 |
[25. september
2002]
pressemeddelelse
+Laboratorium åbner
med udstillingen:
+Laboratorium for metropolitiske fortællinger 2.09-16.09.2002
+Laboratorium for metropolitiske fortællinger
2.09-16.09.2002
Reception fredag den 27. September 2002 kl.
16-20
27. september - 5. november 2002
+Laboratorium
Istedgade 92,
1650 København V
Tlf.: 33 22 22 20
Mobil 28 47 85 45
www.weblaboratorium.com
+Laboratorium danner et nyt rum i sammensmeltningen af arkitektur,
kunst, design og beklædning. Vi vil statuere dette felt som en disciplin
i sig selv, og etablere et nyt forum at fortælle historier i.
Plusset, som del af navnet, indikerer at der er vide grænser for
de emner man undersøger i +Laboratorium. Det kan således fx. være
RumLaboratorium, LydLaboratorium eller WebLaboratorium.com, der
er firmaets hjemmeside.
+Laboratorium beskæftiger sig med arbejdsprocessen, som et produkt
i sig selv. Vi fokuserer på kreativitet og læring, og vil med tiden
opbygge et katalog af kreative arbejdsredskaber udfra "learning
by doing-princippet". Med vore erfaringer fra studier, professionelle
arbejdsliv og projekterne skabt i +Laboratorium, vil vi tilbyde
vores kompetence indenfor kreativitet og proces.
+Laboratorium er såvel et ateliér/kontor, som et udstillingssted
med dét formål, at få en dialog med byen og samtidens mennesker.
En dialog, som både handler om det intime/personlige og det generelle
her i. +Laboranterne er Mie Olise Kjærgaard og Frederikke Aagaard.
+Laboratorium for metropolitiske fortællinger København
d. 02.09-16.09.2002
Åbningsprojektet viser hvem +Laboratorium er, ved at fortælle en
historie om byen og menneskene i den. Projektet indbefatter deltagelse
af 70 mennesker. +Laboratorium uddeler 10 undersøgelses-sæt til
10 personer. Hvert sæt indeholder et stykke +Laboratorium-designet
beklædning, kort over byen, notesbog, engangskamera og pen. Hver
modtager skal bruge beklædningsgenstanden i én dag(det kan være
en frakke, bukser eller en kjole med taske o.lign.). Tøjet er designet
til at filtrere oplevelser og er holdt i hvidt. Herved bliver det
et lærred for begivenhederne. Til at understøtte historierne på
tøjet, skal modtageren kortlægge hans/hendes færden gennem byen.
Det kan gøres via fotos, beretninger, skitser eller souvenirs og
dagens mest spændende begivenhed skal beskrives i bogen. Næste dag
gives undersøgelses-sættet, med alt dette indhold, videre til en
ven eller bekendt, som gentager samme proces. Efter 2 uger returneres
undersøgelses-sættene,fulde af informationer: historier, ar og mærker
fra oplevelserne fra d. 02.09.- 16.09.02; og det indsamlede materiale
kommer til at gennemgå +Laboratoriums indgående undersøgelser.
De begivenheder tøjet har filtreret, sidder som aftryk efter de
14 dages brug. De studeres og kortlægges, og danner historien om
10 stykker tøj båret af 70 mennesker rundt i byen; på kryds og tværs,
med mulighed for kollisioner, genkendelse og interaktion.
Det er denne historie +Laboratorium, indbyder til oplevelsen af
fra d. 27. september.
Endvidere et indblik i arbejdsmetoder, som viser nye indgangsvinkler
til disciplinerne arkitektur, kunst, beklædning og design.
Frederikke & Mie Olise
I efteråret 1999 møder Arkitekt-/kunstner-/designer Frederikke Aagaard
og Mie Olise Kjærgaard hinanden i foyeren på The Bartlett School
Of Architecture i London - en af verdens mest eksperimenterende
skoler indenfor arkitektur og design.
Vi er begge søgt til London for at afprøve en mere abstrakt og eksperimenterende
vinkel på arkitektur; idet vi begge ved siden af arkitektstudiet
er dybt involverede i tøjdesign, design og kunstverdenen. Vi ønsker
at studere grænsefelter. Året efter i DK begynder tankerne at tage
form til et samarbejde; og d. 27. September åbner +Laboratorium
på Istedgade 92...
et produkt af 3 års idéudvikling og samarbejde.
|
 |
|