 |
[7. april 2004]
Pressemeddelelse
Bogobjekt & Artist Edition 2004
kopenhagen
Bogobjekt & Artist Edition 2004
Fernisering onsdag 7. april kl. 17-19
7. april – 28. april 2004
Kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
tlf.: 35 36 27 28
kopenhagen@kopenhagen.dk
http://www.kopenhagen.dk
Kopenhagen proudly presents: Bogobjekt & Artist Edition 2004
Deltagende kunstnere:
Zven Balslev, Carina Randløv, Jesper Fabricius, Jasper
Sebastian Stürup, Jon Stahn, Evren Tekinoktay, Melou Vanggaard,
Christian Vind og Anna Fro Vodder.
Udstillingen giver de 9 kunstneres vidtfavnende og spændende
bud på invitationen ”Bogobjekt og Artist Edition”.
Her vil være håndlavede formater i et eller ganske få
eksemplarer: Bøger med fotokopier, grafik, tryk, tegning,
tusch og collage - kombineret og hver for sig, med farver og finurligheder
og enkle, stramme udtryk. Fortællinger, indtryk og stemninger...
Se frem til en række bogværker - forskellige i både
størrelse, form, materiale og stil. Et kig ind i kunstnerens
tankeverden; en intim og sanselig 1:1 oplevelse af en helt anden
karakter end den et enkelt værk på en væg giver.
En mulighed for fordybelse og uforstyrret nærlæsning
af detaljen eller et hurtigt overblik over en række værker
fra forskellige kunstnere. Alt afhængigt af interesse og temperament.
Overraskende bogudgivelser
Blandt de overraskende bud er Anna Fro Vodders bogobjekt: et kunstværk
udformet som en musetrappe i en edition på kun 30 eksemplarer!
Eller Christian Vinds fluxus-relaterede papirobjekter over bla.
telefoni, præsenteret i montre.
På udstillingen er også en særudgivelse af Jesper
Fabricius: et bogobjekt i ét eksemplar med indhold af flere
originale tegninger og klip. I unika-afdelingen ses endvidere Carina
Randløvs arkitektoniske 3D bogobjekt Carina med tilhørende
collage.
Blandt forlæggerne er Space Poety, NIU, MuteboX Edition, Smittekilde,
Chr. Vind Udg. og Fluens Forlag.
Dette er en enestående mulighed for at erhverve sig originale
værker og samlerobjekter i bogform.
Udstillingen kan ses frem til d. 28. april i kopenhagen showroom,
Enghave Plads 8
kopenhagenshop sælger internationale kunstmagasiner, kunstbøger,
tegninger og unikke kunstproduktioner og publikationer i små
oplag. Det tilknyttede showroom viser skiftende udstillinger med
kunstnere, som er repræsenteret i kopenhagenshop.
Yderligere info kopenhagenshop: 35 36 27 28
|
 |
|