Interview: Melou Vanggaard og Jon Stahn

kopenhagens Alexander Tovborg interviewer Melou Vanggaard og Jon Stahn

Når man kigger rundt på udstillingens 2 lokaler, er der alt fra maleri og skulptur til collager. Hvad er det for et show, I ønsker at skabe?

Melou: Det er ganske enkelt fordi, der kommer en fremvisning af en masse forskellige ting, som kommer i et flow. Det er meget enkelt.

I vores samtid, hvor vi bliver bombarderet med shows fra medierne, hvorfor er det så interessant at tilføje et ”Flow Show” til kunstscenen? Hvad laver et sådan koncept hér?

Jon: Alle kunstudstillinger er en form for show. Det er jo underholdning på et meget højt plan.

I har før arbejdet sammen - bl.a. i det udstillingsaktuelle kunstnerkollektiv ”Selvsving”. Hvad er det, I to har til fælles, eller ikke har?

Jon: Ja, vi har arbejdet sammen i mange år. Vi har ikke lavet nogle deciderede fælles værker, men vi har kendt hinanden siden ’96. Vi har før lavet fælles udstillinger og projekter sammen.

Melou: Når man færdes i det samme miljø, kommer man selvfølgelig med æstetiske og etiske overvejelser, som påvirker hinanden. Man går forhåbentlig ikke med skyklapper gennem verden men lader sig påvirke af de strømninger, der findes. Så når man finder et fælles billederum, som man kan reflektere over, så gør det, at der er mere at samarbejde om… Når dialogen er til stede, er der altid noget at bygge videre på. Så snart, man har et fælles mødepunkt, så udvikler det sig derfra.

Jon: Ja, i mødtes omkring kunsten! Vi var på atelier sammen, hvor vi arbejdede sammen senere, og har nu været ude og lave rigtig mange ting sammen. Og nu er vi så her.

Hvordan kom I frem til idéen og konceptet bag denne udstilling?

Jon: Det var Christoffer (Egelund), der spurgte os tidligere på året, og vi tænkte, at det sgu kunne være sjovt. Nok fordi vi kender hinanden så godt. Så hvorfor ikke prøve det…

Melou: …Og for at lave en større manifestation. Når man skal lave det, er det godt at have én, man ved, man har et godt samspil med.

Christoffer kom med den oprindelige idé, fordi han mente, at vore formsprog passede meget godt sammen, og ville fungere godt, hvis det blev sat op imod hinanden.

Melou Vanggaard: Defaced destination, 2005. 244 x 196 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: White trash, 2005. 244 x 196 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: I'm innocent, what about you, you bitch, 2005. 195 x 147 cm. Mixed media på lærred

Melou Vanggaard: In the red (deface), 2005. 165 x 140 cm. Mixed media på lærred

Melou Vanggaard: Fucking, 2005. 50 x 40 x 6 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: In respect, 2005. 40 x 30 x 8,5 cm. Mixed media på lærred

Melou, man fornemmer et større fokus og en mere udtalt konkretisering af bl.a. det abstrakte og det tekstuelle i dine nye værker. I et værk som In the red (deface), har du arbejdet med en konkret historie og en figuration, som, man fornemmer, går igen i dine andre værker. Kan du fortælle lidt om historierne bag værkerne?

Melou: Altså, der er en historie bag hvert værk, som man godt kan gå ind på i detaljer. Men overordnet set så er det egentlig de samme temaer, som jeg har arbejdet med i mange år. Rent æstetisk handler det om at nedbryde billedfladen og om at holde sig selv frisk i forhold til billedverdenen. Hele tiden nedbryde og udfordre sig selv, og udfordre de ting, som man er vant til at gøre. Temaerne med kvinderne, volden og det udefinerede felt, det har været noget, som er kommet til senere. Bl.a. i den udstilling, jeg havde på Danske Grafikeres Hus, med titlen There is a girl on my car, hvor udgangspunktet også var at konstruere en crime scene. Billedet, du nævnte, forestiller en kvindelig hitch-hicker, der står med et bemalet skilt. Hun står i den her intethed. Som er en generel opbygning og et billedfelt, jeg normalt arbejder med. Men det er sjovt med figurationen, for den står meget tydeligt i forhold til, hvordan jeg ellers plejer at nedbryde figurationen. Teksten er normalt det bærende eller repræsentative for det figurative i værket. Det, der giver billedet et betydningsgrundlag.

Du tager også hér på udstilling kvinden op som bærende element i dine malerier og collager. Er der en feministisk tilgang i dine værker?

Melou: Ja, jeg syntes, at det er interessant med kvinder. Måske er der en underliggende feminisme i mine værker. Det gør ikke noget. Jeg vil gerne være feminist. Det kommer bl.a. frem i et af mine maleriobjekter, In respect, hvor kvindetegnet går igen flere gange, og som skal ses som en hyldest til mine kvindeforkæmpere. Selvom jeg vælger de hér kvinder, som er ofre for vold, så ser jeg dem ikke som ofre, når jeg gengiver dem. Det er mere voldsomheden, som også ligger indeni kvinder, der interessere mig. Jeg kender kvinder bedst, så jeg syntes, de er de mest spændende at beskæftige sig med.

Jon Stahn: My dark side, 2005. 22 x 30 x 20 cm. Bronze		Jon Stahn: Deep in the woods, 2005. 17 x 14 x 12 cm. Bronze

Jon Stahn: Drug nation, 2005. 20 x 28 x 27 cm. Bronze		Jon Stahn: Petrs hund (Fuck dog), 2005. 19 x 22 x 14 cm. Bronze

Jon, du har før bevæget dig meget inden for tegning, collage og maleri. På ”Flow Show” udstiller du bronzeskulpturer. Hvordan kan det være, at du har valgt at tage så tung en tradition op?

Jon: Det hele startede med et kursus i støbning på Grunduddannelsen, hvor en af mine lektorer sagde, at bronze var noget, man ikke kunne lave mere. Og så gik jeg ellers i gang med at lave min første bronzeskulptur. Jeg kan rigtig godt lide dens holdbarhed - i forhold til f.eks. gips.

Kan du fortælle om værket In the woods?

Jon: Der er en nisse, der står sammen med en dværg. Der er sådan et lille tableau med forskellig dyr, hvor der foregår et eller andet. Altså, jeg mener, at skulpturen taler for sig selv, så jeg vil ikke gå ind og forklare den mere. De springer i virkeligheden over buk.

De springer over buk?

Jon: Der er nogen folk, der tror, de har en form for samleje, men det er slet ikke, hvad der sker. De springer buk. Jeg syntes, det er herligt, at folk kan have det rart sammen ude i den mørke skov.

Jon Stahn: End of Batman (Kill your darlings), 2005. 85 x 58 x 46 cm. Fiberglas		Jon Stahn: I fall in love this summer but I look forward to winter, 2005. 185 x 175 cm. Olie på lærred

Med værket Kill your darlings har du arbejde performativt med skulpturen - med en handling, der er forårsaget af en aktion. Kan du fortælle om projektet?

Jon: Jeg har aldrig været vild med 90’er udgavernes mere dystre Batman men derimod med 60’ernes udgave, hvor han rendte rundt med Robin i grå pyjamasbukser og badebukser. Men jeg tænkte: Nu må det stoppe. Så nu er han altså røget ned igennem en pæl og er død. I mine arbejder kan jeg godt lide at gøre ting, der er uforudsigelige. Som f.eks. i skulpturen In the Woods hvor folk tror, at de er sammen seksuelt, men ikke er det. Som kunstner har jeg det på samme vis som forfattere, der skriver bøger. Jeg har mulighed for at manipulere med fakta.

