Interview: Ditte Gantriis

Vil du starte med at forklare titlen A Note on Cravings?

A Note On Cravings er min kommentar eller note til det at behøve noget, at have en trang. Både på et rent egoistisk og arbejdsmssigt plan -at crave sit arbejde, men også i metaforisk og tematisk forstand.

Hvad består dine værker af?

Mine værker består af 16 store collager der specifikt blev lavet til udstillingen på TriBeCa Grand. Denne udstilling har mildest talt været lidt af et logistisk puslespil frem og tilbage over atlanten. Den blev produceret i København og derefter fragtet til New York, Tribeca hvor den blev monteret og i færdiglavede rammer i nogle ret udfordrende mål. Formatet var ganske krævende rent kompositorisk, men resultatet blev efter min mening meget vellykket. Collagerne består af blæktegninger, forskellige typer papir og farveblyant.

Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.		Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.		Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.

Billederne består af sære, afhægtede fortællinger smidt rundt imellem modernistiske kompositioner. Findes der en gennemløbende historie?

Det er netop det jeg arbejder med, narrationen uden selve fortællingen. Fortællingen er et element der er tilstede men ikke fortælles til fulde. Mine billeder er elementer i flere lag der tilsammen skaber et rum og dermed endnu et fiktionslag. For at svare helt konkret på dit spørgsmål, så nej, der er ikke en gennemløbende historie eller et facit for den sags skyld.

Det lader til at illustrationen har overtaget styringen over historien, magten har skiftet hænder kan man sige. Er det din intention; at skille billedet fra historien?

Nej det er ikke min intention at skille billedet fra historien, men det er min intention at udvide området imellem de to. At strække det og undersøge hvad der sker når billede og fortælling ikke er paralleller som f.eks i traditionel illustrationskunst. På den måde bliver illustrationen skilt fra det illustrerede og en ny dimension af fortællelag i indbyrdes dialog opstår.

Det er helt klart et tilbagevendende tema som fascinerer mig og som jeg endnu ikke er færdig med at arbejde med og undersøge.

Dine billeder befinder sig i et vaklende felt mellem tegning og collage. Stregen er klar og grafisk men collagen er uden centrum eller perspektiv. Hvilke tanker gør du dig omkring de friktioner der opstår imellem elementerne i dine værker?

Collagedelen er lige så klar og enkel som stregen vil jeg mene, selvom den har et andet sprog. Den består af hårde farvede flader og streger, præcist afmålte og afjusteret i kontrast til blækstregernes organiske men ligeså præcise udføring. Mine værker består af elementer der både har til formål at understrege og modsætte hinanden.

Jeg arbejder med collagen som et grundlæggende element hvad enten det er i indhold eller form eller begge dele. De friktioner der opstår har til formål at skabe endnu et rum eller lag i narrationen.

Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.		Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.		Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.		Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.

Mange af elementerne i dine billeder ser jeg som en slags forsvundne sokker i tidens store tørretumbler. Hvordan tænker du tid og billedforståelse i forhold til din praksis?

Det er en fin måde at sige det på og meget præcist i forhold til mit arbejde, mine arbejdsmetoder og processer.

Mine billeder er f.eks tydeligvist inspireret af art deco plakater, kommerciel illustrationskunst fra 50erne og russisk konstruktivisme, det kan man vel godt kalde for mine for mine forsvundne sokker. Jeg betragter mit arbejde som et symptom eller som et resultat af den postmoderne tid vi lever i, hvor historie og tid ikke længere er i kronologisk rækkefølge, men eksisterer samtidigt og parallelt med hinanden.

Ud fra den tese kan man vel betragte mine billeder som collager både i tids -og referencemæssig forstand, men også i konkret og billedmæssig forstand.

Hvordan har det været at producere en udstilling til et sted som TriBeCa Grand?

Det har været meget specielt, men på en god måde! TriBeCa Grand er på mange måder essensen af New York. Det er et sted der igennem mange år stadig formår at være toneangivende inden for, mode, kunst, musik og design. De har en international profil og approach til alt på en eller anden måde. TriBeCa Grand er et eventsted, et slags kulturelt brændpunkt i New York i henhold til kulturbegivenheder såsom Tribeca Filmfestival, modeuge, Armory, magasin releases etc.

Noget af det første jeg bed mærke i og gerne ville tage højde for i mit arbejde var stedets karakter og udseende. Det er meget enkelt i indretning og design, tydeligvis japansk inspireret men med kommentarer til både 50erne og art deco. Det er dæmpet men alligevel karakterfyldt. Eksklusivt på en måde man aldrig ville finde i København, det er jeg næsten sikker på.

På den måde er det et sted der er meget New York; I sin sammenblanding, forskellighed og konstant høje energi niveau. Alt går hurtigt og det ses også i kunstscenen. Alting er i konstant bevægelse, intet er det samme men det er alligevel altid New York.

Som europæer kan man til tider mangle eller savne tid og fordybelse dog.

Ditte Gantriis: A Note on Cravings, 2009.