kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 22. april 2004 : Helsinki Skolen

[22. april 2004]
Pressemeddelelse


Helsinki Skolen
Museet for Fotokunst


Helsinki Skolen:
Miklos Gaál, Nanna Hänninen, Sandra Kantanen,
Pertti Kekarainen, Ola Kolehmainen og Santeri Tuori

Åbning fredag 23. april kl. 15
24. april – 6. juni 2004

Museet for Fotokunst
Brandts Klædefabrik
Brandts Passage 37 & 43
DK-5000 Odense C
Ph: +45 6613 7897, dir: 6520 7021
helle.thylkjaer@brandts.dk
www.brandts.dk
Åbent ti-sø kl. 10-17, onsdag kl. 10 -21


Det sidste årti har finsk fotografi formået at påkalde sig betydelig international bevågenhed, ikke mindst takket være University of Art and Design i Helsinki og det dertil knyttede Galleri TaiK – et udslusningsgalleri for de mest lovende elever - galleriet er oprettet af dets nuværende leder Timothy Persons i 1995.

Fra den 24. april viser Museet for Fotokunst udstillingen Helsinki Skolen med 6 yngre, finske samtidskunstnere hvoraf de fleste er udgået fra University of Art and Design. Det er 6 kunstnere der alle – på hver deres særegne måde – står som fornyere af moderne fotokunst. Lighedspunkterne kunstnerne imellem findes bl.a. i den en fælles ånd der udtrykker sig ved en vilje og lyst til at lege med mediet og her igennem afprøve dets muligheder for at beskrive omgivelserne på mange forskellige måder. Denne udstilling af finsk samtidsfotografi kan derfor karakteriseres ved kunstnernes disciplinerede leg med værktøjet og mediet og deres drillende omgang med beskuerens synssans og opfattelsesevne.
De 6 kunstnere er Miklos Gaál, Nanna Hänninen, Sandra Kantanen, Pertti Kekarainen, Ola Kolehmainen og Santeri Tuori.

Miklos Gaál og Nanna Hänninen bruger begge fotografiet til at lege med betragterens proportionssans. Hänninen i en udpræget minimalistisk form, Gaál med sin virkningsfulde manipulation af mediet gennem den effekt der kendetegner hans fotografi – en lille diagonal dybdeskaphed, der lader betragteren miste både rumfornemmelse og overblik.

Sandra Kantanen og Pertti Kekarainen arbejder begge i spændingsfeltet mellem fotografi og maleri, med drømmeagtige, meditative landskabs- og situationsbilleder.

Ola Kolehmainen lader arkitekturens strukturelle gentagelser forme til abstrakte konstruktioner der let leder tankerne hen på den arabiske verdens nonfigurative kunst.

Hos den sidste kunstner, Santeri Tuori, føres legen med det fotografiske billedmedie over i portrættets og de levende billeders verden. I filmen Telle (73 Smiles) sætter en ældre kvinde sig på en stol og efter en lille pause smiler hun kort. Igen og igen – i alt 73 gange – sender hun videokameraet sine korte og altid forskellige smil der sammenlagt er et studie i hendes smil. Her må selv den mest forhærdede gnavpot lade smilet sejre.

Udstillingen åbnes fredag den 23. april af FinlandsInstituttets leder Esa Alanne. Flere af kunstnerne vil være til stede ved åbningen.

Udstillingen Helsinki Skolen er støttet af FinlandsInstitutte. For ydereligere information kontakt venligst udstillingens kurator Jens Friis eller Helle Thylkjær,

Med venlig hilsen
Jens Friis
Kurator

 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd