 |
[20. april 2004]
pressemeddelelse
APPENDIKS VIII:
Empty Cinemas - Open Narratives
APPENDIKS VIII:
Empty Cinemas - Open Narratives
Reception søndag 2. maj kl. 15-17
2. maj – 28. maj 2004
APPENDIKS
Bag Thiemers Magasin
Tullinsgade 5 st.
1618 København V
Tlf.: 33310108
appendiks@hotmail.com
www.porksaladpress.org
Åbent to-fre. kl. 12-16, lørdag kl. 12-14 samt efter
aftale.
Søn. d. 2. maj fra kl. 15.00-17.00 inviterer vi til reception
på APPENDIKS VIII.
Med APPENDIKS VIII: "Empty Cinemas - Open Narratives"
præsenterer vi film- og lydværker, publikationer og
kunstneriske dokumenter, der alle relaterer sig til emnet Kinematografi
i forhold til konstruktionen af identitet, rum og fortællestrukturer.
Kunstnerne der her sammenstilles, interesserer sig på forskellig
vis for de filmiske konstruktioner og oplevelser på en måde,
hvor den åbne film- og fortælleform tænkes som
et vigtigt potentiale. Filmens konkrete og illusoriske rum begrebsliggøres
og flertydige fortællinger sættes i gang. Ofte medtænkes
også en intim oplevelsessituation. I præsentationen
vil publikum både kunne konsultere værker, arkivmateriale
fra produktionsprocesser og dokumentationer:
# "Switching": Interaktiv spillefilm, fotos, loop-modeller
og flowcharts.
- Oncotype-produktion, Instruktør Morten Schjødt.
Manuskript af Morten Schjødt og Rasmus Arrildt, Art-Director
Morten Westermann, DVD-Mastering Mattias Bodlund, Producer Filip
von Spreckelsen, Danmark.
# "Den Halverede Skytte": Film, montage, fotos, tegninger,
tekst og storyboard.
- Mikkel Olaf Eskildsen, Danmark.
# "Rebecka Hall Performing Anonymous Interviews", "Anonymous
Interviews"& "Set Constructions": Audio-CD, performer-instruktion
og publikationer.
- Miriam Bäckström, Sverige. (Courtesy Nils Stærk
Contemporary Art)
# "Bliss", "Messed Up", "Sketchbook",
"Spring, Summer... ", "Jinxed! ", "Tallin
People´s Orchestra", "Grandad", "Kesä",
"Len's Stories", "The Square": Interaktive film,
CD-ROM.
- Chris Hales, England.
# "Bleeding Through: Layers of Los Angeles, 1920-1986":
Interaktiv database-arkiv DVD-ROM og publikation.
- Co-produktion: The Labyrinth Project, Los Angeles og Center for
Art and Media, Karlsruhe. Manuskript af Norman M. Klein, instrueret
af Rosemary Comella, Andrea Kratky og Norman Klein. Executive Producer
Marsha Kinder. USA & Tyskland.
# Ciné-romaner: Bøger.
- Alain Robbe-Grillet, Frankrig.
# "Time Exposed" "Autocines / Drive-Ins"&
"Theatres": Publikationer
- Hiroshi Sugimoto, Japan.
# Dokumentation om lukkede filmrum: Avisartikler og fotos
- "Gloria" & "Atlantic Bio", Danmark &
"Kino Grevesmühlen", Tyskland.
- Kagehund med en spids i siden og te serveres.
APPENDIKS VIII: "Empty Cinemas - Open Narratives" kan
ses fra d. 2. - 28. maj, 2004.
APPENDIKS er et rum for kunst, visuel kultur, teori og publikationer.
I midten af København, på et lille areal i form af
et læserum, bogbutik og kontor vil der være mulighed
for at bruge stedets publikationer, film- og lydmateriale. Gennem
udveksling af ideer og visning af inviterede gæsters materiale,
fra både ind- og udland, lægger vi op til at stedets
indhold og omskiftelige organisering præges med nye tillæg.
Vi afholder løbende arrangementer, der tematiserer forskellige
typer kulturproducerende praksisser, tryksagsrelateret materiale
og arkiviske processer. Med APPENDIKS ønsker vi at etablere
et procesorienteret arkiv, der er baseret på periodiske og
idiosynkratiske organiseringsprincipper.
Venlig hilsen Jacob Fabricius, Lotte Boesen, Pia Rönicke og
Elsebeth Jørgensen
APPENDIKS er støttet af Fagudvalget for Billedkunst, Kunststyrelsen.
|
 |
|