 |
[4. december 2003]
pressemeddelelse
INTERIM
Den Frie Udstillingsbygning
Interim
29. november – 14. december 2003
Den Frie Udstillingsbygning
Oslo Plads
2100 København Ø
tlf.: 33 12 28 03
fax: 33 33 95 03
www.denfrie.dk
karen@denfrie.dk
Åbent daglig kl. 10-17
Udstillingens deltagere: Marianne Hesselbjerg, Niels Erik Jensen,
Thomas Kiær, Natalie Mégard, Lise Nørholm Thomsen,
Jobim Jochimsen, Ole Tophøj, Villy Grønborg, Carsten
von Würden, Lotte Tauber Lassen, Peter Holck, Hans Jørgen
Jensen, Tine Hecht- Petersen, Ewa Werber, Heine Skjerning og Espen
Brandt- Møller.
Med udstillingen INTERIM er det tanken at præsentere et felt
af forskelligartede værker, der kan supplere hinanden og indgå
i et balanceret og mangfoldigt udsyn til nutidige produktioner.
I forbindelse med udstillingen udgives der et katalog med tekst
af Kunstkritiker og Journalist Lisbeth Bonde hvorfra flg. er citeret:
Kunstnersammenslutningerne er generelt kendetegnet ved et søvngængeragtigt
gentagelsesritual: De samme kunstnere mødes på samme
tid hvert år i de samme lokaler. Publikum ser frem til åbningerne
med samme sikre forventninger som til helligdage eller fødselsdage,
der forlener livet med en vis tryghed, fordi man kender konturerne
af fremtiden. Anderledes med den programløse kunstudstilling
INTERIM, der er præget af midlertidighedens og det nye selskabs
stimulerende overraskelser. Hvem der udstiller, og hvornår
der udstilles, hvad titlen denne gang vil rumme af signaler, er
usikkert og skifter fra gang til gang. Dermed lever INTERIM op til
kunstens inderste væsen: At overraske, at se med ude fra sidelinjen
og få publikum til at se tilværelsen i en ny optik.
Det er nu 4. gang, at initiativtagerne Villy Grønborg og
Peter Holck har sat kunstnere stævne, som de finder væsentlige
at gå i dialog med (tidligere udstillinger: ”Hovedstadens
Museum”, ”that” og ”16”).
De 16 kunstnere i år kommer fra mange forskellige ’registre’
af den danske kunstscene. Dansk kunst kan i disse pluralistiske
tider sammenlignes med et kæmpemæssigt skuffedarium
med indhold, der hidrører fra alle stilarter og tider: Senromantik,
modernisme, minimalisme, abstrakt ekspressionisme, konkret maleri,
senbarok m.v. eksisterer side om side og mixes med de nyeste teknologier.
Alt er muligt, dermed ikke være sagt, at alt er lige godt,
men meget, utroligt meget og meget forskelligt, finder sin form,
møder dagens lys og overrasker og stimulerer publikum. Kun
alt for sjældent krydser disse mange udtryk imidlertid klinger
i udstillingsøjemed på en ny og overraskende måde,
som mødet mellem væsensforskellige kunstnere kan avle,
for kunstnere herhjemme har det med kun at ville blande blod med
kolleger med samme blodtype. Det er den danske udjævningskultur,
der er nået ind i kunstens ellers uregerlige rækker.
Derved tabes den befrugtende dialog, der betinges af forskellen,
og som befordrer det overraskende, på gulvet.
INTERIM gør op med dette og spiller på tilfældets
og det midlertidiges funklende gnist. Udstillerne har personlige
links: Man har gået på akademiet sammen eller kender,
genkender og anerkender hinanden i det pulserende kunstliv. Men
man ligner ikke hinanden, for æstetisk er der ikke nødvendigvis
noget mellemværende. Det er en platform, der kan flyttes,
en foreløbig foranstaltning, en midlertidig aftale. Kunsten
er i sit væsen foreløbig. Når den først
er annammet og gennemtygget af kunsthistorikere og kritikere, ja,
så mister den sin nerve og fryser til et kapitel i Kunsthistoriens
store bog – som én kunst blandt mange andre. Som den
amerikanske konceptkunstner Lawrence Weiner for nylig sagde 1):
”…kunst er noget, som mennesker laver. Den gør
ingen nytte, og den har intet sted. I samme øjeblik, den
finder et sted og bliver brugt, bliver den til kunsthistorie. Og
dermed forsvinder kunsten.”
1) I et interview i Weekendavisen, den 10.10.2003.
|
|
|
