 |
[27. maj 2004]
pressemeddelelse
Peter Bonnén
Stole
Galerie Asbæk
Peter Bonnén
Stole
27. maj – 26. juni 2004
Fernisering torsdag 27. maj kl. 16-19
Galerie Asbæk
Bredgade 20
Copenhagen K
Tel. +4533154004
Fax +4533131610
gitte@asbaek.dk
www.asbaek.dk
Med Stole stiller Peter Bonnén skarpt på stolen som
objekt – og lysten til at sidde. Udstillingen i Asbæks
Undergrund er hans første fotoudstilling nogensinde.
Bonnéns velkendte minimalistiske skulpturer er således
byttet ud med fotografiske motiver af besynderlige stole fra Ægypten,
hvis former er langt fra de enkle, rene linjer man ellers forbinder
med Peter Bonnén.
Bonnén har rejst meget i Ægypten og ladet sig fascinere
af det ”siddende” liv, der udspiller sig på gaden.
I romanen Liv og Skæbne i Cairo skriver nobelpristageren Naguib
Mahfouz:
”Mester Nunu pegede på en stol, der stod foran hans
forretning og sagde, stadig med smilet på læberne: -
Gør os den glæde at sidde ned et øjeblik –
hvilken heldig dag!”
Det er denne glæde ved at sidde - at dvæle sammen en
stund midt i det myldrende gadeliv, som er den bagvedliggende historie
i Bonnéns billeder. Der er ingen mennesker i hans fotografier
- bare stolene med deres farverigdom og stærkt interimistiske
former, der mest af alt minder om dadaistiske ready mades.
Det gælder eksempelvis en helstøbt rød plasticstol,
der mere eller mindre sønderdelt er monteret på uensartede
træben, som igen er boltet fast til sædet med noget,
der ligner sodavandskapsler. - Eller en hvidlig plasticstol med
flet i ryggen, der holdes sammen af et finurligt ”ståltrådsbroderi”.
Nogle af de fantasifulde stole, som Bonnén har fotograferet,
har han købt med hjem, og han udstiller dem sammen med fotografierne
i Undergrunden. Derved skabes en pudsig 3-D effekt, idet motivet
løftes ud af billedet og materialiserer sig i udstillingsrummet.
Velkommen til fernisering
Torsdag d. 27. maj kl. 16 - 19
Med venlig hilsen
Jacob & Patricia Asbæk
|
 |
|