 |
[28.
oktober 2003]
pressemeddelelse

John Kørner
Guide to the Greenland Problem
Kopenhagen
John Kørner
Guide to the Greenland Problem
Fernisering fredag 31. oktober kl. 15-17
31. oktober - 19. november 2003
Kopenhagen
Enghave Plads 8
1670 København V
tlf.: 35 36 27 28
kopenhagen@kopenhagen.dk
www.kopenhagen.dk
Grønland dejlige Grønland
John Kørner er så glad for Grønland, at han
har opført et museum i landet. Sluppet elefanter løs
på isen. Plantet blomster i fængslerne. Og bygget en
shampoobank. Se det i hans nye bog.
Kunstneren John Kørner er ikke en mand, der tøver,
når han står over for et problem. Tværtimod. Tag
nu Grønland. Her findes problemer, som får de fleste
til at hænge med snuden. Sammenstødet mellem det moderne
og naturen. Drikkeriet. Befolkningsgrupper der glemmer deres oprindelige
erhverv. Og så videre.
Men på Grønland findes også 2.175.600 km2 uforglemmelig
natur spækket med muligheder og umuligheder. Det har John
Kørner malet en bog om. Og hold fast – det er et temmelig
særpræget Grønland, som Kørner præsenterer
for os.
En masse fantastiske problemer
I bogen blandes virkeligheden med surrealistiske indslag, der vil
give selv den bedste problemknuser hovedpine. Abstrakte malerier
placeres midt i naturen. Igloer ligner lommeregnere. En grønlandsk
filial af Bank of China har form som et pantomine teater. Det ambitiøse
Museum of Modern Art in Greenland ligger et sted, hvor der ikke
bor nogen mennesker. Chefkurator, Tine Vindfeld, har endda nøje
beskrevet museets samling. Og hvad er problemet med det?
Det er et Grønland, vi gerne vil kende. En nyfortolkning
af et land, som John Kørner aldrig har besøgt –
kun i fantasien. Kørner skaber nye, men positive problemer
for Grønland og relancerer landet, så vi ser dets æstetik,
energi og muligheder med nye øjne. Og får du lyst til
at vende tilbage til virkelighedens verden, så fortvivl ikke.
Bogen er stopfyldt med brugbar turistinfo.
Kombinér dit besøg med en shoppingtur
Fernisering finder sted i kopenhagens nye shop på Vesterbro.
Her kan du gå på opdagelse i danske og udenlandske kunstmagasiner,
artists books, editions, art books og multiples. Her er chancen
for at gøre et godt fund. Hvad med Peter Bondes malertøj?
Eller Jon Stahns røvhulafstøbning? Muligheder er mange.
Yderligere info om ”Guide to The Greenland Problem”:
John Kørner tlf. 33 11 36 16
Yderligere info om kopenhagen shop: Torben Zenth tlf. 35 36 27 28
Herning Kunstmuseum viser THE GREENLAND PROBLEM, der er en installation
af John Kørner, i perioden 10. oktober 2003 - 4. januar 2004
|
 |
|