noget nyt til det. I det her tilfælde skal produktet, smagen, identiteten, økonomien osv. udvikles, for at det er relevant at vise igen. Vi er ikke interesserede i bare at repetere os selv. Specielt ikke når mange af vores projekter er længerevarende.

Superflex: Guaraná Power,

Hvilke tanker har I gjort Jer i forbindelse med, at I skal udstille på Dansk Design Center?

Det sted er jo i høj grad linket til erhvervslivet. Guarana Power er jo også et design-produkt. Det kan måske give de folk, der kommer her, et andet syn på design, og på hvad det betyder at tænke økonomisk. Til DDC har vi så også skabt nyt materiale, som bliver PR-materiale for projektet fremover. Det er en stor poster, som man både bare kan hænge op, og som kan klippes op til mindre brochurer. Vi får henvendelser hver dag fra folk, der gerne vil have materiale, og det her var en mulighed for at lave det. Herudover bliver der vist nogle reklamefilm, som vi lavede sammen med guaranabønderne, hvor de fortæller deres bud på rigtig gode Guarana Power historier. De er ret fantastiske, og det er noget, som hverken vi selv eller noget reklamebureau kunne have fundet på.

I har også videreudviklet Guaraná Projektet på ITU?

I efteråret 2004 var vi gæsteprofessorer på ITU, hvor vi opfordrede eleverne til at lave en open-source øl - på baggrund af de samme principper og ideologier som ved open-source data - og den kom så til at hedde Vores Øl. Det bygger på en filosofi om, at ved at dele og bygge ovenpå hinandens ideer genererer man også noget for sig selv. Det er den måde, alt i vores samfund er bygget på - også kunstverdenen og vores demokrati - men der har udviklet sig en tendens til, at folk stopper projekter for at tage patent på dem, og det synes vi er meget problematisk. Idéer får jo hele tiden nye udtryk ved at blive rekontekstualiseret, og økonomisk fungerer det også glimrende. Der er masser, der lever fint af open-source ideer og produkter.

Med navnet Vores Øl har vi også taget det, som Carlsberg har gjort til deres identitet. Vi bruger det bare på en rigtig Vores Øl. Eleverne knoklede på projektet, der kom til at hedde Vores Øl 1.0, og vi er så igang med at brygge Vores Øl 1.1 nede i Blågaardsgade, hvor vi snart starter noget, der hedder Copyshop. Det bliver en butik med en masse kopiprodukter og diskussioner om kopier og open-source og lignende debatter. Vi har også snart en stor udstilling på Volksbühne i Berlin, hvor Vores Øl - der her kommer til at hedde Unser Beer - bliver kernen i udstillingen.

Det var fantastisk at undervise på ITU i forhold til eksempelvis Kunstakademiet. På Kunstakademiet er de meget mere bange for, at hvis de laver noget med nogle af vores ideer, så er de en del af det. De har meget sværere ved at dele og gå med på nogle projekter, fordi originalitet spiller så stor en rolle der. På ITU er de mere vant til at få stillet en opgave, og ved at indgå i sammenhæng med os bliver de selvfølgeligt også partnere på projektet.

Hvordan synes du ellers, at Danmark tager imod jeres ideer?

Vi skulle have udstillet på Statens Museum for Kunst sammen med Jens Haaning, men det har de aflyst, fordi vores første oplæg var for politisk kontroversielt. Vi havde lavet et projekt, der forholdt sig til, at museet er statsejet, og til den nuværende politiske situation i Danmark med krigsdeltagelsen i Irak. Vi havde besluttet at købe en olietanker i Irak, der skulle fyldes op med olie og køres herop og parkeres ude foran indgangen. Det er der selvfølgelig mange politiske aspekter i. Det handler ikke kun om den danske irak-deltagelse men også om den verdensøkonomiske situation, hvor der er meget fokus på olie. Museet var i begyndelsen ekstremt begejstrede, men gik pludselig i panik over brand- og eksplosionsfaren, hvilket, vi synes, er meget problematisk. For olie har været vist på museer masser af gange. Man kunne godt have løst problemet med, at olien kunne brande. Men så begyndte de at tale om symbolsk brandværdi. Det er sådan set ok, at et museum synes, et værk er for kontroversielt. Men det, man så normalt gør, er at arbejde videre på et nyt projekt, og det var vi åbne overfor. Men de var bange for, at vores næste oplæg ville være ligeså problematiserende, så de aflyste hele udstillingen. Det er fuldstændig uhørt og ærgerligt, for det var første gang i Danmark, der var mulighed for at vise et stort værk af os og Jens Haaning, som trak kunsten i en politisk retning. Og det er noget, der ikke rigtig er tilstede herhjemme endnu.

Superflex: Superdanish, 2004.

Hvorfor, tror du, det er sådan?

Der er ikke så mange, der kan lave stærke politiske værker, som kan fungere i en kunstsammenhæng. De fleste politiske værker fungerer udenfor - som eksempelvis Kenneth Balfeldts supergode projekt Fixerum.

En kunstinstitution er jo et politisk rum og en meget vigtig del af vores samfund, og det er vigtigt, at det ikke kun er et sted, hvor man laver pæne ting, men at man bruger det til at lave konfronterende og direkte politiske værker. Det var også det, vi gjorde, da vi deltog på SuperDanish i Toronto. Vi så det som en vigtig rolle for os at vise et andet syn på Danmark lige nu. Der er ikke rigtig et sted for politisk kunst i Danmark. Vi mangler en ordentlig kunsthal i København. Der er mange, der arbejder sådan lidt halvpolitisk med kunst, men jeg synes, der mangler nogle, der kan give det noget ordentlig krop og pondus i en kunstinstitutionel sammenhæng.

Man skal jo også opdrage sit publikum, og det gør man blandt andet ved at have et ordentligt sted med en stærk profil og en professionel attitude til kunsten. Generelt kunne jeg godt tænke mig, at kunsten tog lidt mere ansvar.

Superflex: Guaraná Power videoer: