| |||||||
| |||||||
|
|||||||
|
|
|||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Funch Random | |||||||
Annoncer: | [23. august 2005] Interview ![]() Fotograf og gallerist Peter Funch Funch RandomEn hvid mand sniffer coke af en sort mands pik. Et barn er klædt i soldaternes karakteriske uniform. Én sidder i en racerbil parat til fart, og en anden er forsvundet i egne tanker.
Klokken er knap ti en tirsdag morgen. Billederne hænger ubevægelige på væggene i galleriet V1 og repræsentere virkeligheden lige om hjørnet og et andet sted på kloden. Peter Funch viser med udstillingen Random Happenings syv fotografers bud på dokumentarfotografiet i dag og på hverdagens visuelle detaljer.
Peter Funch (1974) er uddannet fotojournalist fra Dansk Journalisthøjskole i 2000. Gallerist sammen med Jesper Elg på V1. Bor i New York og lidt i Danmark og har en sej hjemmeside. http://www.peterfunch.com Interview:Carla C.B. Strube Foto:Peter Funch & Strube Michele Abeles (US), Asger Carlsen, Jason Fulford (US), Peter Funch, Simon Høgsberg, Julian Röder RANDOM HAPPENINGS 20. august - 17. september 2005 V1 Gallery Flæsketorvet 69-71, 1711 København V web site:www.v1gallery.com Onsdag-fredag 12-18, lørdag 12-16 Ud fra hvilke principper har du kurateret Ransom Happenings? Jeg har taget udgangspunkt i dokumentarfotografiet. Ikke for at de som sådan skal præsentere en historisk sammenhæng, men fordi det er billeder, der i sig selv fortæller en historie. De kan ses, uden at man kender den sammenhæng, de er taget i, som tit er en tilfældig, uafhængig hændelse.
Hvordan har du valgt de repræsenterede fotografer? De syv fotografer er valgt ud fra deres måder at anskue og dokumentere virkeligheden på, som er vidt forskellige. Eksempelvis er Simon Høegsbergs fotografier meget konceptprægede, hvor Snow Dash’s er helt lige-på flashede shapshots. Jeg har forsøgt at ramme et bredt aspekt af dokumtentarfotografiet, og jeg synes, fotograferne her supporter hinanden meget fint. Også i præsentationen og ophængningen fordi de indrammede billeder, som Asger Carlsens, hænger lige op ad billeder, som Julian Röders, der hænger mere råt i clips.
Dokumentarfotografi viser jo detaljer af vores hverdag. Bliver det ved med at være interessant? Ja, for selv om man rigtigt nok ser det hele mange gange, lægger man måske ikke nok mærke til det, man ser. Det er vel derfor, så mange fotografer netop kaster sig over denne type af fotografi. Det er jo de mest simple ting, de fleste dokumentar-fotografer laver et godt billede ud af.
Er der en tematisk tråd gennem billederne? Nej, det er mere de syv forskellige fotografiske anskuelser, som jeg finder interessante, og som er det, der er den råde tråd - sammen med titlen Random Happenings.
Kan det ikke være problematisk at medkuratere sig selv? Jo, men så er det, man bruger sin medkurator og med-gallerist Jesper Elg. Jeg var ikke selv med på udstillingen før i sidste øjeblik, hvor jeg kunne se, at mit billede af Los Angeles om natten set oppefra var den diamentrale modsætning - eller i hvert fald i spil med - Simon Høegsbergs portrætter af folk, der går på gaden i London. Så det var ikke bare for at få mig selv med, men fordi jeg synes, det gav god mening.
Der er i det hele taget meget spil mellem det distancerende og æstetiske og det meget direkte og rå... Billederne står i kontrast til hinanden både visuelt og tematisk. Det ville give ubalance at placere to af de ”pænere” indrammede værker ved siden af hinanden. Ophængningen er cinematisk. Stilheden kommer efter det vilde. Det vilde kommer efter stilheden.
Er der kommet nogle nye ting frem via ophængningen, som du ikke havde tænkt på tidligere? Først her bagefter er jeg begyndt at se på forskellen mellem europæiske og amerikanske fotografer. De amerikanske er meget ligetil, meget stolt, meget traditionsbundet. Det handler om det enkle billede på væggen. De europæiske er langt mere konceptprægede, og fotografiet er ofte en del af et større værk i flere lag. På en måde har den forskel også skabt en ekstra dimension til udstillingen.
| Related:fra kopenhagen.dk: [01. marts 2011] [28. juli 2010] [12. juli 2010] [22. maj 2010] [19. maj 2010] [18. maj 2010] [06. maj 2010] [05. maj 2010] [22. februar 2010] [01. februar 2010] [19. oktober 2008] [19. august 2008] [27. februar 2008] [20. juni 2007] [06. februar 2007] [06. maj 2004] [04. februar 2004] [13. november 2003] [02. oktober 2003] [09. juli 2003] [02. juli 2003] [23. april 2003] [25. marts 2003] [05. december 2002] | |||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | |||||||