Interview med Jakob Hunosøe

Dagen bringer os fra atelieret på Vesterbro til udstillingen og endelig ud til fotografiernes faktiske lokalitet på Kastellet på Østerbro. Jeg spurgte ham, hvad han gerne ville have, jeg så:

Der ligger mange ting i mine værker, der ikke kan formuleres. Jeg føler en vis modstand mod at snakke om billedernes indhold, da ord kan være med til at etablere en sandhed, og det er vigtigt, at din tolkning som beskuer er væsentlig i sig selv; at billederne åbner et mulighedsfelt for fortolkning. Der findes ikke nogle entydige svar på billederne. ”The Runner” bygger på en simpel ide, men hvor billederne som udtryk kan være enkle, kan de samtidig være vanskelige at afkode. Jeg ønsker at lede beskueren et sted hen, hvor der findes et frirum til, at hun på egen hånd kan fabulere og digte sine egne historier ud fra det motiv, jeg stiller til rådighed. Men der er ikke tale om en fuldstændig relativisme, jeg arbejder med at få beskueren et bestemt sted hen, og der er således bestemte reaktioner, som jeg gerne vil have frem hos beskueren.

Jakob Hunosøe: The Runner no. 5, 51x57 cm. c-print

Jakob Hunosøe: The Runner no. 9, 51 x 57 cm. c-print

Jakob Hunosøe: The Runner no. 6, 51X57 cm. c-print

Min oplevelse af billederne, og den virkelighed de repræsenterer, er meget sammensat. Hvilke virkemidler er det, du anvender?

Jeg arbejder med et romantisk element og bygger på nogle af de klicheer, der danner vores forståelse af naturen. Jeg mener, at dette forhold skaber en umiddelbar tilnærmelse til fotografierne. Det giver en særlig tilgang til det indhold, som du som beskuer bliver medforfatter på. Der er tale om nogle forskydninger eller modsætningsforhold, der skaber betydning i denne ramme, og konkret er der i min billedserie på Fotografisk Center et clash mellem det storladne romantiske landskab og løberens hi-tech løbetøj. Som det eneste element er hun den, der peger på noget nutidigt, noget moderne. Der er altså en kulturel betydning i tøjet; moden interesserer sig for nye strømninger i ens samtid og er på den måde også med til at etablere disse. Løbetøjet peger desuden på en egen teknologi, som jeg interesserer mig for. Kollektionen er fra Puma 2005 og var ikke kommet frem, da billederne blev taget. Der er rent konkret og i overført betydning tale om mange lag i tøjet. Det funktionelle lag, det æstetiske og det hypermoderne. Der er et teknisk spørgsmål om, hvordan kroppen ånder. Dragten bliver altså en forlængelse af kroppen, kunne man sige. Som sådan interesserer overfladen mig - den ekstreme kunstighed den udsiger. Skoene og dragten peger også mod det, der kommer, og i tøjets teknologi dokumenteres et særligt forhold til fremskridtet.

Jakob Hunosøe: The Runner no. 2, 85X85 cm., c-print

Når man betragter modellen, som du anvender, bliver den kunstighed, du nævner, nærmest til en malplacerethed?

Ja, kvinden i mine billeder virker som om, hun er kastet ned fra det ydre rum, og pastet ind i den romantiske setting. Jeg har bedt modellen om at se tænksom, måske ligefrem forvirret ud, og det er min intention, at de tanker, hun gør sig, kan blive beskuerens. At det i virkeligheden er dig, som betragter, der er pastet ind i sammenhængen. Det bliver til en film, en fiktion, hvor modellen er på vej et sted hen.

Der er en spænding i billedet, der ikke umiddelbart kan forløses, og måske er det her, at der kan være tale om den kunstneriske værdi i billedet. Kernen i værkerne er udefinerbar, uudgrundelig og peger som sagt på et endnu ikke forløst øjeblik. Det er her, billedet må få sit eget liv.

Sit eget liv?

Jeg mener, at billederne må kunne gøre sig bemærket uden egentlig formidling. Tingene skal kunne noget i sig selv. Værket må vække din interesse, så der bagefter kan komme ord på. Nærmest som en god film, der i sit udgangspunkt ikke sprogliggøres men først senere snakkes om og evalueres. Min beskæring af billedet danner en ramme, som er med til at bestemme, hvad der er interessant inden for det område, jeg vælger at vise dig. Jeg vil lade min nysgerrighed blive din nysgerrighed.

Jakob Hunosøe: The Runner no. 8, 51X57 cm., c-print.

Hvis man ser på fotografiet på samtidskunstscenen, er det sjældent, at der arbejdes med model på en så forholdsvis klassisk måde, som du gør..

Egentlig kommer jeg fra en mere etableret tradition med udgangspunkt i især Tyskland - Düsseldorfer-skolen - hvor et meget nøgternt, registrerende og mennesketomt fotografi er dominerende. Hvis man tager et billede uden mennesker, mener jeg, hvilket måske er paradoksalt, at det siger mere om mennesker generelt, end hvis jeg indføjer en model. Måske ønsker jeg at fortælle en mere personlig historie, hvorved det generelle niveau suspenderes og det særlige og singulære opprioriteres.

Jeg forsøger at bevæge mig væk fra den romantiske opfattelse af kunstneren som dette særligt beåndede individ, der ser ting, som ingen andre ser. Det var lidt det, jeg oplevede som ret ensomt, da jeg tidligere gik rundt og tog mennesketomme fotografier. I arbejdet med iscenesættelsen af modellen er jeg altså gået fra en mere uplanlagt inspiration til en større grad af kontrol. Jeg arbejder stadig med det romantiske. Men nu er det mere som en baggrund for den refleksion af virkeligheden, som modellen udtrykker. Naturen er stadig repræsentant for noget skønt eller måske ligefremt noget sublimt, men i mødet med modellen bliver den også udtryk for de vanskelige vilkår, som det moderne menneske er stillet overfor. Temaer som malplacering, fremmedgjorthed, og kunstighed.

Ung Dansk Fotografi 05; installationview, Fotografisk Center, Gl. Strand		Ung Dansk Fotografi 05; installationview, Fotografisk Center, Gl. Strand