kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 30. november 2003 : Cathrine Raben Davidsen

[30. november 2003]
pressemeddelelse

Cathrine Raben Davidsen
Pen Pencil Poison
Kopenhagen


Cathrine Raben Davidsen
Pen Pencil Poison

Bogreception fredag d. 5. december kl. 17-19

Kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
tlf.: 35 36 27 28
kopenhagen@kopenhagen.dk
www.kopenhagen.dk


Sårbar og skræmmende kunst
Billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen er ikke frøken hvem som helst. Selvom hun blot er 31 år og netop udklækket fra akademiet, står kunstsamlerne i kø for at få fingrene i hendes værker, der med deres usædvanlige ærlighed og sårbarhed ramler lige ind i beskuerens solar plexus.

Et gennemgående motiv i Cathrine Raben Davidsens malerier er unge kvindefigurer, hvis genkendelighed skævvrides ved overdrevne proportioner, abstrakte farve-sammensætninger og skyggeeffekter, der skaber en stemning af nærvær og uro. Figurerne på malerierne, der ofte er flere meter store, er både sårbare og følsomme, men også intimiderende og mystiske. Som beskuer er vi både nysgerrige og skræmte over at komme så tæt på personerne.

Udgangspunktet for Cathrine Raben Davidsen værker er ofte malerier af gamle mestre, fx Munch eller Rembrandt, som tilsættes visuelle udtryk hentet fra modeverdenen. Det er kunst med en personlig og ærlig nerve, der er svær at slippe.

Pen Pencil Poison er et udstillingskatalog udgivet til hendes udstilling af samme navn på Horsens Kunstmuseum. Til receptionen i kopenhagenshops showroom præsenteres desuden en række af Cathrine Raben Davidsens tegninger hentet fra Bogen. Cathrine Raben Davidsens udstilling på Horsens Kunstmuseum bliver vist fra 1. november til 4. januar 2004. I forbindelse med udstillingen modtog hun Horsens Kunstmuseums Venners Kunstnerpris 2003.

kopenhagenshop sælger internationale kunstmagasiner, kunstbøger, tegninger og unikke kunstproduktioner og publikationer i små oplag. Det tilknyttede showroom viser skiftende udstillinger med kunstnere, som er repræsenteret i kopenhagenshop.

 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd