 |
[7. november 2003]
Pressemeddelelse
Mette Hansen
Murder
Overgaden på første sal i det nye udstillingsrum
Mette Hansen
Murder
25. oktober - 23. november 2003
Overgaden - Institut for Samtidskunst
Overgaden neden Vandet 17
1414 København K.
Tlf. 32 57 72 73
www.overgaden.org
Et mord er for længe siden blevet begået i Mette Hansens
familie, omstændighederne er uklare.
I 1915, dybt i en svensk skov, trængte en kvinde ind i et
hus og myrdede den mand, der boede her. Efterfølgende druknede
kvinden sig – eller måske blev hun i virkeligheden selv
slået ihjel: En forfølgelse kan have resulteret i hendes
død - blev hun jaget ud i den sø hun druknede i?
Til dato er der ingen, der kender motivet eller begivenhedens præcise
forløb. De eneste, der ved hvad der foregik den aften i 1915,
er de to involverede parter. Vi kan ikke komme til at spørge
dem om, hvad der hændte.
Men omgivelserne eksisterer stadig; måske findes der endnu
spor omkring eller i huset - hvorfor ikke lade dem fortælle
historien? Omgivelserne vidner tyst om en handling, vi aldrig kommer
til at begribe, men i filmen Murder etableres en sammenhæng
og en stemning, der lader dette tavse vidnesbyrd komme til orde.Måske
kan man bringe de involverede parters stemmer til live: I ”tekstvideoerne”
Perpetrator og Victim lader Mette Hansen intime udsagn fra selve
handlingen genopstå og bringer herved noget, der for længst
er blevet tavst, i tale:
Mette Hansen (f. 1966 i Sverige) er billedkunstner og uddannet
på Kunstakademiet i Umeå, Sverige. Hun bor og arbejder
i Malmø. Mette Hansen arbejder med film, video, tekst og
lyd. Hun har i tidligere arbejder taget udgangspunkt i horrorfilm
som eksempelvis The Exorcist. Af udstillinger kan nævnes 4
Witnesses, Museum Anna Nordlander, Skellefteå 2001; Photo,
Galleri Signal, Malmø, Foto + Text, Galleri Ets Ets Ets,
Umeå 2000; Mirror Pictures, Uppsala Kunstmuseum 1999-2000;
Advertisement and Horror; By Side sidewalk IV, Umeå 1999.
Seneste separatudstillinger inkluderer bl.a. Murder, Galleri 21,
Malmø 2003 Voices from the basement, YEAR, Saxnäs 1999
og Video; Red and Green and Blue, Galleri 60, Stockholm 1998.
Vær endelig opmærksom på at Overgaden i perioden
25/10-23/11 har tre spændende seperatudstillinger af andre
kunstnere, der arbejder med filmmediet. De andre kunstnerne er Bynke
Maibøll og Frans Jacobi
|
 |
|