kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 12. november 2003 : Billedernes Underverdener af lyd
[12. november 2003]
pressemeddelelse


Billedernes Underverdener af Lyd
Jacob Kirkegaard og video-dj
Overgaden


Jacob Kirkegaard og video-dj
Billedernes Underverdener af Lyd

Lydkunst arrangement fredag 14. november kl. 20
http://fonik.dk

Overgaden
Overgaden Neden Vandet 17
København K
http://www.overgaden.org

Jacob Kirkegaard og Morten Meldgaard udgør en duo som mixer musik og levende billeder til en cocktail, som både er sprød, klokkeklar og længselsfuld.

Oplev dem i koncert hvor de sprænger det filmiske rum, i hemmelighedsfulde og storladne kompositioner.

I samarbejde med Kulturministeriets Udstillingshus for Nutidig Kunst Overgaden præsenterer Cph:dox to centrale skikkelser på disse års audiovisuelle kunst-scene.

Jacob Kirkegaard er lydkunstner og komponist. Han betragtes som en af fornyerne af moderne elektronisk musik. Han komponerer sin musik på computer, sampler og minidiskafspiller. Kompositionerne rummer udover digitalt frembragte klange, især lyde fra virkeligheden samt loopede traditionelle instrumenter. Morten Meldgaard er filminstruktør og arkitekt. Som video-dj skaber Morten Meldgaard det visuelle udtryk til Jacob Kirkegaards musik. Morten Meldgaard bruger både klip fra film samt egne optagelser. Når de optræder er deres instrumenter det elektroniske udstyr, en videoprojektor og en melodika.

Vær endelig opmærksom på at Overgaden i perioden 25/10-23/11 har tre spændende seperatudstillinger af andre kunstnere, der arbejder med filmmediet. Kunstnerne er Bynke Maibøll, Frans Jacobi og Mette Hansen.

Arrangementet finder sted kl. 20 i Overgaden, Overgaden neden vandet 17, København K (m-station Christianhavns Torv). Billetter kan købes i døren, og det anbefales at komme i god tid. I anledning af arrangementet d. 14/11 har Overgaden udvidet sin åbningstid, så det bliver muligt at se udstillingerne før aftenens performance. Efter forestillingen vil der være bar og lounge.
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd