[20. maj 2004]
pressemeddelelse



Christian Schmidt-Rasmussen
Frihed another love - another life
Århus Kunstbygning

Christian Schmidt-Rasmussen
Frihed another love - another life
Fernisering lørdag 22. maj kl. 14

Århus Kunstbygning
J.M. Mørksgade 13
8000 Århus C
www.aarhuskunstbygning.dk
www.1847.dk
Åbent ti- sø. kl. 10-17, mandag lukket



Århus Kunstforening af 1847 har fornøjelsen af at invitere til fernisering på udstillingen Frihed another love - another life v. Christian Schmidt-Rasmussen

En introduktion til FRIHED!!!
( en af mine første forestillinger jeg kan huske jeg har haft om begrebet frihed, var et billede af mig selv der slår armene ud i begejstring mens jeg udbryder: jeg er fri!!! Det foregår i en meget lille glasbutik)

(mens jeg sidder her og skriver, ruller sagen med Frank Grevil, efteretningsofficeren der lækkede fortrolige oplysninger om grundlaget for Irak-krigen. Jens Rohde, forsvarspolitiskordfører for venstre tror jeg, mener ikke at regeringen, imodsætning til Grevil, har gjort noget strafbart ved selv at lække de samme fortrolige oplysninger til pressen. Det får mig til at tænke på et citat fra min latinundervisning i folkeskolen: quod licet lovi non licet bovi, eller noget i den stil. Hvad er tilladt for jupiter er ikke tilladt for en okse. Hvem der har ret til at fortælle hvilken historie og hvorfor, må udlægningen være i denne sammenhæng)

Dette projekt som jeg præsenterer her har været et stykke tid under vejs. Det startede lige så langsomt med at jeg opbyggede en voldsom irritation over hvordan det kvarter jeg var flyttet til, blev fremstillet i tv, aviser, bøger, film, etc. Alt hvad der blev sagt var på en eller anden måde løgn. Om ikke andet i hensigten. Så projektet startede ud, som sådan noget gør for mig: jeg vil sige det som det er. Og så er det at det ender som det plejer. Jeg ved ikke hvorfor jeg hele tiden glemmer at den der store forkromede sandhed ikke lader sig fremstille. Og hvad der mere vigtigt i denne sammenhæng: at den ikke bør fremstilles.
Så selvom der forekommer momenter af ”afsløringer” i dette projekt, er de ikke det egentlige formål. Jeg kommer frem til er at der er en hel masse ting der ikke eksisterer, der i blandt Sydhavnen og det såkaldt offentlige rum. Men det der nok er endt med at være min egen glæde ved hele projektet, er at det er lykkedes mig at lave en fortælling af en art med udgangspunkt i Sydhavnen som ikke ender herude, men breder sig. Verden ligger også herude, såvel som alle mulig andre steder. Der er ting og fænomener der er specielle for Sydhavnen, men jo mere jeg har siddet og fedtet med det, blev disse ting og fænomener både særegne og almene på en gang. Derfor er sluttitlen på fotoserien blevet ”it could be here, or it could be anywhere”. Og af samme grund er hedder projektet samlet FRIHED. Sydhavnen har undsluppet sine historier selvom de ikke er ophørt med at eksistere. Historierne hører simpelthen til i en anden virkelighed end Sydhavnen. Og på den måde har jeg i mine egne øjne opnået hvad jeg ville: en frihed fra at blive alt for nøje defineret.

Den frihed har jeg benyttet til at svinge mig til en vis patos: til at udråbe en ny republik, til at lyve, til at male nogle store malerier med voldsomme udsagn, til at være ironisk, til at splitte det hele ad og samle det igen.

Hvis jeg skal give nogle tips om hvordan projektet skal læses, vil jeg pege på de forskellige spor der er: tekst, maleri, fotografi, collage, video og skulptur. De skal ses som separate udsagn med det samme udgangspunkt. Der er ingen grund til desperat at lede efter en direkte sammenhæng. Tingene er blevet til efter det princip at: hmm, man kan gøre det og, hmmm, og det og det og det og gad vide om det ikke ville være en god ide at... osv. Der er ingen masterplan for projektet, ligesom jeg heller ikke får ram på superskurken. Det jeg har gjort er hele tiden at vende tilbage til udgangspunktet, Sydhavnen, og derfra bevæge mig i forskellige retninger, kun drevet af min egen nysgerrighed og min iver for at blande mig i verden.

Jeg håber at i bærer over med at der ikke er læst korrektur på kataloget. Der er heller ikke læst korrektur på mine malerier eller tjekket for eksponeringsfejl i mine fotografier, ligesom kataloget ikke er layoutet af nogen der har særlig forstand på det. Dette er mit ansvar alene (sammen med Sonja Lillebæk Christensen som jeg har lavet filmen med), det er mig i skal råbe efter hvis i synes det er åndssvagt, plat eller godt. Til dem der viser projektet siger jeg tak for tilliden og for ikke at blande sig.