Selvsving - nu som klub!

Selvsving: 2005.		Selvsving: 2005.

Hvad er hoved-idéen i dette projekt i Den Frie Udstillingsbygning?

Thorgej: Denne udstilling tager udgangspunkt i rummet i Den Frie Udstillingsbygning. Da vi så rummet, fik vi idéen til at lave KLUB Selvsving - simpelthen fordi rummet er smalt og aflangt. Lige siden den første udstilling med Selvsving har det været intentionen at skabe en platform for andre end os selv - f.eks med bands og digtere - og det synes vi, det her rum lægger godt op til. Så vi har bygget det op som en klub og tapetseret væggene med gamle tegninger og plakater fra tidligere selvsvings-udstillinger. Måske kommer det til at minde om CBGB's i New York, der en legendarisk smal tarm af en rock klub med en meget intim scene, og hvor der er tapetseret med plakater fra de bands, der har spillet der.

Det er altså platformen og klub-elementet, der er det centrale?

Thorgej: Det, der er fokus på i Selvsving, er ikke så meget de enkelte værker, der produceres, men snarere den socialitet, som rammen kan skabe. Denne her gang er det en klub, og det er klubben, der er det centrale. Det, vi som kunstnerkollektiv bidrager med, ud over selvfølgelig at skabe den sociale ramme, det er, at dekorere den klub, der kommer til at fungere som en installation, når der ikke er aktiviteter her. Men meningen er, at den skal have en tydelige funktion - som klub.

Michael: Det er også vigtigt at pointere, at denne her udstilling også får karakter af en retrospektiv udstilling. Som sagt har vi valgt at tapetsere rummene med gamle ting. Denne form for genbrug synes vi giver mening i denne her KLUB-sammenhæng - og så er det næsten vores 3 års fødselsdagsudstilling.

Jon: Kataloget til udstillingen er også retrospektivt og gør på en måde status.

Thorgej: En anden særlig ting ved denne her udstilling er, at kollektivets medlemmer og gæster har individuelle værker med.

Jon: ...de individuelle værker bliver på den ene væg præsenteret i en salonophængning fra gulv til loft. Der bliver altså på denne her udstilling en sammenstilling af Selvsvings fællesværker med medlemmernes egne værker. Normalt, når vi arbejder med collager, er det svært at se, hvor den enes værker begynder, og hvor den næste tager over. Men vi er jo som kunstnere forskellige og individuelle - og når man på denne udstilling kommer til at se alle vores værker individuelt hængt op ved siden af hinanden, så tror jeg pludselig, man vil se en eller anden form for fælles lyst til udtryk.

Selvsving: 2005.		Selvsving: 2005.

Hvordan arbejder I generelt i kollektivet, og hvordan har I arbejdet jer frem til denne her udstilling?

Thorgej: I og med vi er et kunstnerkollektiv, producerer vi værkerne kollektivt. Indtil denne her udstilling har det været kutymen, at vi laver værkerne i en kort periode frem til udstillingerne eller under selve udstillingen - som f.eks under Roskilde Festivalen eller på Køge Skitsesamling. I de tilfælde var selve værkproduktionen en del af udstillingsperioden. Denne gang har vi ændret det lidt, fordi der har været et generelt ønske om at lave andre ting end det, vi normalt har lavet. Normalt har vores projekter været tegning- og collagebaserede - altså relativt hurtige ting - men vi har også en del skulptører med i kollektivet, der ønskede et rum, hvor de kunne være mere på hjemmebane. Så denne gang har vi åbnet for en keramik-workshop.

Michael: Og for at tilføre collageformen en form for fornyelse har vi denne gang valgt at indtænke den i et bog-koncept. Så vi havde en workshop på Overgaden i februar, hvor man kunne komme og lave bøger.

Hvorfor har I valgt at lade workshoppen gå forud for udstillingsperioden denne gang?

Jon: Der kommer også en workshop under selve udstillingen, hvor publikum kan lave bøger. Og de kan lave en kulturkanon og andre forskellige ting.

Og så er der Klub-aftnerne?

Thorgej: Ja, vi arrangerer selv den første. Der bliver musik med O.D. Dødsprinsen og noget lyrik og en masse andre ting. De andre, der har arrangeret de næste aftner, er folk, der har en lighed med Selvsving, så det kommer til at passe ind i vores klub.

Inddragelsen af musik og koncertarrangementer virker som en intergreret del af Selvsvings koncept?

Thorgej: Sådan har det været lige siden det første projekt på Hejrevej i Nordvestkvarteret. Sidenhen er det blevet skrevet ind i foreningens form.

Michael: Jo mere man breder sig ud som forening og gruppe, jo større bliver det frirum, man giver de folk, der deltager. Derfor vil det altid være interessant at tage nye ting ind - og her tænker jeg også på musikken og lyrikken - og samtidigt afprøve nye udstillingsrum.

Selvsving: 2005.		Selvsving: 2005.

Når vi sidder her i Den Frie Udstillingsbygning er det ret nærliggende at tænke på traditionelle kunstnersammenslutninger. Hvad er jeres forhold til dem?

Michael: Sådan en er vi ikke!

Jon: Nej, det er jo derfor, vi primært laver fællesværker. Hvis du går ind og ser f.eks. Den Gyldne på Charlottenborg, så vil du se, at alle kunstnerne udelukkende kommer med egne værker. For os handler det om noget andet.

Thorgej: På sammenslutningerne ser det ud som, at 30 individualister hænger de ting op, de har hængt op de sidste 20 år - og det er fint nok. Det er bare ikke det, der er idéen med det, vi laver. Det er ligesom det, du kalder os, Jon...

Jon:Ja, et fritids-blues-band, hvor vi nogle gange tænker: "Okay, nu har man sgu gået nok alene med sit maleri, sin skulptur eller video - jamen, lad os mødes og fyre den af!"

Selvsving: 2005.		Selvsving: 2005.