Melou Vanggaard: Functional object, 2005. 30 x 20 x 20 cm. Mixed media på lærred Melou Vanggaard: Night music, 2005. 60 x 50 x 8 cm. Mixed media på lærred Melou Vanggaard: Untitled (Glory hole), 2005. 30 x 30 x 24 cm. Mixed media på lærred

Melou, i dine tre maleri-skulpturer går du ind og rykker ved den gængse forståelse af, hvad et maleri og en skulptur er, i måden de er sat sammen. Hvad er dine tanker bag værkerne?

Melou: Jeg har i flere år forsøgt at bryde rammerne for, hvordan man præsenterer et maleri (jr. Exit 03), på en anderledes måde. Med mine maleriobjekter, der præfererer lærredet, som ligger i gænseområdet mellem maleri og skulptur. Mere konkret har jeg samtidig fået mulighed for at arbejde med referencer til nogen af de kunstnere, jeg har som forbilleder. F.eks. kommer Night Music titlen fra Øvind Falstrøm’s billeder fra ’74, som også hedder night music. Han har så skåret billederne ud i store plader og gjort dem til skulpturelle objekter i stedet for.

I udstillingen henter I mange elementer fra hvor tids populærkultur og inddrager dem i jeres collager, titler og motiver. Hvordan kan det være, at mange af jeres værker på udstillingen tager afsæt i den del af kulturen?

Jon: For mit vedkommende så er det noget, der opstår ved al den input fra den medie-verden, vi er influeret af. Hvis vi havde levet i en anden tidsalder -eller boede oppe i Sverige med en masse børn - så ville vores tilgang nok være anderledes. Man får så mange indtryk fra bl.a. aviser og tv, og de fleste af dem bliver hængende.

Melou: Indtryk er jo ligeværdige som sådan, når man får dem. Om de så kommer fra et filosofisk foredrag, en valmuebakke eller et amerikansk talkshow, så er det alt afhængigt af personen, der modtager dem, og hvordan han vælger at twiste dem.

Melou Vanggaard: Untitled landscapes, 2005. 165 x 140 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: Girls on the stairs, 2005. 146 x 114 cm. Mixed media på lærred

Melou Vanggaard: Untitled (His & Hers), 2005. 125 x 95 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: Untitled (His & Hers), 2005. 100 x 81 cm. Mixed media på lærred

Jon Stahn: Evil dwarf painter (J.R. late at Andy's), 2005. 51 x Ø 31 cm. Bronze		Jon Stahn: Me and my other side, 2005. 30 x 26 x 21,5 cm. Bronze		Jon Stahn: I love hr so much but she scares me sometimes, 2005. 47 x 21 x 18 cm. Bronze

Jon Stahn: Everything we do, we do big, 2005. 230 x 149 cm. Mixed media på lærred		Jon Stahn: Untitled (There was to many colours in my head this summer), 2005. 220 x 185 cm. Mixed media på lærred

Melou Vanggaard: Caroline I, 2005. 50 x 50 cm. Mixed media på lærred		Melou Vanggaard: Caroline II, 2005. 50 x 50 cm. Mixed media på lærred

Jon Stahn: Always the same, 2005. 90 x 135 cm. Mixed media på PVC		Jon Stahn: U.T., 2005. 120 x 120 cm. Mixed media på lærred

Jon Stahn: Welcome to my home, 2005. 40 x 30 cm. Collage		Jon Stahn: Do anything you sell me a coat, 2005. 40 x 30 cm. Collage		Jon Stahn: Resy art, 2005. 40 x 30 cm. Collage		Jon Stahn: I dig everything, 2005. 40 x 30 cm. Collage

Jon Stahn: Nabo Mette Falling down (in love), 2005. Glasfiber		Jon Stahn: Nabo Mette Falling down (in love), 2005. Glasfiber

Jon Stahn: Napoleon, My alien friend, A little girl and me, 2005. Glasfiber