 |
[6. november
2002]
pressemeddelelse
Stop for a Moment - painting as presence på Arken
Stop for a Moment - painting as presence
8. november 2002- 23. februar 2003
Arken
Skovvej 100
2635 Ishøj
Tlf.: (+45) 43 54 02 22
fax: (+45) 43 54 05 22
Åbent Ti-sø kl. 10-17, on kl. 10-21
reception@arken.dk
www.arken.dk
Udstillingen STOP FOR A MOMENT - Painting as Presence viser, hvad
der sker inden for nyt nordisk maleri netop nu. Med 100 værker af
syv samtidskunstnere, heriblandt danskerne: Tal R, John Kørner og
Anna Fro Vodder er udstillingen i dialog med ARKENs store Asger
Jorn-udstilling. På væggen i ARKENs store 'kunstakse' males to kæmpe
vægmalerier af Tal R, John Kørner og Jukka Korkeila
En intim scene fra et soveværelse, poeti-ske landskaber, lilla og
gul, tykke farvelag, tynde snørklede linier. Det er nogle af de
ord, der kan hæftes på det udpluk af værker af nordiske samtidskunstnere,
der frem til slutningen af februar næste år kan ses på udstillingen
STOP FOR A MOMENT - Painting as Presence på ARKEN. De medvirkende
kunstnere er blandt de mest anerkendte og succesfulde malere på
den nordiske samtidskunstscene. Det gælder ikke mindst danskeren
Tal R, som midt i oktober modtog Carnegie Art Awards tredje-pris
på SEK 200.000. Foruden Tal R medvirker Marcus Eek (S), Anna Fro
Vodder (DK), Jukka Korkeila (SF), John Kørner (DK), Elina Merenmies
(SF) og Tiina Elina Nurminen (SF).
Selvom de syv kunstnere har hvert sit kunstneriske udtryk, er omdrejningspunktet
for værker-ne på udstillingen det samme: maleriets nærvær - Painting
as presence. Både forstået som lag-ringen af kunstnernes personlige
historier i maleriet og som deres fysiske aftryk på lærredet - de
synlige penselstrøg. Nærværet får en ekstra dimension i to vægmalerier,
som Tal R, John Kørner og Jukka Korkeila i dagene op til udstillingsåbningen
sammen maler direkte på de enorme vægflader i ARKENs kunstakse.
Vægmalerierne bliver i sagens natur kun 4 måneder gamle, for når
udstillingen slutter, bliver kunstnernes aftryk fjernet fra ARKENs
vægge. Ud-over de to vægmalerier har de syv kunstnere produceret
omkring 100 malerier til udstillingen. Malerierne er båret af en
energi og uhøjtidelighed, som strømmer ud fra lærrederne, og når
igennem til publikum. Variationen i malemåden, det skitseagtige
udtryk, det umiddelbart kao-tiske eller kejtede og de hurtige penselstrøg
giver indtryk af bevægelse og forvandling.
STOP FOR A MOMENT viser eksempler på maleriet her og nu og indgår
samtidig i dialog med museets anden udstilling, den store retrospektive
Asger Jorn-udstilling. Jorns betydning for nutidens malere viser
sig bl.a. i kunstnernes ekspressive malemåde og i den måde, hvorpå
kunstnerne arbejder med det abstrakte over for det figurative, det
virkelighedsfjerne over for det genkendelige og med det legende
og humoristiske over for det mere teoretiske.
Dialogen med Asger Jorn
Samtidig med udstillingen af nordisk samtidsmaleri viser ARKEN et
stort udvalg af værker af Asger Jorn. Det giver netop mulighed for
at se nutidens maleri i lyset af de traditioner, som Jorn repræsenterer.
Således kan man spore de linier, der løber fra Jorns ekspressive
billedflader og ind i samtidens nye maleri. Det nye maleri udspringer
af et kunstsyn, som på flere måder er beslægtet med Asger Jorns.
Som ham går nutidens malere til kunsten på en uhøjtidelig og ligefrem
måde. De forholder sig til traditionen, men lader sig ikke tynge
af den. I stedet lader de den indgå som én blandt mange inspirationskilder.
Samtidens unge kunstnere deler Asger Jorns interesse for det banale
og hverdagsagtige, det legende og humoristiske, den udtryksfulde
malestil og den kollektive arbejdsform - som fx de to vægmalerier,
som flere kunstnere i fællesskab laver i ARKENs Kunstakse specielt
til udstillingen. I lighed med Asger Jorns maleri, er samtidsmaleriet
karakteriseret ved dobbeltheden mellem det strategiske og det fantasifulde,
ironi og alvor. Og ligesom for Asger Jorn udgør maleriet kun et
af mange medier for samtidens malerkunstnere: Man udfolder sig også
via tegninger, skulpturer, installationer, keramik og skrift.
Om udstillingens kunstnere:
Danskeren Tal R er med sine farverige og drengede malerier
blevet stadig mere central på den danske kunstscene i løbet af 1990'erne.
Han er blevet belønnet med flere priser - senest Carnegie Art Awards
tredjepris, en kunstpris, der hvert år uddeles til malere fra Norden.
Tal R's malerier forestiller ofte hjemlige interiører fyldt med
genstande. Genstandene vælter næsten ud over billedernes kanter,
og rammerne ser ikke ud til at kunne holde de kaotiske scenarier
på plads. Ved første øjekast er der tale om muntre tegneserie-scenarier.
De er, som han selv siger, simple "som en popmelodi", men rummer
samtidig paradokser, fortællinger og mystik. Tal R laver sine egne
fysiske omgivelser eller personlige erindringer om til et intimt,
psykisk rum og skaber et sammenfald mellem det, der foregår ude
i verden og det, der sker inde i ham selv. Graffiti, børnetegninger
og tegneserieillustrationer udgør fundamentet for malerierne, som
udtryksmæssigt også ligger i forlængelse af COBRA-bevægelsen og
de humoristiske happenings i Fluxus-kunsten fra 1960erne. Maleriet
er ikke det eneste medie, Tal R benytter sig af - også collage,
fotografi, tegning, mobiler og totalinstallationer er del af hans
praksis. Det ser man et eksempel på i det vægmaleri Tal R har lavet
til udstillingen sammen med kunstneren John Kørner.
Man kan ofte kende et maleri af John Kørner på farveholdningen.
Farverne er dristigt klare, nærmest krasse. Lilla, gul og blå hører
til kunstnerens yndlingspalet. Gentagelsen af disse farver gør Kørners
malerier genkendelige - og viser effekten af 'det enkle greb'. Det
er tydeligt, at Kørner ikke falder på knæ for den kunsthistoriske
tradition, han skriver sig ind i med sine billeder. Selv udtaler
han: "Jeg benægter ikke traditionen, men hovedsagen for mig er at
producere nogle gode ting og noget god energi. Hvert værk, jeg laver,
bør kunne stå alene. (…) når jeg får en idé til et maleri, så udfører
jeg den og bekymrer mig ellers ikke så meget om, hvem der mon kunne
have gjort det samme før mig, eller hvad værkets overordnede position
i kunsthistorien er. (…) Hvad angår maleri så er det noget, man
kan forholde sig til - man behøver ikke nødvendigvis se det som
noget politisk eller som del af noget andet. Det er et fælles sprog
ikke bare for folk i branchen, men også for folk på gaden. Udfordringen
består i at gøre maleriet tilgængeligt. På den anden side er jeg
ikke romantiker, og jeg tror ikke, at mine malerier er for alle.
Værkerne har deres egen lille verden eller sfære."
Tiina Elina Nurminens malerier udtrykker feminitet. De er
malet i lette, pastelagtige nuancer og har et fåmælt udtryk. Deres
skønhed opstår i kraft af enkelheden, og stemningen er ofte lyrisk
og luftig. Selvom Nurminen gerne tager udgangspunkt i følelsesmæssige
erindringer, er det ikke så meget de personlige historier, der træder
frem som nærværende i hendes værker. Nærværet mærkes først og fremmest
i kraft af den måde, malerierne er udført på. Nurminen grunder typisk
sine malerier med én farve og påfører derefter enkelte malerklatter
og løse farvestrøg - nogle gange med figurative elementer, andre
gange abstrakt fabulerende. Ofte trykker hun malingen direkte fra
tuben ud på lærredet, hvor hun nogle gange lader den ligge, som
den er - andre gange spreder hun den let med en pensel. På den måde
bærer malerierne tydelig spor efter selve skabelsesprocessen, og
det er derigennem, Nurminens malerier manifesterer deres nærvær.
Ligesom nærværet for beskueren uvilkårligt fornemmes i kraft af
selve materialets direkte tilstedeværelse og det faktum, at der
sjældent er nogle egentlige figurative elementer, der kan bortlede
opmærksomheden fra selve malingen på lærredet. Nurminens malerier
virker lette og enkle i deres udførelse. Og det er netop et af hendes
mål: Jeg prøver "at lave malerierne lette, at få dem til at se ud
som om, de opstod ubesværet. Jeg kan ikke lide, når det færdige
værk afslører det passionsspil, der foregik under dets tilblivelse.
Det gør dem tunge og knugende. Arbejdsprocessen kan selvfølgelig
være meget krævende, men man må være i stand til at bluffe en klarhed,
afslappethed og luftighed ind i slutresultatet."
Det er karakteristisk for gruppen af unge malere i Norden, at de
både udforsker maleriets muligheder i traditionel forstand - og
samtidig er optaget af at undersøge maleriets effekt, når det installeres
i anderledes omgivelser eller udformes på alternative måder. Jukka
Korkeila, der stilmæssigt er beslægtet med John Kørner og Tal
R, har således også lavet et vægmaleri til udstillingen. Om dette
siger Jukka Korkeila selv, at han dermed får lagt afstand til det
konventionelle, rektangulære maleri, som hos ham ofte fremkalder
en vis angstfølelse. Samtidig vender han med vægmaleriet tilbage
til maleriets oprindelige form - en handling, som finder sted direkte
i rummet, akkurat som man i sin tid malede fresker på kirkevæggen.
I lighed med udstillingens øvrige kunstnere tager Korkeilas malerier
udgangspunkt i hans egen personlige virkelighed. Jukka Korkeilas
malerier handler ofte om seksualitet og identitet - og disse emner
er også omdrejningspunktet i udstillingens store vægmaleri og maleriet
De bortførte (2002). Den tykke, nøgne mand, som optræder i billederne,
er således et portræt af kunstneren selv. Trods billedernes selvbiografiske
karakter rummer Korkeilas værker også mere almene udsagn om konflikter
omkring identitet og seksualitet.
Anna Fro Vodders værker handler grundlæggende om maleri og
om den maleriske proces. Udtrykket er på én gang enkelt og komplekst
- og malemåden vidner om både ekspressiv spontanitet og mådeholdenhed.
Som flere af de andre kunstnere henter Anna Fro Vodder inspiration
fra hverdagen. Følelser og øjeblikke taget ud af hverdagen eller
konkrete motiver hentet fra kunstnerens nære omgivelser. Det kan
være både figurative og mere abstrakte elementer, som hun sammenstiller
på en måde, hvor de både virker sammen og mod hinanden. Som i en
collage, hvor billedfladen er fragmenteret, men hvor man alligevel
søger at trække historie og sammenhæng ud af de sammenstykkede elementer.
Man fornemmer også, at der gemmer sig små, private historier bag
Anna Fro Vodders malerier. Men de forbliver i det dunkle. Anna Fro
Vodder trækker i sit maleri på flere traditioner - den abstrakte,
den konkrete, pop mm. - ligesom hun arbejder med flere betydningslag.
Som hun selv siger: "Jeg tror, jeg altid har kigget andre kunstnere
over skulderen. Ingen kan undgå at henvende sig til traditionen,
eller flere traditioner. Spørgsmålet er snarere, hvordan man skal
bruge de traditioner.[…] Jeg har altid malet, men jeg stiller ofte
spørgsmålstegn ved, om et nyt maleri er muligt, og jeg arbejder
ofte med tvivl - på den anden side er maleriets charme i grunden,
at det har mange mangler og ikke har tilstrækkelige muligheder for
at kommunikere tingene. Men sådan er det vel for de sprog, vi har
til rådighed."
Marcus Eek har skabt en række meget poetiske landskabsbilleder
til udstillingen. Malerier viser landskaber set fra oven eller fra
siden. Her er ikke tale om vellignende, realistiske panoramaer,
men derimod om flade, nærmest abstrakte skildringer af marker med
søer, veje og træer. Mest af alt minder disse billeder om udsigten
fra et fly på vej mod landing. I Marcus Eeks kunstneriske univers
har naturen en særlig værdi. For som han siger "Jeg tror på, at
naturen som motiv har en mulighed for at forblive neutral, og dermed
give mig mere frihed til at male den på en måde, der interesserer
mig. Jeg kan også bruge den som en metafor for emner eller følelsesmæssige
tilstande, som jeg ønsker at afbilde. Hvad, der gør mit eget arbejde
interessant, er de ting, der kommer ud af det, som jeg knap nok
genkender. Jeg har bemærket, at disse motiver ikke desto mindre
har en referent i naturen. Det kan være som en regnbue, havet eller
et bjerg." Marcus Eek er ikke optaget af maleriets indhold og budskab.
Hans interesse er rettet mod maleriet som maleri, på maleriets form
og materiale. På trods af denne nærmest modernistiske indstilling
til maleriet fremstår hans værker som poetiske erindringsbilleder.
Elina Merenmies' malerier og akvareller kan bedst beskrives
som mentale landskaber, der sætter fokus på det splittede selv.
Hertil trækker hun dels på sine egne erfaringer: "…lidelsen ændrer
sig ikke og der er ikke gået en dag, uden at jeg kan huske, den
har været der. Jeg kan ikke længere sige, at mit liv er én lang
lidelse, der trodser enhver beskrivelse, men jeg har måttet tage
en masse lort og det har været aldeles rigeligt. Jeg er kommet til
den konklusion, at der er en ekstremt stor mængde ondskab i verden,
over det hele. Vi lever som faldne, som de ortodokse siger. For
mig ser verden ud om et Bosch-maleri, det er limbo." Med minutiøs
detaljerigdom skildrer de meget fortællende værker en række grusomme
handlinger og aggressivt udseende personer. Samtidig rummer de en
ironi, hvormed Merenmies lægger afstand til den heavy metal-agtige
stil og skrækfascination, som kendetegner billederne. Stilen er
traditionel og nøgtern. Her er ikke tale om malerisk ekspressivitet
som hos Jukka Korkeila, alligevel er der et stærkt følelsesmæssigt
og eksistentielt nærvær i Merenmies' billeder.
STOP FOR A MOMENT - Painting as Presence er et samarbejde mellem
NIFCA (Nordic Institute for Contemporary Art) i Helsinki og ARKEN,
og er støttet af Finlandsinstituttet.
|
|
|
