Kopenhagen.dk - kunsten kommunikerer!fredag d. 03. september 2010. 10:24
KE 2010Kopenhagen Contemporary 2010
Kopenhagen - info om samtidskunst > Ny Dansk Kunst 07

Annoncer:

Charlottenborg 09-10
Danske Grafikere 08_10
Kunsthøjskolen Ærø 09 første
Krabbesholm_std
Hollufgård 2
c_m_l


Ny Dansk Kunst




NY DANSK KUNST 07
KOPENHAGENS KUNSTÅRBOG

Kan købes i alle boghandlere, udvalgte gallerier og kunstinstitutioner - og online fra 23. november: 299,-

 

ISBN: 978-87-91819-02-5


Køb den online hér

Overblik og indblik i ny dansk kunst. Kopenhagens årbog er på gaden.


Anmeldelse af Ny Dansk Kunst 07 på berlinske.dk

kopenhagen.dk sætter igen fokus på den progressive danske kunst i årbogen Ny dansk kunst 07. Hvem markerede sig i årets løb? Hvilke udstillinger gav genlyd? Og hvilke tendenser præger kunsten netop nu?

 

Det er nogle af de spørgsmål, kunstinteresserede læsere kan få et kvalificeret svar på, når årbogen Ny dansk kunst 07 udkommer d. 23. november. Ny dansk kunst 07 er en utraditionel årbog, som fokuserer på de tendenser, der optager kunsten i krydsfeltet mellem undergrunden og den etablerede scene. Bogen gør status over året, der gik, og tegner samtidig et billede af, hvor kunsten bevæger sig hen og hvilke profiler, der kommer til at tegne fremtiden i dansk kunst.

 

”Den danske kunstscene er inde i en rivende udvikling. Nye talenter dukker frem, galleriverdenen blomstrer, og langt flere mennesker køber kunst end for bare få år siden,” siger Torben Zenth, redaktør på Ny dansk kunst og kopenhagen.dk. ”Formålet med årbogen er at give et samlet overblik over de vigtigste kunstnere, værker og begivenheder netop nu, for det finder man simpelthen ikke andre steder.”

 

Ny Dansk Kunst 2007 præsenterer et omfattende udvalg af værker og udstillinger i perioden fra juli 2006 til juli 2007. Desuden giver Ny dansk kunst 2007 en introduktion til underskoven i dansk kunst gennem interview med en række kunstnere og essays af førende fagfolk. Tonen er usnobbet og nysgerrig, og der er lagt stor vægt på visuel formidling af værkerne. ”kopenhagen.dk har fra begyndelsen insisteret på en utraditionel og afslappet formidling af kunsten på kunstens egne præmisser og Ny dansk kunst er skabt helt i denne ånd,” forklarer Torben Zenth. ”Vi formidler stoffet på et sobert niveau, men i en let og underholdende tone, og derfor vil årbogen være relevant for alle kunstinteresserede – også for folk langt fra kunstverdenens eksklusive inderkreds.”

 

Ny dansk kunst udgives af Kopenhagen Publishing i samarbejde med Shooting Gallery Press. Bogen kan købes i landets boghandlere og en lang række udstillingssteder samt på www.shooshop.dk/shop/.

Prisen er 299,- kr. 544 sider rigt illustreret.

ISBN: 978-87-91819-02-5

Udgivelsen var ikke blevet til uden støtte fra Ny Carlsbergfondet, Kunststyrelsen og Montana samt Grand Teatret, Cabana, Schweppes, Pilsner Urquell, Lauritz.com, Diesel og Halvandet.

 

Mere info

Kontakt – Marianne Friis Vindahl – +45 2671 3525 – sales@kopenhagen.dk

 

Om kopenhagen

Siden 2000 har kopenhagen.dk været et centralt orienteringspunkt på den danske kunstscene – for kunstnerne, kritikerne og ikke mindst for publikum. Kopenhagens ugentlige nyhedsbrev modtages i dag af flere end 11.000 faste abonnenter, mens omkring 35.000 læsere følger med på kopenhagen.dk hver måned. Årbogen Ny dansk kunst udkom første gang i 2006, og ambitionen er en publikation, som kontinuerligt dokumenterer begivenhederne og strømningerne helt fremme ved frontlinjen i dansk kunst.

 

I foråret 2006 modtog kopenhagen.dk ’Danske kunstkritikeres pris’ for sin indsats med at formidle samtidskunsten til et bredt publikum.






 

Send side

 

© 2000 - 2006 kopenhagen publishing
kopenhagen har modtaget tilskud fra Kunstrådets fagudvalg for billedkunst, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og MONTANA