Interview: Ivan Andersen

Ivan Andersen: It’s all downhill from here (nstallationsview), 2008.

Titlen, It’s all downhill from here, hvordan skal den forstås?

Den skal ikke nødvendigvis forstås på én måde, den kan udlægges på mange forskellige måder. Den kan både være sarkastisk og den kan være en kommentar til kunstscenen og til markedet. Det kan både være, at nu ruller man og har succes eller det modsatte, at nu går det ned ad bakke i negativ forstand. Jeg synes titlen har fire udlægninger; den positive, den negative og så den sarkastisk-positive og den sarkastisk-negative.

Den twist, der ligger i titlen, synes jeg også ligger i mange af dine malerier. Der er noget dobbelttydigt i den.

Ja, for så vidt muligt. Det ligger også tit i titlerne på værkerne, og dét er noget, jeg godt kan lide at lege med.

Ivan Andersen: E-45, 2008. 195 cm x 235 cm. Olie og akryl på lærred		Ivan Andersen: Symbolsk maleri, 2008. 75 cm x 90 cm. Olie og akryl på lærred

Hvordan opstår malerierne. Laver du research, skitser eller kommer de bare til dig?

Nogle gange skal jeg lede meget efter motivet. Jeg har et hav af elementer og motiver liggende på min computer, som der er meget lidt orden i. Når jeg roder rundt i dem, kan jeg pludselig se forskellige elementer i sammenhæng med hinanden. Nogle gange, når jeg har arbejdet rigtig koncentreret især over flere dage, kører hele mit hoved med billeder. Når jeg så cykler hjem fra mit atelier måske om natten, har jeg et helt malerisk univers inde i mit hoved. De ting, jeg så ser på vejen hjem, begynder ligesom at sætte sig sammen med elementer, jeg allerede har malet eller har på nethinden, og så opstår der den her kombination, som bliver til en ide. Ideen kan så ligge og lure i hovedet i lang tid, hvor jeg så går og bygger lidt på den og får detaljerne til at falde på plads, mens jeg laver andre ting. På et tidspunkt går jeg så ind i computeren og prøver at sætte ideens elementer sammen. Det er enormt svært, fordi det visuelle rum, man har inde i hovedet, ikke rigtigt respekterer de to dimensioner; så noget, der egentlig burde være plads til, så vidt man kan se inde i hovedet, pludselig ikke rigtig kan være på billedfladen alligevel. Typisk laver jeg en eller anden form for grundskitse med de større elementer på computeren. Det er ikke altid, jeg har de færdige planer på det tidspunkt, men jeg ved for eksempel, hvad hovedelementet skal være, og så prøver jeg at finde en placering i billedet til det.

Ivan Andersen: Fremtiden, stort set, 2008. 235 cm x 195 cm. Olie og akryl på lærred		Ivan Andersen: Head full of steam, 2008. 150 cm x 124 cm. Olie og akryl på lærred

Maleriet, Fremtiden stort set, skal det forstås som en dommedagsprofeti?

Hmm, det er også lidt humoristisk. Den politiske eller samfundsmæssige stillingtagen kommer ind i mine malerier, men det er ikke noget, der spiller den store rolle. Jeg har en stor inspiration fra science fiction, og derfor er det mere legende, tror jeg.

Hvad er det maleriet kan, som andre medier ikke kan?

Folk har kigget på malerier i mange, mange år, så det er et meget taknemmeligt medie. Man ved, at folk er vant til at aflæse det medie. Der nok også noget konservativt ved det, at det er det, jeg kan. Det er svært at brede sig over alle medier, men jeg kan da sagtens forestille mig at arbejde med andre medier; jeg har jo også sammen med Paint Over lavet noget animation. Jeg kunne også godt tænke mig at lave noget mere udvidet maleri på et tidspunkt, når lejligheden byder sig, og når der er plads til det.

Dine værker virker meget stoflige, hvordan bruger du malingen som materiale?

Jeg bruger alt, hvad jeg kan komme i nærheden af af malerruller, spray og tuscher, svampe og klude.

Jo mere jo bedre. Alt hvad der kan give et andet udtryk, men ikke at alt skal være samlet i hvert billede. Mine billeder er meget materialeorienterede, og det er også meget modstillingen mellem glans og det helt matte. Jeg synes, det er knap så interessant, hvis man laver et helt billede, hvor man maler på præcis samme måde, så dør det lidt for mig. Mine billeder handler meget om maleriske sammenstød og dekonstruktion. Jeg sætter meget pris på at skabe rum i billederne, men jeg er nødt til at skabe det for at kunne pille det fra hinanden igen. Man ser en ting, som er hentet fra én måde at gengive på og andre ting, som er gengivet på en helt anden måde. De forskellige elementer er hentet fra forskellige måder at se verden på, men kan godt passe ind i det samme motiv.

Ivan Andersen: Over the rainbow, 2008. 92 cm x 123 cm. Olie og akryl på lærred		Ivan Andersen: Broken dreamer, 2008. 40 cm x 52 cm. Mixed media på mdf

Hvordan ser du dine malerier? Er det et øjebliksbillede eller er de del af en fortælling, er der noget narrativt?

Ja, det er der uundgåeligt. Fordi der er nogle elementer, der er genkendelige, kan man ikke komme udenom, at beskueren oplever en eller anden fortælling, men jeg prøver at undgå at gøre fortællingen for klar. Det er aldrig klart, at det her handler om den og den kat, der går forbi det og det hus. Der er ikke en decideret historie.

Det er elementer, der er taget fra forskellige sammenhænge som så inspirerer beskueren til at digte videre?

Det skaber nogle forskellige stemninger, alt efter hvad det er for nogle elementer, der bliver sat sammen.

Hvad vil du gerne have at beskueren tager med hjem fra den her udstilling? Tænker du på beskueren, når du skaber malerierne?

Det gør jeg skam, jeg tænker, at hvis jeg nu sætter dét eller dét element ind, vil det så gøre, at beskueren ser det her som et billede, der handler om kærlighed eller et eller andet? Jeg overvejer selvfølgelig, hvordan beskueren opfatter billedet, men… hvad vil jeg gerne have, de tager med hjem? Det er jo meget afhængig af deres ballast, så det synes jeg ikke, jeg vil blande mig i.

Ivan Andersen: Living in a box, 2008. 121 cm x 178 cm. Mixed media på mdf

Hvordan forholder du dig til kunsthistorien?

Der er mange referencer, der ikke er til kunsthistorien, men der er stadig en masse respekt-tilkendegivelse til forskellige folk. Jeg forholder mig til den (kunsthistorien); det er ikke, at jeg hele tiden føler, at jeg bliver nødt til at gå ind og se, hvordan det her maleri er i forhold til hvad der er. Jeg forholder mig til kunsthistorien, når det sådan dukker op.

Når du ser på de her værker i forhold til dem, du har lavet tidligere, ser du så en form for bevægelse eller udvikling?

Der er ting, som jeg tror, jeg vender tilbage til. Pludselig står jeg og arbejder med et billede og så går det op for mig, at det faktisk er dét motiv, jeg aldrig fik lavet for to et halvt år siden, som jeg nu er i gang med uden at have tænkt over det. Jeg kan meget godt lide de her, hvad skal man sige...netværk, som jeg godt kan lide at bygge mit billede eller motiv op omkring… Et spindelvæv kunne man også kalde det. Elementerne bindes sammen af netværket, så de ikke er fuldstændig løsrevet.

Det er noget, der går igen i billederne, noget med nogle linier og nogle tråde, som er en ting, jeg gerne vil arbejde lidt videre med. Men jeg tror, at mine billeder bevæger sig hen mod at blive mindre figurative.

TAK

Ivan Andersen: Samme sted på samme tid, 2008. 60 cm x 70 cm. Olie og akryl på lærred		Ivan Andersen: Canapé, 2008. 220 cm x 285 cm. Olie og akryl på lærred

Ivan Andersen: Dali’s car, 2008. 40 cm x 52 cm. Mixed media på mdf		Ivan Andersen: Bad luck Blackie, 2008. 195 cm x 235 cm. Olie og akryl på lærred