kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 16. september 2002 : Erik Øckenholt i Galleri Franz P.
[16. september 2002]
pressemeddelelse

Erik Øckenholt:
Kalejdoskopiske landskaber
i Galleri Franz Pedersen


Erik Øckenholt
Kalejdoskopiske landskaber

14. september - 6. oktober 2002

Galleri Franz Pedersen
Carolinelundsvej 47
8700 Horsens
tlf.: 7562 0076
Åbent ti. - sø. kl. 13 - 17, ma. lukket
www.galleri-franzpedersen.com
gfp@galleri-franzpedersen.com


Som efterårets første udstilling viser Galleri Franz Pedersen en separatudstilling af billedkunstneren Erik Øckenholt.

Erik Øckenholts arbejder har op igennem 90érne været påvirket og inspireret af flere arbejdsophold i udlandet. Navnlig hans ophold i USA, har været med til at danne interessen for det tema han har undersøgt i flere af sine arbejder, nemlig forholdet mellem mennesket og naturen. Til udstillingen i Galleri Franz Pedersen har han skabt en ny serie malerier der kan betragtes som en fortsættelse af undersøgelsen af dette tema.

Udstillingen bærer titlen Kalejdoskopiske landskaber og i de forskellige lærreder ses hvordan Øckenholt jonglerer med et komplekst billedsprog, hvor meget forskellige opfattelser af naturen kommer til udtryk - ofte inden for samme billede. Det kan være en meget lokal og individuel opfattelse af naturen, der kredser om en given persons forhold til naturen, f.eks. længsel efter at leve tættere på naturen. Men Øckenholt tager også udgangspunkt i mere kollektive opfattelser af landskabet f.eks. i det territoriale landskabsfotografi fra USA eller i det romantiske landskabsmaleri fra det 19. århundrede.

Til udstillingen er der udgivet et katalog med tekst af Pernille Albrethsen.
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd