| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kopenhagen - info om samtidskunst > Interviews > Exit 05 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Annoncer: | [15. maj 2005] Interview ![]() Exit 05 på Kunstforeningen Exit 05Årets afgangsudstilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Exit05, blev for niende gang, og sikkert sidste, holdt på Kunstforeningen GL STRAND. kopenhagen var forbi, mens ophængningen stod på, og fik interviews med dem vi kunne finde. Ellers er hér billeder af (næsten) alle udstillede værker - undtaget Christian Finnes svampe-installation, der var forsinket. Den kommer på senere ...
Udstillingen er en fin, kompakt sag. kopenhagens favoritter fra årets årgang er Ivan Andersen, Andreas Schulenburg, Charlotte Schmidt, Kristine Agergaard, Carl Johan Sennels, Fredrik Strömsæther, Flemming Jarle Mikkelsen, Molly Haslund, Randi Jørgensen & Katrine Malinovsky, Sophus Ejler Jepsen og Christian Finne. Interview:Carla C B Strube Foto:Torben Zenth Ivan Andersen, Lykke Andersen, Anders Bonnesen, Peter Rune Christiansen, Mikkel Engelbredt, Christian Finne, Jonas Fromm, Louise Fuhr, Tarje Eikanger Gullaksen, Julie Edel Hardenberg (GL), Molly Haslund, Louise Holmgren, Bine Stougaard Jacobsen, Sophus Ejler Jepsen, Kristine Agergaard, Charlotte Bergmann Johansen, Randi Jørgensen, Orsolya Bagala Larsen, Katrine Malinovsky, Flemming Jarle Mikkelsen, Iben Munnecke, Dorthe Jensen Muxoll, Katrine Naumann, Parfyme, Ole Lorin Rasmussen, Mille Rude, Annesofie Sandal, Charlotte Schmidt, Andreas Schulenburg, Carl Johan Sennels, Fredrik Strömsæther (NO), Jens Peder Søndberg, Jonas Hvid Søndergaard, Maria Wandel, Maria Wæhrens Exit 05 07. maj - 03. juli 2005 GL STRAND Gammel Strand 48, 1202 København K web site:www.glstrand.dk Tirsdag-søndag, samt helligdage 11-17, Onsdag-torsdag 11-20
Ivan Andersen (1968)
Lykke Andersen (1974) Hvad & hvorfor? Det, der er kernen i mine fotografier, er spørgsmålet om det utilgængelige rum. Et rum, du ikke kan træde ind i, enten på grund af skalaforskydninger eller fordi det er et rum, der nærmest i sig selv er en udstilling - som man ser det på det ene billede, der forestiller en 1:1 model på et museum. Mit udgangspunkt er ofte, at jeg bygger modeller af interiør, så de bliver 1x1x1 meter. Flere af modellerne har jeg lavet ved at splitte fotografier op og herefter skabe 3D modeller, som jeg så igen affotograferer. Det giver en masse forskydninger, når billedet bliver bygget op lidt af gangen. Det er tidligere værker, der hænger på væggen i modellen.
Fotografiet har en troværdighedshistorie, og jeg synes, det er sjovt at se, hvor langt væk man kan komme fra virkeligheden med det. Og så er fotografiet mit medie, som jeg har valgt at gå i dybden med, og det blev langt større, da jeg besluttede at fokusere på det alene.
Anders Bonnesen (1976)
Peter Rune Christiansen (1978)
Mikkel Engelbredt (1976) Hvad og hvorfor? Jeg har lavet sådan en slags "greatest hits" eller "revisited versions" af værker, jeg har lavet gennem de sidste fire-fem år. Jeg havde ikke nogle malerier tilbage, så jeg har simpelthen bare taget mine gamle hovedtemaer op. "Petting med Mælkevejen" f.eks. er sådan en spiralform, og så er der det muselmalede, de hjemlige platter og striberne og endelig slipset, der er et tema, jeg har beskæftiget mig meget med. Hvorfor? Jo, man kan jo ligeså godt klæde maleriet pænt på. Det er overflade-eksperimenter, der spørger til, hvad et maleri kan være? Hvordan kan det se ud? Jeg har ikke lyst til at begrænse mig, og brændstoffet til malerierne kan komme lige fra det mindste til det største. Jeg klassificerer ikke noget som værende mere vigtigt end noget andet. En nullermand er ligeså god som Goethe.
Christian Finne (1974) Jonas Fromm (1973)
Louise Fuhr (1972)
Tarje Eikanger Gullaksen Hvad & hvorfor Tæppe på gulvet, puder, et mørkt rum, man går ind i, hvor der kører en video, som er en drøm, der handler om Baudelaire i Paris i 1850. Han og Walter Benjamin er hovedpersoner. Jeg har en fortællestemme, der driver det hele, og så ser man billeder til, der ikke helt illustrerer teksten, men mere bare er billedmateriale. Det er en undersøgelse af starten af modernismen og populærkulturen. Det er ligesom grundlaget for, hvordan vi lever i dag. Det var der, de første bøger blev trykt. Det var der, almindelige mennesker uden for overklassen fik adgang til information. En del af den peger frem til idag med billeder fra fjeldene i Norge. Julie Edel Hardenberg (1971) Hvad & hvorfor? Jeg har tre værker med; En spændetrøje syet af det grønlandske og danske flag. Et flag, hvor det grønlandske og danske flag er syet sammen til et stort med en højde på tre meter, neden under ligger et grønt tæppe af kunstigt græs, og titlen er My Own Greenmark in Denland. Det sidste værk består af et foto, der hedder Best Friends, hvorpå der er en meget eskimoisk udseendet dreng på en fire-fem år med en t-shirt med Tivoligarden og det danske flag på. Ved siden af ham står en blond blåøjet pige med en t-shirt, hvor der er en isbjørn og står Nuuk, Grønland på.
Mine værker handler tilsammen om identitetsskabelse, og om hvordan den bliver præget udefra af statsapparatet, der kan gå ind og presse individet til at vælge den ene kultur fremfor den anden, og hvordan man vælger - specielt hvis man kommer fra et blandet ægteskab. De handler om, hvordan man som individ prøver at finde sin plads i verden - fremfor at markere ens tilhørsforhold - og hvordan man skaber sig en plads i verden i det globale samfund. Jeg har taget udgangspunkt i de miljøer, jeg selv kommer fra, men det kunne ligeså godt handle om andre nationer og kulturelle baggrunde. Molly Haslund (1969) Hvad og hvorfor? Jeg laver en workshop, der hedder Figurer til Gl. Strand, som alle de besøgende kan deltage i. Det bliver sådan, at man kan tage en klump ler og modellere en figur til Gl. Strand, der kommer til at stå på en hylde her. Den samme workshop har jeg lavet på en pub i Glasgow, der hed den bare Ashtrays and Candlesticks for the Pub. Den viser jeg på video her, så man kan se objekterne, der blev lavet, og et band der spillede imens. Så det er en blanding af rock og ler. Jeg vil gerne have, at folk selv deltager i noget på udstillingen, og jeg prøver, at sætte en struktur op, hvor folk kan undersøge noget og være med til at forme værket. Man kommer også til at tænke på oprindelig kunst, når man ser på de ting, folk har formet. Når jeg nu gentager de her workshop forskellige steder i verden, tænker jeg på, hvordan det vil influere på resultatet..? Louise Holmgren (1975)
Hvad & hvorfor Jeg har skrevet et tekstværk, der består af et sted mellem 12 og 14 tekster, som jeg har malet som stencils på væggene her på Gl. Strand. Nogle af dem har næsten karakter af at være dagbogscitater, andre er inspireret af noget, jeg har hørt i en bus eller på en café eller har læst i en bog; Små uddrag der har fanget min interessse, og som så kan danne en ny historie. Det er sådan nogle pop-ups, som jeg håber, folk vil stoppe op ved og måske undre sig over, hvor fanden kommer fra. Der er ikke som sådan nogen tråd imellem citaterne, men det har udviklet sig til at blive ret københavner-agtigt. Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at skrive på engelsk, men jeg kan bare ramme nogle mere præcise ting på dansk. Det der enormt kiksede og ironiske, der ligger i det danske sprog. Bine Jacobsen (1974) Hvad & hvorfor? De pudeagtige ting på gulvet hedder Is It still Burning Pippi og er en kommentar til et værk af Pippilotti Rist, og man ser en billede fra en avis, der langsomt brænder ud. På det store oliemaleri We're All Toy Soldiers, ser man det danske og amerikanske flag i baggrunden, min kæreste, som er amerikansk statsborger, og mine to børn. Selvom mit udgangspunkt er personligt, er det også en kommentar til hele den problematik, der kører med valg af statsborgerskab i blandede ægteskaber. Der er et koncept, jeg har arbejdet med i andre af mine malerier - også i forhold til andre nationaliteter. Titlen er på en måde med til at tage lidt af det seriøse i det politiske spørgsmål ud - og på samme tid fortæller den også, at vi alle sammen er små i det her store spil.
Sophus Ejler Jepsen Kristine Agergaard (1975) (Kristine udstiller under navnet JK sammen med Janne Schäfer) Hvad & hvorfor? Jeg arbejder sammen med Janne Schäfer, der kommer fra Berlin, og vi har lavet en installation, der hedder Academi, Teachings and History med to videoer, en platform og et vægmaleri. Særligt gennem nogle bestemte farvekoder, er der en forbindelse mellem de tre ting. På videoerne er vi selv iscenesat i forskellige situationer, og dét, det hele handler om, er en slags humoristisk gennemskrivning af historien. Der er alle mulige ord og symboler, man kan genkende, eksempelvis Babelstårnet og et rastaflag. Selve sammensætningen af symbolerne er op til beskuerens egen subjektive fortolkning. Vi lægger bare en masse spor ud, der kan samles i uendelig mange historier.
Charlotte Bergmann Johansen (1970)
Hvad og hvorfor? Mit værk tager udgangspunkt i standarddanse-verdenen og består af tre dele; en hængende kjole, en bunke af kjoler, der er syet så de minder om puder, og en model med lys af en typisk standarddanse-hal. Danseverdenen som tematik er noget, jeg har arbejdet med over længere tid. Det interesserer mig, dels fordi jeg selv har været inde i systemet, dels fordi det er så stereotyp en verden i forhold til blandt andet kønsroller. Der er også hele det apparat, der går i gang omkring dansegulvet, når der er DM i dans eller lignende, som interesserer mig. Det er fuldstændig uændret fra for tyve år siden, hvor jeg selv var en del af det. Jeg har ikke foreslået et nyt system, men mere bare gået ind i det allerede eksisterende og snuppet alle de elementer, jeg synes, er sigende. Modellen af hallen er helt hvid og blottet for mennesker, og jeg gør på den måde opmærksom på hele apparatet omkring dansen, hvor lyset er vigtigt, og man skal tage sig godt ud på dansegulvet. Jeg har prøvet at gøre den lækker med fint stof, men hagen ved det hele er, at alt det fine i denne verden også hurtigt bliver meget vulgært. Bunken er kjoler er mine egne, som jeg selv har danset rundt i, og det er på en måde bare en registrering af, hvordan tingene ikke ændrer sig - det er en påpegelse af systemer. Randi Jørgensen (1974) & Katrine Malinovsky (1976) Hvad & hvorfor? Det er et diorama/en kukkasse, der i stedet for at være et lille set-up er 1:1, altså i fuld størrelse. Det, man ser ind på, er elementer fra den romantiske havetradition i 1800-tallet. Det er stilmæssigt i tråd med huset her, der er fra 1755. Vi har bygget en hel væg op, så man kommer ind i et lille rum, hvor vi har genskabt de originale paneler og stukken, så de imiterer og fortsætter stemningen i rummet. Kukkassen ligner på en måde et billede på væggen, men samtidig er det et hul ind til en anden verden. Der er jo en rumlig fornemmelse i det, og selvom man kan se, det man kan, er det samtidig en slags tankens værk, hvor man selv skal tænke sig til resten. Måske tænker man også på, hvordan konstruktionen ser ud derinde, hvor man ikke har adgang. Vi har tidligere lavet tre store værker sammen, og de to af dem har været meget store rum-installationer, hvor man har kunnet agere inden i værket. Vi arbejder med at bygge radikalt om på udstillingsrummene og interesserer os for det rummelige i en udstilling - såsom hvordan man kommer til at se værkerne. Her er det en gruppeudstilling, og det betyder, at vores plads har været mere begrænset. Vi har skulle forene det at forholde os til huset her med ønsket om at lave noget med et stort landskab. Vi har været meget optaget af synsvinkler og den romantiske tradition med, at noget pludselig træder frem.
Orsolya (Orsi) Bagala Larsen Flemming Jarle Mikkelsen (1970) Hvad & hvorfor Det er en installation med opslagstavler med fotos, hvor det hele refererer til hinanden. Der er f. eks. et fotografi af en zenhave, og så har jeg et eksempel på min egen zenhave. Det er en gipsskulptur, hvorpå der er en miniaturemodel i bronze af et landskab, der så står på en sokkel af jern, der er spiralformet ligesom cirklerne i zenhaven. Mit projekt har stået på i lidt over et år, og jeg har arbejdet både i en grusgrav i Spanien og i Amager Strandpark, hvor jeg har taget afstøbninger af bittesmå steder, som jeg så også har affotograferet, så de tager karakter af landskaber. Med makrokamera har jeg taget billeder af små jordknolde, som vandet spejler sig i. Man kan se på skitsen, hvordan jeg har stået ved udgravningerne ved Helgoland, der hvor vandet er pumpet væk, så det ligner et ørken-landskab. Jeg tror, det fascinerer mig at finde min atelierplads udenfor - det tenderer jo til land-art det her.
Iben Munnecke Dorthe Muxoll (1971) Hvad & hvorfor? Mine fotografier udfordrer fotografiets medie og er en slags kemiske projekter, der viser, at tid er kemi. Der er undersøgelser af hvordan fotopapiret reagerer tidsmæssigt på tiden de ligger i kemien. Processen er meget simpel og består af en lommelygte og et farvefilter i A4 størrelse. Så alt efter hvor mange sekunder og minutter jeg dypper billederne, får jeg forskellige farver frem. Det er en form for kontrolleret spontanitet, hvor også tilfældigheden for lov at råde.
Katrine Naumann (1972)
Parfyme (Pelle Brage (1978) og Ebbe Dam Meinild(1980))
Ole Lorin Rasmussen Mille Rude Hvad & hvorfor? Jeg har lavet installationen Vil Du kunne Forsvare Dig? bestående af 30 plakater og videoværket Og andre konstruktioner, fra en forelæsning, jeg holdt inde i Kunstakademiets Festsal. Den har jeg så klippet sammen til 35 minutter af statements omkring konstruktioner. Der er to serier i plakaterne; en sort/hvid serie med Prins Valiant tegninger, som jeg har gentegnet og sat andre tekster til end dem, som man måske lige forventer. Så er der 18 farveplakater, der også alle sammen er med forskellige statements omkring sprog og konstruktioner og hvilke magtfulde diskurser, der ligger i sproget og hvad det gør ved vores visuelle aflæsning. Det er et forsøg på at pointere nogle konstruktioner, der ligger implicit i sproget - også billedkunstens. Mit tema handler om roller og identitet, og kønnet som en del af mange eksisterende konstruktioner. Det kan også være den nye kulturkanon og at problematisere brugen af en konstruktion uden at diskutere, hvad den gør ved os. Annesofie Sandal (1977) Charlotte Schmidt Andreas Schulenburg (1975) Hvad & hvorfor? Jeg har lavet en glasmosaik, der indgår i et triptykon - en slags altertavle - hvor der så er en tegneserier i fløjene. Udover det bidrager jeg med tre filtdyr/filtskulpturer, hvor den ene spiller sammen med triptykonet. Med triptykonet prøver jeg at smelte gammel teknik sammen med moderne computerprint og prøver på den måde at forholde mig både til et gammelt religiøst motiv - en tradition inden for kunsten - og så vores samtid. Filtskulpturerne er sammensmeltninger mellem det absurde eller umulige og det meget direkte. Der er en kanariefugl, der boller en halv hund og så der er en atomubåd, hvor der kommer en paddehattesky op og det er nok mere en kritisk kommentar. Den sidste med brandmanden er egentlig meget enkel og forestiller ildebrand i vand. Carl Johan Sennels (1981) Hvad og hvordan? Jeg har lavet Foosball Painting Cup 2005, en installation, der går ud på, at jeg fik nogle superligaspillere, billedkunstnere og elitebordfodboldsspillere til at komme ned på mit atelier og spille bordfodbold. Der blev lagt lærreder malet i grundfarverne ud på bordet for hver kamp og så blev bolden dyppet i maling i forskellige farver. Det blev til sådan nogle abstrakte Jackson Pollock-agtige malerier. John Kørner og Christian Schmidt-Rasmussen spillede mod blandt andre Karim Zaza og Martin Retov fra Brøndby og Hjalte Nørregård og Jesper Bech fra FCK. Det var nogle ret forskellige universer, der mødtes og det var en sjov miniverden at bygge op. Ideen startede da jeg var med til at lave et cross-over-art-arrangement på Stengade 30 i efteråret. Jeg ville gerne lave noget, der havde karakter af et socialt spil, en form for interaktion. Hvert hold fik en farve og så længe de scorede fik de lov at spille med den farve. Det er en kommentar til en lang tradition af action-painting, man kan jo bare tænke på Asger Jorns knallerter og Torben Ulriks tennismalerier. Også kunstnerne Fie Norsker og Torben Ribe deltog.
Fredrik Strömsæther (1972)
Jens Peder Søndberg (1973) Hvad & hvorfor? Jeg har gennem de senere år arbejdet med kollager og har her lavet fire, hver i et format af 95 x 2,25 meter. På grund af deres luftperspektiv kan de både vises lodret, som her, men også vandret. Udgangspunkterne er strand, sand og vand, der skyller ind over lærredet. Så der er materialitet mod materialitet, det handler om lærredet som materiale i sig selv og hvordan det kan akkumulere en form for dekoration. Teksterne er imitationer af at strandgæster har skrevet i sand. Det er navnene på strande i Los Angeles, og så er der Salt Lake Utah med det gamle Robert Smithson værk, Spiral Jetty, fra 1970. På en måde har jeg modarbejdet hans land-art projekt ved at præsentere det som maleri, men han startede jo som maler. Der er også det luftperspektiv, som også kommenterer, at han døde i et flystyrt, under udarbejdelsen af det, der blev hans sidste værk. I det hele taget, har jeg prøvet at få sådan en 1970er æstetik ind og arbejdet med løbere i malingen, der giver maleriet en form for tidsperspektiv, og arbejder lidt med den måde havet sætter sin spor og laver mønstrer ved at trække sig frem og tilbage. Kollagerne er bygget op af kvadrater, der gerne skulle give dem et udseende af et kartografisk prospekt samtidig med at repræsentere noget interiør - et badekar eller fliserne i en brusekabine. En slags metafysisk dialog mellem noget udvendigt og noget indvendigt. Jonas Hvid Søndergaard (1977)
Hvad & Hvorfor? Jeg har lavet to store malerier Boarding og Bella Vista, som jeg installerer på en sort væg. Boarding arbejder både i titlen og i billedet med en bevægelse opad. Jeg associerer det med en form for startbane op mod noget guddommeligt og den brune flade ser jeg som en form for pløjemark og foreningen af by og land, som også er et tema, jeg arbejder med. Der ligger en form nede i bunden, der ligner en markise, der er på hovedet. Markisen i sig selv er jo sådan et symbol på noget småborgerligt. Der er markiser overalt, men aldrig noget sol til at sætte dem i funktion. I Bella Vista, kan man jo diskutere det med det smukke i udsigten. Billedet som sådan er meget appellerende i farverne, men samtidig forestiller det også en masse byggeaffald. Jeg er ret interesseret i det der miskmask mellem sci-fi-agtigt byggeri, gamle villaer, socialt