 |
[23.
oktober 2003]
pressemeddelelse
Rose Marie Trockel
Brandts Klædefabrik
Rose Marie Trockel
25. oktober - 4. januar 2004
Brandts Klædefabrik
Brandts Passage 37 & 43
5000 Odense
tlf.: 66 13 78 97
www.brandts.dk
Åbent: ti –sø. kl. 10.-17, onsdag kl. 10-21 indtil
18/1
Brandts har lukket 22.oktober kl. 13-17
Kunsthallen Brandts Klædefabrik viser en udstilling med den
internationalt kendte tyske billedkunstner Rose Marie Trockel.
Rosemarie Trockel er født i Køln i 1952. På
denne udstilling viser hun et retrospektivt snit igennem sin kunstneriske
produktion fra begyndelsen af 1980’erne til i dag: strikkede
"malerier", kogepladerelieffer, en malemaskine, en række
fotografiske værker, et større udvalg af tegninger
samt seks videoværker.
I 1990’erne vakte Rosemarie Trockel opsigt med sine strikkede
"malerier": hun tegnede mønstre på computer,
fik dem strikket på maskine og sat op på blændrammer.
Mange af disse "malerier" var som det øvrige samtidsmaleri
lavet i store dimensioner, nogle med et minimalistisk udtryk, andre
havde velkendte symboler lige fra hollandske kakler til hammer og
segl. Med disse værker som med mange andre har hun udfordret
den maskuline kunst hvor den er blevet for selvhøjtidelig
og macho.
Kvindernes traditionelle position som kunsthåndværkere,
og mændenes som de geniale kunstnere, har været et tema,
som Rosemarie Trockel ofte har benyttet sig af på overraskende
og humoristiske måder, og hun har aldrig været bange
for at lade værkerne rumme markante holdninger til køn,
fremmedgørelse og sociale forskelle. Som den surrealistiske
kunstner Meret Oppenheim ynder Trockel at arbejde med og anbringe
dagligdags genstande på piedestaler og under glas. Og med
sine kogeplade relieffer, der nu hænger på museernes
vægge, har hun skabt nogle kvindelige pendanter til Marcel
Duchamps urinaler.
Som nævnt har kunstnerrollen optaget hende og i værket
"Malemaskine" fra 1990, som er med på udstillingen,
fokuserer hun på kunstnerens arbejde som mekanisk versus originalt.
En konstrueret "malemaskine" har med mekaniske bevægelser
malet syv store abstraktioner med otte pensler. Disse pensler er
hver lavet af en berømt samtidskunstners hår: Sigmar
Polke, Georg Baselitz, Barbara Krüger…I denne maskine
har Rosemarie Trockel forenet den håndværksmæssige
reproduceren med den originale skaben.
Udstillingen er blevet til i samarbejde med ifa: Institut für
Auslandsbeziehungen og Rosemarie Trockel. Udstillingen er desuden
støttet af Goethe Institut, København. der varer indtil
den 4. Januar 2004. Der er udgivet et katalog på tysk med
tekstbilag på engelsk samt et udvalg af teksterne på
dansk. Kr. 95,00.
Med venlig hilsen
Marieke Burgers mag.art.
PR & Marketing
|
 |
|