kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 15. april 2004 : Peter Rössell

[15. april 2004]
Pressemeddelelse



Peter Rössell
Housewarming
Galerie Birthe Laursen

Peter Rössell
Housewarming
Fernisering torsdag 15. april kl. 17-20
16. april - 29. maj 2004

Galerie Birthe Laursen
Bredgade 30
1260 København K
Tlf.: 33 36 27 07
Fax 33 36 27 05
brl@birthelaursen.com
www.birthelaursen.com
Åbent ons- fre. kl. 12–18, lørdag kl. 10–14


Torsdag d.15. april 2004 indbyder Galerie Birthe Laursen, Bredgade 30 kld., København til fernisering fra kl. 17 – 20.Den nuværende teenage-generation er, blandt så meget andet, blevet kaldt Samplergenerationen. De skuer tilbage og kombinerer det gamle med det nye, når de skal klæde sig på, lave musik, litteratur osv. Peter Rössell (f.1964) tilhører alene på grund af fødselsåret ikke denne generation – og så alligevel!

Peter Rössell har netop rundet et skarpt hjørne (40 år!), så enten er han tyve år for gammel, eller også er han bare forud for sin tid. Rössells teknik har siden han afsluttede sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi, været samplingen. I Rössells værker ser vi således den moderne kultur – i form af tegneseriefigurer, pinups, reklameslogans og mange andre figurer og symboler fra massemedierne og den moderne urbanitet - især hentet fra det sidste halve århundrede. Det er derfor muligt f.eks. at finde øjne, som ikke bare kigger på beskueren, men som tilmed er bekendte - typografier som kendes fra gamle reklamer og lignende.

Malerierne skaber en genkendelse af den moderne kultur hos beskueren, typisk gennem mange lag, hvorved vores samtid samples til næsten ukendelighed. Til forskel fra den ovennævnte Samplergeneration er Rössells teknik ikke en trend i tiden, men et bevidst valg der skal være med til at præsentere den moderne kultur på en ny og øjenåbnende vis.
Malerierne er et orgie i farver og informationer, som aldrig lukker sig om sig selv. Beskueren inviteres således igen og igen med på rundtur i lærredets mange lag og informationer.

Peter Rössell har et langt og fyldigt CV. Han er repræsenteret på bl.a. Esbjerg Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Århus Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst, Kastrupgaardsamlingen og Ny Carlsberg Fondet.
Kunstneren vil være tilstede på ferniseringsdagen.

Med venlige hilsener
GALERIE BIRTHE LAURSEN

 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd