Interview: Karriere

Lærke Hein, Jeppe Hein og Peter Kirkhoff Eriksen på det kommende >b>Karriere. På pc'en ses Karrieres logo...

Hvad er Karriere for et projekt?

Jeppe Hein: Det er et projekt Lærke og jeg har talt om i snart 3 år og som handlede om hvordan vi kunne vi mødes udfra den baggrund vi hver især har; jeg er kunstner og interesserer mig fx. for kunst i det offentlige rum, Lærke har arbejdet i bar- og restaurationsbranchen - og hvordan kunne man arbejde det sammen på ét sted. Det tog lang tid og det har udviklet sig; efter halvandet år kom Peter (Kirkhoff Eriksen) ind over - han har fungeret som tovholder og har været med til at skrue projektet sammen.

Projektet handler om at få kunst - kunst i det offentlige rum - til at få en funktion i forbindelse med at drikke en kop kaffe, holde et møde, spise en middag, mødes med vennerne, gå til koncert, gå til foredrag; hvordan kan man lave en avis; hvordan kan man få alle disse ting kombineret ind i et stort projekt.

Måske udfylde vi også et område vi finder meget vigtigt i dansk kunst og dansk café/bar-liv - noget som måske Louisiana eller nogen andre burde have taget op - idet de kunstnere der er involveret hér ligger på et meget højt internationalt niveau og meget sjældent er blevet vist herhjemme.

Det der er interessant er hvad er kunst, hvad er ikke kunst, og hvordan kan man integrere det i hverdagslivet. Nogen ved det er kunst og andre ved ikke det er kunst. Det er ikke så vigtigt om det er kunst eller ej, det er vigtigt hvad folk får ud af det, hvilken dialog kommer igang.

Vi har fortalt de inviterede kunstnere om stedet og så har de sagt "vi vil gerne lave borde", Olafur (Eliasson) vil gerne lave lysobjekter over bordene eller Douglas Gordon har sagt "jeg vil gerne lave en tatovering på de to der ejer baren", så det bliver en levende skulptur - en skulptur der ikke rigtig defineres som en skulptur... et sted man kan gå ind og ud... hvad er det sted for et?

Samtidig skal man selvfølgelig kunne komme her om morgenen og drikke sin café latte og holde et morgenmadsmøde, være på internettet og kunne gøre de ting på et højere niveau. Der vil være et lecture room man vil kunne leje og bruge, man kan holde foredrag, små koncerter og sådan noget. Samtidig er der restaurant, senere måske noget tapas-noget og de bedste cocktails - så kan man ligge i Ernesto Netos lounge... hvordan oplever man kunst? Når man går på Louisiana - det gør man ikke for de fleste der går på Louisiana er over 60... jeg har meget med Louisiana... de har et enormt identitetsproblem, en krise - men når man bruger 60 minutter på Louisiana bruger man 45 af dem på at sidde i caféen og spise en middag, 10 minutter på at nå ned til bussen og så tager man lige udstillingen hurtigt på vejen. Det var også deres makedsføring for nogle år siden: Kom på Louisisana og få noget lækker mad og se noget kunst - integrere de to ting, som egentlig var rigtigt tænkt...

Flæsketorvet 57, det kommende Karriere

Det er vel det samme i gør her?

Jeppe Hein: Ja, men det er bare overlapping... Når du sidder her vil der være et kæmpe Franz Ackermann maleri og der vil være et dansegulv med en stripstang af Rirkrit Tiravanija - du vil måske ikke vide det er kunst, men du vil være integreret i det - der vil flyve et underligt objekt rundt som vil filme det den kommer forbi til Internettet; der vil blive optaget lyd hér; der er mikrofon i de store borde og lyden går direkte på Internettet. Kunstbegrebet slipper ud... ikke bare gå på museum. Vi udfordrer kunstnerne i deres arbejde

Lærke Hein: Altså når vi inviterede kunstnerne er mange af dem selv kommet med ting som passer på en bar/restaurant; "Jeg vil godt lave en lounge, jeg vil godt lave borde og bænke...

Jeppe Hein: Fx vil Monica Bonvicini, der selv er storryger, forsøge at løse det problem der kan være med rygeforbudet - som vi er glade for, men som hun ser som et problem - der træder i kraft til august. Kunstnerne går ind og løser eller problematiserer en funktion - og det er jo egentlig det kunst gør. Kunst går jo ind - selvom det er meget på mode i øjeblikket og selv om meget ikke er på det niveau det skulle være her i Danmark... Kunstnerne har jo historisk set spillet ind meget politisk og meget banebrydende mht. hvor ligger grænser i forskellige ting. Og det er også det vi forsøger at gøre; hvor ligger grænserne hér mellem hverdag, kunst og liv; hvad er kunst og hvad er kunst ikke, hvad er en skulptur og hvordan skal folk opleve...

Det er det vi også gør med avisen; folk sidder herinde og ved ikke om er det kunst?, skal det være kunst eller hvad? Vores avis vil ligge på meget forskellige niveauer. Man vil kunne læse en høj-teoretisk artikel eller et interview med en kunstner hvor man tænker "fuck - det forstår jeg måske ikke så meget af" og nogen lidt nemmere tekster der forklarer til et bestemt forbrug, fx. skoleforbrug eller hvem der nu skal opleve eller forstå den tekst. Så man får formidle de hér ting til en mase mennesker.

Lærke Hein: Til forskellige målgrupper...

Hvad er det for noget med den avis?

Peter Kirkhoff Eriksen: Ja, udgangspunktet for stedet er at de er den her kunst herinde, og som Jeppe siger er det en kunst der fungerer ved at man kommer, er her og blot bruger stedet. Værkerne er lagt an på at de har et beskuer-involverende element. På en måde kan man sige at de behøver ikke formidling, men det er værd at tale om dem. Så vi laver en avis som udkommer 4 gange om året, hvis sigte er alle gæster på Karriere - og alle gæster håber vi er rigtig mange forskellige grupper, så avisen henvender sig bredt.

Avisen handler om stedet hér?

Peter Kirkhoff Eriksen: De to første numre handler om de værker der er hér og derudover om steds-orienteret kunst og steds-sprcifik praksis generelt.

Jeppe Hein: Også fordi at de kunstnere der præsenteres hér er på et meget højt niveau og der er meget stort fokus ikke bare fra den danske presse, men også de store internationale kunstmagasiner viser interesse. Så stedet bliver meget internationalt og jeg tror vi også vil blive inviteret til at formidle vores sted. Det bliver et formidlingssted. København har brug for sådan et sted.

Peter Kirkhoff Eriksen: Ud over avisen laver vi nogle mp3-filer som man kan downloade enten via hjemmesiden eller her på stedet så man i ro og fred kan få en introduktion. Desuden har vi en del samarbejder; U-Turn, CPH DOX og hvad der måtte komme til.

Hvorfor hedder det karriere?

Jeppe Hein: Det var Elmgreen-Dragset. Jeg håbede de ville lave lidt frække toiletter, men de havde snakket om det og de ville lave navnet. Det skulle hedde Karriere. Så tænkte jeg "hvad er det for noget" , "hvorfor gør de det i forhold til mig", "hvad er det for en kritik" "hvad er det i forhold til de folk der vil komme her". Nogle gode ting. Skal du ha' kaffen med hedder det "karriere to go": Så de skabte nærmest identiteten og en masse ting rundt om som vi pludselig slap for.

Det er ret overskudsagtigt med kunstner-lineup'et, men det er en business? Det er ikke et kunststøttet kunstprojekt?

