 |
[2. juni 2004]
Pressemeddelelse
VELKOMMEN HJEM
Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky
Kunstakademiets Udstillingssted Q
VELKOMMEN HJEM
Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky
Fernisering fredag den 4. juni kl. 17- 20
5 . juni – 20. juni 2004
Kunstakademiets Udstillingssted Q
Pederskramsgade 2
1054 Kbh. K
Åbent ti- fre. kl. 14–17, weekenden kl. 12-17
Vi arbejder stedsspecifikt med rummet (udstillingsstedet Q) og publikums
tilstedeværelse i værket. Publikum bevæger sig
gennem en arkitektonisk struktur, hvor vi ønsker at skabe
en dynamisk situation mellem værk og beskuer. Beskueren er
på en gang indeni og udenpå installationen.
Rummene er blevet til, som en stor collage af materialer, indsamlet
fra byggepladser i området. Vi har brugt rum fra hjemmet;
køkken, gang, skur, balkon, kælder, vinduer og døre.
Vi er optaget af, hvordan vi tilegner os rum i hverdagen, og hvad
der sker når perceptionerne af vores hverdagsrum forrykkes.
Hvordan orienterer vi os rumlligt, hvilke små ryk forstyrrer
den kendte orden, hvordan opleves rum og struktur. Hvad sker der,
når man mister orienteringen i det ellers vante.
I de kendte udstillingslokaler er nye rum tilføjet, en sammenstilling
af flere forskellige uforenelige rum. Et spændingsfelt mellem
de rum man fornemmer og de rum man fysisk opholder sig i.
|
 |
|