boligbyggeri, overmalede betonmalerier, ding dong maling, etc., som man finder flere steder i byen. Det lille maleri er et forsøg på at isolere et af de elementer, der kunne optræde i de større og mere abstrakte malerier jeg ellers maler. I de senere år har jeg arbejdet meget med en slags digitalt maleri og har udstillet en del med Troels Aagaard og Ivan Andersen, hvor vi har taget udgangspunkt i hvordan maleriet er i forhold til det digitale medie. Hvordan man kan benytte computeren til at producere noget så gammelt og traditionelt som maleriet. De to værker her er ligesom forarbejdet i computeren og med laserende maling, skaber jeg en form for lyseffekt, der kan minde om computerens lysende skærm. Når jeg installerer malerierne på den sorte væg er det også for, at de skal fremstå som en slags vinduer eller åbne huller ind til andre verdener, ligesom malerierne i sig selv har mange vinduer. Maria Wandel (1977) Maria Wæhrens (1976)
| Related:fra kopenhagen.dk: [09. november 2011] [11. januar 2011] [29. november 2010] [19. oktober 2010] [15. oktober 2010] [04. oktober 2010] [03. september 2010] [27. juli 2010] [20. juli 2010] [18. juli 2010] [14. juni 2010] [11. maj 2010] [04. maj 2010] [30. april 2010] [28. april 2010] [20. april 2010] [22. februar 2010] [22. februar 2010] [09. februar 2010] [26. januar 2010] [25. november 2009] [19. oktober 2009] [09. oktober 2009] [07. oktober 2009] [01. september 2009] [17. august 2009] [04. august 2009] [29. juli 2009] [21. juli 2009] [21. juli 2009] [18. juni 2009] [17. juni 2009] [12. maj 2009] [18. februar 2009] [17. februar 2009] [11. februar 2009] [23. januar 2009] [21. januar 2009] [14. januar 2009] [02. december 2008] [01. december 2008] [05. november 2008] [16. september 2008] [26. august 2008] [21. august 2008] [20. august 2008] [05. august 2008] [15. juni 2008] [10. juni 2008] [10. juni 2008] [19. maj 2008] [19. maj 2008] [26. april 2008] [14. april 2008] [25. marts 2008] [10. marts 2008] [05. marts 2008] [12. februar 2008] [30. december 2007] [11. december 2007] [05. november 2007] [31. oktober 2007] [23. oktober 2007] [11. oktober 2007] [10. oktober 2007] [11. september 2007] [11. september 2007] [14. august 2007] [18. juli 2007] [18. juli 2007] [07. maj 2007] [01. maj 2007] [24. april 2007] [19. marts 2007] [27. februar 2007] [27. februar 2007] [07. februar 2007] [07. december 2006] [04. december 2006] [18. oktober 2006] [11. oktober 2006] [13. september 2006] [30. august 2006] [16. august 2006] [07. august 2006] [06. august 2006] [01. august 2006] [19. juni 2006] [18. juni 2006] [18. juni 2006] [05. juni 2006] [09. maj 2006] [08. maj 2006] [18. april 2006] [04. april 2006] [29. marts 2006] [19. marts 2006] [15. marts 2006] [14. marts 2006] [07. marts 2006] [07. marts 2006] [01. marts 2006] [22. februar 2006] [22. februar 2006] [10. februar 2006] [07. februar 2006] [11. januar 2006] [10. december 2005] [23. november 2005] [06. november 2005] [01. november 2005] [11. oktober 2005] [26. september 2005] [26. september 2005] [12. september 2005] [21. august 2005] [18. juli 2005] [07. juni 2005] [07. juni 2005] [05. maj 2005] [30. marts 2005] [24. februar 2005] [12. februar 2004] [28. juni 2003] [22. maj 2003] [15. maj 2003] [29. oktober 2002] [13. juni 2002] [03. april 2002] [18. maj 2001] fra www: [13. maj 2005] [05. maj 2005] | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
© 2000 - 2006 kopenhagen publishing kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||