Jeppe Hein: Nej det er det ikke. Vi investerer mange penge i projektet og selvfølgelig er det vigtigt det kan køre rundt. Mht. værkerne fungerer det sådan at vi betaler produktionen af værkerne, men de bliver ejet af kunstnerne selv. Ligesom ved en museumsudstilling.

Lærke Hein: Men der er ikke noget driftsstøtte. Det er en café/restaurant/cokctailbar der skal kunne køre rundt. Det er kun der pengene kommer fra. Kunsten er ikke til salg og man betaler ikke 20 kr. for at komme ind.

Jeppe Hein: Derfor har vi selvfølgelig behov for de arrangementer Peter (Kirkhoff Eriksen) skal står for. Peter skal stå for avisen og for at det bliver et aktivt sted hvor der sker nogen ting. Der er koncerter, der er filosofi, der er kunst og diskussioner... Vi skal formidle og bruge stedet.

Findes der fortilfælde for denne her type sted?

Peter Kirkhoff Eriksen: Der findes selvfølgelig "kunstner-steder" rundt omkring, men ikke steder hvor kunsten er integreret i og definerer funktionerne på stedet. Så nej, ingen fortilfælde.

I nævnte tidligere et flyvende objekt...

Peter Kirkhoff Eriksen: Ja, det er Tomas Saraceno der et værk der består af nogle balloner - lidt med reference til Andy Warholes sølvfarvede balloner - der svæver rundt i og spejler rummet monteret med et lille webcam. Man vil kunne styre det fra websitet og der er monteret en lille diode, sådan at den lyser rødt hvis noget logger sig ind på kameraet.

Så der er altså en website knyttet til Karriere

Peter Kirkhoff Eriksen: Ja, en med både generel information på og med noget i tilknytning til de værker der har en web-del. Som fx. Tomas Saraceno og Janet Cardiff/George Bures Miller, som har et lydværk. Desuden bliver avisen lagt derud.

Hvordan er kurateringsprocessen foregået?

Jeppe Hein: Det er foregået sådan gennem dialog selvfølgelig. Først og fremmest ved at jeg har talt med dem jeg kender og nogen har sagt "der vil jeg også lave noget". Sådan er der opstået mange... Tino Sehgal der gerne vil have at tjenerne går baglæns... det bliver måske lidt svært. Jeg kender jo alle kunstnerne så det har været en dialog. De har alle sammen sagt ja.

Peter Kirkhoff Eriksen: Oplægget til kunstnerne har været at lave stedsspecifikke værker der fungerer i det hér miljø - og altså ikke et museumsmiljø. Det tror jeg har tricket rigtig mange.

Jeppe Hein: Fx. Enersto Neto har meget store problemer med brandmyndighederne. På den måde udfordrer opgaven ham

...

Jeppe Hein: Det der er vigtigt for os er at når kunstneren kommer hér så vil ikke kun lave et sted der er vores. Vi vil forsøge at brede os ud... til hele verden selvfølgelig, men også i København, i Odense, i Århus - til akademierne, til arkitekterne. Da Dan Graham var hér holdt han foredrag på kunstakademiet, han var på tur med alle arkitekterne; Dorte Mandrup, Henning Larsen, 3 x Nielsen og hvad de hedder... så vi forsøger at få folk til at smitte af på en mase ting når de er hér.

Det bliver et lille kraftcenter?

Jeppe Hein: Det håber vi på. Der er jo en stor diskussion i øjeblikket om alle mulige andre ting der er ved at ske i København, med kunsthal og hvad ved jeg... Det kan måske også være med til at sætte skub i sådan nogle ting.

Peter Kirkhoff Eriksen: Som kunsthistoriker har jeg da altid drømt om at de her kunstnere var repræsenteret i København på en eller anden måde. Jeg tror det ændrer ens udsyn og ens selvforståelse at der er virkelig gode værker af navne hvis projekter rækker virkelig vidt, sådan at den lokale kunstscene kommer til at handle om mere end sig selv.