Interview med Hartmut Stockter

En drivhusrygsæk, der med slanger kan tilføre dig frisk ilt fra dine yndlingsplanter. En båd der sejler med solen, drevet af solen. Og en edderkop, der kun kommer ud om natten. Disse kuriositeter og mange flere kan netop nu ses på Galleri Kirkhoff, hvor tyske Hartmut Stockter har skabt udstillingen Wundergarage.

Hvad dækker udstillingens titel, Wundergarage, over?

Kirkhoff ligger jo i en gammel garage, og så er det en reference til wunderkammer, for mine ting bliver, hvad enten jeg vil det eller ej, altid lidt nostalgiske.

Nostalgiske på hvilken måde?

På den mindst mulige måde. Men jeg bruger gammeldags teknik og elementer, og på den måde kommer mine ting altid til se gamle ud. Men tilbage til wunderkammer; det bestod jo af sådan nogle pudsigheder, der blev udstillet, kuriositeter, samlinger med et videnskabeligt touch. De blev brugt som et forlæg for videnskaben, fordi man samlede ting, man synes var underlige. Mine ting er tit rodede og meget forskelligartede at se på. Men temaet er landskab, og det er det, der holder dem sammen.

Men det er jo også tekniske opfindelser. Hvad er det, de kan?

Jeg vil altid gerne have, at de skal kunne noget, og jeg efterstræber altid en form for brugbarhed. De fleste af dem er redskaber, der skal bruges i landskabet, men eksempelvis natgængerparken er en model, selvom den måske godt kunne bygges som en rigtig park.

Hartmut Stockter, Modell des Nachtwandlerparks, 2005, Stained wooden box, train model landscape and lanterns, oasis, 132,5 x 147 x 121 c

Hvad er det, du gerne vil have, at beskueren skal få øje på?

Jeg er vildt interesseret i landskabet. Jeg undersøger det intensivt på alle mulige tænkelige måder, og jeg vil gerne give den entusiasme og glæde videre. Kunstnere, der arbejder med landskabet, har jo hver sin personlige tilgang til det - hvad enten man maler det, bruger en bulldozer til at lave landart, bygger kæmpe dæmninger eller forandrer nogle små ting ganske forsigtigt. Det er primært min tilgang til lanskabet, jeg gerne vil formidle.

Er det landskabet som sådan, eller den måde vi bruger og konstruerer det på, der interesserer dig mest?

Jeg er egentlig ikke nogen naturelsker. Jeg skal have en anledning til at gå ud, og det er blandt andet derfor, jeg opfinder de der maskiner, og med dem kan overbevise mig selv om, at landskabet er super interessant. Jeg foretrækker at bruge ordet "landskab", fordi jeg synes, at "natur" er et problematisk begreb. Den uberørte natur findes ikke. Jeg har studeret på Institut for Eskimoloigi og været på Grønland for at undersøge myten om den jomfruelige natur, men jeg interesserer mig også meget for bylandskaber og indensdørslandskaber.

Hartmut Stockter, Windfokus, 1998, Wooden tripod with metal mounting, telescope lenses, metal ventilator, 190 x 110 x 100 cm		Hartmut Stockter, Planzenrucksack, 1996, Plants, greenhouse, mask, rubber tube, 43 x 35 x 27 cm

Hvem er Privatkartografen?

Privatkartografen er en af mine alter egoer. En anden er Der Ausflügler, daytripper hedder det på engelsk - det er altså en, der går tur, og han bliver til Privatkartografen, når han kortlægger sine omgivelser i en stor bog, jeg har. I den store bog bliverder kortlagt en gammel kirkegård, hvor jeg går ned til den mindstedetalje - helt ned til vandlopperne i brønden.

Hartmut Stockter, Heissluftballon des Privatkartographen, 2005, Nylon, metal wires, gas ring, leather straps, cap, mirrors, Installation dimensions variable

Men den store bog er altså der, hvor du og dine alter egoer laver alle optegnelser?

Ja, den er ikke med på udstillingen men har tidligere været vist på Overgaden. Den indeholder en masse leksikon-notater, tegninger og skitser, der ligner skolebogsakvareller.

Vil du ikke fortælle mig om det her værk? (Det med varmluftsballonen. Se billede ovenover.)

Det er det redskab, Privatkartografen bruger, når han skal tegne kort. Det hjælper ham, fordi han med spejlene kan se sig selv og landskabet ovenfra. Det ene spejl er i skyggen på hans kasket, og med det kan han se det spejl, der hænger over ham i varmluftsballonen. Det hele er hæftet på et par læderremme, så man kan tage arrangementet på, og ballonen kan styres via nogle snore. Den må absolut ikke bruges, når det blæser.

Hartmut Stockter, Observationskoffer, 2001, Suitcase, magnifying glass, lamp, 12 x 33 x 24 cm

Er der nogle af dine opfindelser, der kan sættes i produktion?

Måske et par af de mindre ting. Jeg har blandt andet en sommerfuglevægt, som man kan bruge til at veje sommerfugle med i sin have.

Hvorfor skulle man gøre det?

Fordi man vil vise omsorg for sine sommerfugle. Om de nu får nok mad - nu hvor der bliver jo færre og færre blomster over det hele.

Hvad er det, du gerne vil give folk?

De skal have en oplevelse med hjem. De skal se noget, som de måske også ville have taget med hjem, hvis de havde fundet det på gaden. Hvis min kunst virker, så håber jeg, at folk vil gå en tur ud i landskabet og komme i tanke om mine ting der.

Hartmut Stockter, Mikro-Zoo-Dokumentation, 2000, Slides, metal box, lenses		Hartmut Stockter, Allsichtperiskop, 2000, Metal, clock, shelf, ribbon, 23 x 20 x 21

Harmut Stockter, Erreichen der Sonne auf dem Seeweg, 1998, Wood, paint, solar panels, motors, propellers,39 x 97 x 30 cm & Windfokus, 1998		Harmut Stockter, Wooden tripod with metal mounting, telescope lenses, metal ventilator, 190 x 110 x 100 cm