| ||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Interview med David Shrigley | ||||||||||||||||||
Annoncer: | [11. juli 2005] Interview ![]() David Shrigley på Galleri Nicolai Wallner Interview med David ShrigleyKopenhagen satte sig for at interviewe David Shrigley (f. 1968) i forbindelse med hans udstilling hos Nicolai Wallner. Det blev til en snak om Glasgow som by og kunstnerisk parallel til Shrigleys værker, samt det at spille i et band, hvilket på sin vis er et must for en mand, specielt når han er bosat i Glasgow. Der blev også diskuteret indholdet af en minibar og udvekslet idéer om en pandang dertil nemlig, hvad Shrigley ville kalde ”maxibaren”. Og så blev der selvfølgelig diskuteret kunst, men ovenstående er mindst lige så vigtigt.
Interview:Kristina Valberg Foto:Torben Zenth David Shrigley I'm Exhausted 09. juli - 06. august 2005 Galleri Nicolai Wallner Ny Carlsbergvej 68, 1760 København V web site:www.nicolaiwallner.com Tirsdag-fredag 12-17, lørdag 12-15 Hvad handler udstillingen om? Ja, hvad handler den egentlig om? Altså, jeg har taget udgangspunkt i skilte, vejskilte og signalskilte og lavet nogle alternativer hertil. Jeg malede en hel masse, men dem jeg ikke kunne lide, smed jeg ud og resten tog jeg så med her til København. Jeg har arbejdet en del med farver, selvom det ikke er det, jeg ved mest om. Alligevel virker det som om, at jeg ved hvad jeg laver, når jeg giver mig i kast med dem. Jeg har tendens til at blande farverne med hvid, hvilket giver det hele sådan et lidt pastel-agtigt look. Eller sådan en farve man ville male sin væg med derhjemme. Det er sådan en slags ambience, som jeg godt kan lide.
Du bor stadig i Glasgow ikke? Jo, jeg er lige flyttet i hus med min kæreste. Jeg har lånt helt vildt mange penge i banken, så nu bliver jeg nødt til at sælge en masse. Det er noget værre noget. Vi bor i West End – det gjorde vi også før, men nu er det bare i et større hus.
Hvordan er Glasgow efter din mening? Lige nu oplever jeg sådan en honeymoon-periode med huset, fordi vejret er så godt, men til februar synes jeg sikkert, det er frygteligt at bo i hus og i Glasgow i kulden.
Synes du, man kan sammenligne din værker med stemningen i Glasgow? Altså det lidt tragiske og trashede? Jo, det kan man måske godt sige, men det er ikke noget, jeg sådan lige har tænkt over før.
Engang har du sagt, at du egentlig synes dine billeder var lidt deprimerende. Hvorfor det? Har jeg sagt det? Nå, men jeg var nok selv deprimeret og så er det ikke så underligt, fordi så virker alting jo trist og sørgeligt. Men lige nu synes jeg faktisk, mine billeder er ret så sjove og gode. Jeg er egentlig ret vild med det hele i øjeblikket.
Det lyder godt!! Du bliver altid sat i en humoristisk barnlig kontekst. Hvis nu du kunne vælge, hvor ville du så gerne placeres? Det er jo oplagt, at jeg bliver placeret der, og indtil jeg begynder at lave noget andet, tror jeg ikke, jeg bliver sat i en anden kasse. Så det passer mig fint for nu.
Spiller du musik eller er med i et band? Det har jeg gjort for mange år siden, men så droppede jeg det. Det er nok ni år siden, jeg spillede sidst. Jeg opgav, fordi jeg gerne ville være filmskaber og det følte jeg ikke kunne kombineres med at spille i et band.
Nå, hvad så med Robert Rodriguez og Quentin Tarantino, de spiller da i band og er filmskabere begge to? Ja, det er måske rigtig nok, men har du nogensinde hørt om deres bands?
Nej, det har du nok ret i. Men har du stadig en drøm om at lave en film? Ja, og jeg har lige lavet min første. En syv minutter lang animationsfilm, der nok bliver vist på Channel 4 kl. 01 en onsdag nat, hvor der nok ikke er nogle, der ser den. Men den er lavet og jeg har lånt en masse penge for at få den produceret, og den er god og det var oplevelsen også – så jeg er glad.
Du har lavet illustrationer på trods af, at du jo faktisk ikke kan tegne. Hvordan er det lykkedes? Jeg har en aftale med det japanske Esquire-magasin, og de betaler ikke særlig godt, så det ender altid med, at det jeg laver for dem, laver jeg en time før deadline. Det tager mig præcist en time og så ved jeg, at de ikke vil bede mig om at ændre det. Det er et smart trick.
Denne snak om japansk Esquire – ledte til en diskussion om japaneres humor og filmen 'Lost in Translation' og om japanere virkelig bytter om på L og R. Det fik vi mange sjove ord ud af. Så faldt snakken også på Yoshitomo Nara, en japansk kunstner, som også er i stald hos Nicolai Wallner, og som har en sans for humor, men ikke for rejsemål. Han havde for nyligt besøgt Afghanistan, og fundet ud af, at de var flinke mod japanere, men at deres hoteller var dårlige og uden minibar. Og det var så her Davids Shrigley og jeg kom ind på minibar-diskussionen og Shrigleys kom op med versionen ”maxibar”.
| Related:fra kopenhagen.dk: [09. februar 2011] [13. juni 2009] [04. maj 2009] [19. august 2008] [16. oktober 2007] [18. september 2007] [06. juni 2006] [26. februar 2003] [18. februar 2003] fra www: [08. juli 2005] | ||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | ||||||||||||||||||