kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 27. november 2002 : Alexei Shulgin - Århus
[27. november 2002]
pressemeddelelse


Åbning af Center for
Digital Æstetik og Forskning

- foredrag og koncert med netkunstens fader Alexei Shulgin

Alexei Shulgin
Foredrag/koncert

http://www.easylife.org/386dx/
onsdag 4. december 2002 kl. 14.15
Arrangeret af Center for Digital Æstetik og Forskning
http://www.digital-aestetik.dk

i samarbejde med Det Jyske Kunstakademi http://www.djk.nu


Program

Onsdag 4. december kl. 14.15:
Alexei Shulgin taler om software-kunst

Aarhus Universitet
Æstetisk Seminar (Kasernen)
Langelandsgade 139
lokale 124


Onsdag 4. december kl. 16.30:

Reception markere åbningen af Center for Digital Æstetik-forskning

IT-parken
Åbogade 34
Århus C

Onsdag den 4. december kl. 21:
Koncert med Alexei Shulgin

Splab
Det Jyske Kunstakademi
Mejlgade 32-34
Århus C


IT er andet og mere end teknologisk udvikling. Det er også nye kunstneriske eksperimenter med teknologien. Her viser kunsten os nye måder at bruge teknologien på og er dermed også med til at drive den teknologiske udvikling frem. Derfor er der i efteråret blevet oprettet et nyt center på Katrinebjerg, IT-parken, Aarhus Universitet, der har det særlige fokus at demonstrere, dokumentere og reflektere over disse nye kunstneriske udfordringer i IT-samfundet fra net.art, elektronisk musik til computerspil.

I forbindelse med åbningen af Center for Digital Æstetik-forskning gæster den russiske netkunstner, Alexei Shulgin, Århus. Der vil i forbindelse med åbningsreceptionen være både foredrag og koncert med Shulgin.

Oprindelig er Shulgin uddannet fotograf, men allerede i 1994 begyndte han at interessere sig for de muligheder, Internettet tilbød kunstnerne. Denne interesse for Internettes muligheder blev ikke alene til det virtuelle galeri, "Hot Pictures", men også til starten på en kunstnerisk udforskning af det digitales muligheder i bred forstand. Shulgin har således lige siden skabt kunstværker til Internettet, lavet eksperimenterende elektronisk musik og kurateret flere udstillinger.

I forbindelse med hans besøg, vil han tale om software-kunst; en speciel form for kunst, der er skabt som computerprogrammer. Software-kunsten kan ligne almindelige computerprogrammer, men virker ikke som et værktøj på samme måde som fx Word eller PhotoShop gør. I stedet er målet med software-kunsten at udfordrer den måde, vi nomalt behersker computeren på.

Shulgin vil også demonstrere eksempler på sin egen kunst. Det sker på åbningsreceptionen for Center for Digital Æstetik-forskning og ved den efterfølgende koncert. Koncerten er en live-optræden med Shulgin og hans 386dx-band. 386dx refererer til hans PC fra starten af 90'erne. Det er med netop denne type maskine og det hardware, der dengang var i den, lykkedes Shulgin at kreere kopinumre af bl.a. Nirvana, Doors og Hendrix. Bandet har optrådt overalt i verden såvel på gaden som på kendte koncert steder. Normalt optræder det med Shulgin, men det sker også, at det tager ud at spille alene. Denne gang bliver det så med Shulgin.

- Shulgin er inviteret i et samarbejde mellem Center for Digital Æstetik-forskning , SPLAB (Det Jyske Kunstakademi) og Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse (Aarhus Universitet).

Der kan læses mere om Center for Digital Æstetik-forskning og dets arrangementer på adressen: http://www.digital-aestetik.dk
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd