Berlins indvolde og fortællinger om steder og mennesker

Fortæl om dine værker på Spring Salon Berlin

Jeg har to værker med på udstillingen, skulpturen ”Forgotten Privacies” og en skulpturel installation “You may want to kiss my lips, just beginning to decay – Don’t be afraid if I open my eyes.” For mig er det naturligt at tage udgangspunkt i det sted, jeg skal udstille i, og arbejde med stedets historie og funktion. Umiddelbart virker værkerne urelaterede, men i virkeligheden handler de begge om min intimitet med Berlin som sted. Om de reaktioner jeg oplever, når jeg går rundt i Berlin, og de sociale tilstande jeg konstant konfronteres med.

Titlen på udstillingen: SPRING SALON refererer til de klassiske parisiske forårssaloner, hvor man i sin tid præsenterede nye talenter for offentligheden i Paris. Det er et eksempel, kuratoren, Anja Groeschel, har valgt at følge op på med sin præsentation af 9 kunstneriske håb, som viser kunsttalent, der stritter i vidt forskellige retninger.

Ud over at vi næsten alle er i begyndelsen af vores karrierer, er der mange meget mere interessante paralleller mellem værkerne i udstillingen, som selvfølgelig skal opleves og tages ind af tilskuerne selv.

Sophie Erlund: Forgotten Privacies, Mixed Media. Et smugkig ind i et gammelt skab indeholder en hel fortælling om tre generationer af en Berlinerfamilie 2005

Dine værker virker meget optaget af Berlins historie. Tager du bevidst udgangspunkt i stedets fortid, eller forsøger du at fortælle en samtidshistorie?

Jeg er optaget af Berlins historie, fordi jeg synes, historier er spændende, men jeg ville også arbejde med Tokyos historie, hvis jeg boede der. Det handler ikke så meget om den specifikke historie, men mere om det forhold som eksisterer mellem et sted og dens indbyggere, tilflyttere, fraflyttere og besøgende. Man kan godt sige, at jeg laver en ny historie ud fra min egen meget subjektive oplevelse af en social tilstand.

Hvad forsøger dine installationer at kommunikere?

Man kan ikke sige, at mine installationer kommunikerer et egentligt budskab. For mig handler værkerne mere om beskuerens involvering i et værk, og hvilke tanker de bringer til værket.

Jeg benytter stemninger via objekter, dufte, lyde og lys til at fange beskueren i en bekendt stemning. Dette skulle så gerne fungere som en slags bro til beskuerens egne minder og oplevelser.

Sophie Erlund: You may want to kiss my lips, just beginning to decay – Don’t be afraid if I open my eyes, Mixed Media. 2005 Berlins indvolde i flødeskumsindpakning...

Omgivelserne er Sophie Erlunds mest direkte inspirations-kilde. Hun bruger mange timer hver uge på at gå rundt i Berlins gader med en lille bog, hvor hun noterer og skitserer, de ting hun sanser. Når hun skal konstruere en installation, bruger hun en masse tid og kræfter på at udarbejde ideen, lave research og skitser, hvorefter hun samler alle materialerne og komponenterne ind, før den nervepirrende proces med at bygge installationen begynder.

- Det, som er skide spændende ved at lave installationer, er den intensitet og koncentration, man arbejder under. Værket SKAL jo lykkedes, for der er ikke tid til at lave et nyt.

Som regel har jeg kun ca. 14 dage til at bygge det endelige værk, og i de to uger er jeg fuldstændig gearet. Jeg bliver en blanding af en omvandrende tordensky og en fuldstændig utrættelig "power builder".

Efter at have afsluttet sin uddannelse fra central St. Martin’s har Erlund haft adskillige kunstværker udstillet på forskellige gallerier både i London og København. På ”Spring Salon Berlin 2005” indtager parrets værker tilsammen en dominerende del af udstillings seværdige rum.

Peter Nathan, The Occurance of Vast Catastrophes and New Creation, PVC Tape, Foil and Enamel on wall, 2005

Se flere værker og læs mere om Sophie Erlund på websitet:

www.sophieerlund.com

Se og læs mere om Nathan Peters kunstmalerier på: www.nathanpeter.com

Kurator: Anja Groeschel/Salon AG

Website: www.salon-anjagroeschel.com