kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 13. juni 2004 : Gitte Bach og Malene Hartmann

[13. juni 2004]
Pressemeddelelse


Hybrid

Malene Hartmann & Gitte Bach
Reception fredag d. 18. juni kl. 16-18
18. juni – 30. juni 2004

kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
tlf.: 35 36 27 28
kopenhagen@kopenhagen.dk
http://www.kopenhagen.dk/


kopenhagen præsenterer: Hybrid

– et samarbejdsprojekt mellem kunstnerne Gitte Bach og Malene Hartmann.

Gitte Bach (1970) og Malene Hartmann (1974) er begge uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i år 2000. I kopenhagenshop præsenterer de deres seneste projekt Hybrid, et ’gesamtkunstwerk’ bestående af bog og tegninger.

Sjove, poetiske og dystre tegninger
Bogen er en hybrid af Gitte Bach og Malene Hartmanns særegne universer. Den indeholder fælles-værker, der er opstået ved, at kunstnerne har udvekslet tegninger med hinanden, dvs. at de hver især har påbegyndt en tegning, som den anden derefter har viderebearbejdet og færdiggjort. Kunstnernes streg og motivverden er således blevet blandet - og det er der kommet både sjove, poetiske og dystre tegninger ud af.

Ping-Pong
Processen i bogprojektet har været en ping-pong mellem Gitte Bach og Malene Hartmann, hvor mødet med den andens tegneunivers har virket som en åbning, der har ledt kunstnerne ad nye veje. Begge kunstnere er gået på kompromis med deres vanlige arbejdsmetode, idét de hver især har skullet give slip på deres ’værk’ og overlade tegningens videre skæbne – dens færdige udtryk - til den anden. Konfrontationen mellem tegneuniverserne har resulteret i blandt andet sælsomme og surrealistiske fortællinger om en hakkende spætte, der får rod i tankerne; en frø, der vil kysse en pige uden ansigt; og en skygge, der vokser sig stor og får eget liv.

Tegningerne er siden blevet farvelagt og placerer sig derved et sted mellem tegning og maleri.

Tegninger og bog udstilles i perioden 18. – 30. juni 2004 og er til salg i kopenhagenshop og -showroom.

Hybrid er støttet af Kunstrådets Fagudvalg for Billedkunst.

kopenhagen indbyder til tegningudstilling & bogreception fredag d. 18. maj. Udstillingen kan ses frem til d. 30. juni i kopenhagen showroom, Enghave Plads 8

Kopenhagenshop sælger internationale kunstmagasiner, kunstbøger, tegninger og unikke kunstproduktioner og publikationer i små oplag. Det tilknyttede showroom viser skiftende udstillinger med kunstnere, som er repræsenteret i kopenhagenshop.

Yderligere info kopenhagenshop: 35 36 27 28

 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd