kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 18. november 2003: Multiple 2003

[18. november 2003]
Pressemeddelelse


Lene Desmentik:
Gult Hjørne, 2003

Multiple 2003
Mageløse multiples - hjørner, Rose Puppy og katastrofer

Multiples 2003
Fernisering fredag 21. november kl. 17-19
21. november - 7. januar 2003

Kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
tlf.: 35 36 27 28
kopenhagen@kopenhagen.dk
www.kopenhagen.dk


Mageløse multiples
Hvis du er vild med anderledes, gakket og begavet kunst, så glæd dig. Kopenhagenshop viser et stort udvalg af nye multiples fra 23 yngre såvel som mere etablerede danske kunstnere. ”Multiples 2003” er for alle, som ikke kan få nok af de små finurlige kunstgenstande, der provokerer og vender verden på hovedet.

Ifølge kunstbøgerne er en multiple et lille 3D objekt i oplag på minimum 3 styks - ofte industrielt fremstillet. Men på kopenhagen tager vi ikke tungt på definitioner og viser derfor også multiples i prints, tryk og keramik, der ikke er fremstillet industrielt. Det er mangfoldige og mageløse multiples.

Hjørner, Rose Puppy og katastrofer
Blandt de udstillede genstande er Lene Desmentiks miniinstallation ”Gult Hjørne”. Den stiller spørgsmål til, hvad et hjørne er: "Er det et sted, hvor ting kan stables, skubbes hen i, ude af syne, eller et sted at trække sig tilbage til, gemme sig?"

Se også Elmers ”Bjeff Bjeff” (Guld), der viser Rose Puppy plakater overmalet af Folk Art Guld. Vælg mellem tolv næsten ens, men unikke eksemplarer - signeret og nummereret.

Hører du til blandt de overlevelsesinteresserede, er Karl Stampes video-cd ”Your Chance To Live”, et interessant bud. Den viser, hvordan du navigerer dig helskinnet igennem det katastrofale. Eller hvad med Carina Zuninos fire gullige plastikafstøbninger, som hun kalder ”From a distance all mountain look small”.

Så se frem til et varieret, stort og overraskende udbud af multiples udformet i vidt forskellige materialer og former.

Kunstnerliste: Lone Bank, Jakob Boeskov, Jesper Dalgaard, Rasmus Danø, Lene Desmentik, Elmer, Simon Grimm, Thyra Hilden, Maria Hornshøj & Leena Virtanen, Klaus Thejll Jakobsen, Karin Lind, Henrik Menné, Mogens Otto Nielsen, René Schmidt, Jon Stahn, Karl Stampes, Mads Steen, Tommy Støckel, Melou Vanggard, Mette Winckelmann, Carina Zunino og Katrine Ærtebjerg.

Kopenhagenshop sælger internationale kunstmagasiner, kunstbøger, tegninger og unikke kunstproduktioner og publikationer i små oplag. Det tilknyttede showroom viser skiftende udstillinger med kunstnere, som er repræsenteret i kopenhagenshop.

Yderligere info om ”Multiples 2003” og kopenhagenshop: Torben Zenth tlf: 35 36 27 28

 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd