[11. marts 2004]
pressemeddelelse

Kaspar Bonnén
Hjem igen
Galerie Mikael Andersen

Kaspar Bonnén
Hjem igen
5. marts - 17. april 2004

Galerie Mikael Andersen
Bredgade 63
1260 København K
Tlf.: 33 33 05 12
Fax: 33 15 43 93
Åbent ti-fr 12-17, lø 10-14
http://www.gma.dk

Det er med stor glæde, at vi fredag den 5. marts åbner udstilling med Kaspar Bonnén.

Selv om de fleste nok kender Kaspar Bonnén bedst som maler, er udstillingen Hjem Igen et kærkomment vidnesbyrd om kunstnerens suveræne evne til at arbejde på tværs af forskellige medier. På udstillingen præsenteres video, installation, tegning, tekster og maleri side om side. Det sker på en måde så man går klogere herfra. Klogere på Kaspar Bonnéns ærinde i såvel maleri som installation, og forhåbentlig en lille smule klogere eller mere nysgerrig på konstitueringen af ens egen verden.

Siden Kaspar Bonnén dimitterede i 1999 fra Kunstakademiet har han i sine værker arbejdet med at gribe ét rums perspektiv i et andet rums perspektiv.
En slags interagerende dobbelthed. F.eks. er de samme motiver fra intimsfæren i kunstnerens lejlighed igen og igen blevet projiceret over på og malet på lærred. En sfære trækkes ind i en anden. Og så alligevel ikke, for der er oftest flere samtidige rumlige projiceringer og perspektiver på spil på samme maleri. Og i stedet for at vise den Bonnénske intimsfære per se, (hvilket næppe ville virke reelt intimt) står man i stedet og forsøger at læse dette dobbelte perspektiv som afstikker sitrende fornemmelser og brudstykker. Og med ét er man rent faktisk tilbage ved det intime. Man er hjemme igen.

Ud over ca. 20 nye malerier i størrelsen 115 x 115 cm, er det i rummet udstillingen foregår. Her finder man 3 store borde som alle i sig selv er en slags billeder. På et bord ligger en dør, og oven på døren en mand som gemmer sig, måske for at holde sig skjult for dørens sprække hvor fra lys strømmer ud. På et andet ligger en slags keramiske aftryk af ansigter og læser de tekster som ligger under bordets glasplade. Og på det sidste ses en videoprojektion midt i et virvar af ting i papmaché.

Udstillingens mange konkrete detaljer bliver i de forskellige sammenstillinger mindre konkrete og ligefrem dobbelttydige. Det synes som om Kaspar Bonnén ønsker at minde os alle om, at vores egen erfaring bygger på dobbelthed. Og hvisker os, at denne dobbelthed er vigtig for os. Lidt som den lille mand på invitationskortet, som står på hele kloden og alligevel demonstrerer for at komme hjem igen. Hjem til det kendte.