kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 31. oktober 2003 : Mellem Floderne
[30. oktober 2003]
pressemeddelelse


Mellem Floderne
Helligåndskirken


Mellem Floderne
Fredsgudstenneste og Fernisering fredag 31. oktober kl. 17-20
28. oktober - 10. november 2003

Helligåndskirken
Niels Hemmingsensgade 5
1153 københavn K
www.heligaandskirken.dk


Når oliejagten bliver grusom: Sudan
Fotoudstillingen ”Mellem Floderne” i København følger tusinder af civile der blev fordrevet, da oliejagten satte ind i Sudan

Med sandet knasende under fødderne og lydene fra vidners beretninger kan du fra d. 28. oktober opleve fotoudstillingen ”Mellem Floderne”. Udstillingen viser, hvad en 20 år lang borgerkrig og en hidsig oliejagt har betydet for almindelige mennesker i Sudan. Stedet er Helligåndskirken i København hver dag frem til d. 10. november.
”Det gav en dramatisk forværring af menneskerettighederne, da internationale firmaer begyndte at bore efter olie i Sydsudan. For at sikre området satte den sudanesiske hær alt fra kamphelikoptere og bombefly til bevæbnede ryttersoldater ind for at jage flere hundrede tusinde mennesker væk fra deres hjem i olieområderne,” siger Nils Carstensen. Han er journalist og fotograf ved Folkekirkens Nødhjælp, og har skabt udstillingen sammen med den italienske arkitekt og scenograf Luca Ruzza. Udstillingen har tidligere været vist i bl.a. Rom og London.

Det er de fordrevne menneskers historie, man kan se og høre om på udstillingen. ”Trods den dystre baggrund har vi bestræbt os på at lave en udstilling der pirrer besøgerens nysgerrighed og indlevelse,” siger Nils Carstensen.

En fredsgudstjeneste og tre debat arrangementer bliver gennemført under udstillingen, der er sat op i Helligåndskirken tæt ved Strøget i Købehavn. Der er gratis adgang til udstillingen, og i lokalet vil der være café og butik.
For flere oplysninger og et smugkig klik ind på: www.between-the-streams.org eller www.noedhjaelp.dk

28/10: Udstillingen åbner kl. 12. Derefter åben hver dag kl. 12-19 (29/10 kun kl. 12-16)
29/10: Udstillingen lukker kl. 16.00 grundet privat arrangement.
31/10: Fredsgudstjeneste og fernisering kl. 17-20.
1/11: Operation Dagsværk præsenterer Sudan projekt
3/11: Debat kl. 17.00 - 19.00 om Udenrigsministeriets nye nærområde strategi.
6/11: Debat kl. 17.00 - 19.00 om virksomheders sociale ansvar i den tredje verden.
10/11: Debat kl. 17.00 - 19.30 ”Når kameraet går i krig”. Udstillingens sidste dag.

Udstillingen sættes op i samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, menighedsrådet i Helligåndskirken, Sudan Relief and Rehabilitation Association Denmark (SRRA-DK) og Operation Dagsværks Sudan-gruppe.

Med venlig hilsen
Informationsafdelingen
http://www.noedhjaelp.dk
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd