kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 31. oktober 2002 : Quirky Girls - Horsens Kunstmuseum
[31. oktober 2002]
pressemeddelelse


Quirky Girls
- Tine Maria Koefoed, Anne Marie Ploug
& Ann Sophie Stærk på Horsens Kunstmuseum

Quirky Girls
Fernisering lørdag 2. november kl. 14
2. november - 5. januar 2003

Horsens Kunstmuseum
Carolinelundsvej 2
8700 Horsens
Tlf.: 75 61 13 11
kunstmuseum@horsens.dk
www.horsenskunstmuseum.dk
Åbent tirsdag - fredag kl. 11-16, weeekend kl. 11-17


Horsens Kunstmuseum inviterer til "Quirky Girls" - fernisering. En udstilling med tre unge danske kunstnere. Udstillingen er tidligere i år blevet vist på DCA-Gallery i New York.

Kunstnerne udstiller deres seneste værker der alle kredser om kvindelig særegenhed. Værkerne benytter en række forskellige medier (maleri, fotografi, lyd og grafisk tryk) til at præsentere talrige lag af den kvindelige identitet. Værkerne er inspireret af reklamens, filmens og bladenes repræsentation af forskellige kvindelige stereotyper. Der sættes både fokus på kvinder der afviger fra feminin perfektion, såvel som de der inkarnerer drømme og glamour.

Tine Maria Koefoeds portrætter af teenage-piger på deres værelser fortæller en historie om spirende seksualitet, forventninger, intimitet og drømmen om at blive den perfekte kvinde.

Anne Marie Plougs malerier og grafiske tryk viser en kvindelig identitet og seksualitet, der overskrider grænserne til den maskuline sfære. Det sker med en stærk ironisk attitude, der sprudler af kraftfuld sensualitet.

Ann Sophie Stærks malerier og fotografier fokuserer på det luksuriøse og glamourøse forbrug i den moderne kvindes verden. Titlerne er en sarkastisk tankestrøm der sætter drømmen om stjernestatus gennem udseende og livsstil i et skarpt perspektiv.

"Quirky Girls" er en hyldest til moderne feminitet og begejstringen ved at være kvinde. Farver og indhold skaber en hybrid mellem drømme, illusioner og hyperrealisme. De visualiserer samtidens feminisme.

Udstillingen er organiseret af kunstnerne i samarbejde med kunsthistorikeren Johanne Løgstrup, som har skabt en audio-tour til udstillingen. Audio-touren kommenterer de udstillede værker alt imens den stiller spørgsmål til mandlige og kvindelige stereotyper.

I forbindelse med udstillingen er udgivet et katalog der indeholder værkerne og tekster om emnet af rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi Else Marie Bukdahl og adjunkt i kunsthistorie på Københavns Universitet Rune Gade.
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd