|
[23. oktober 2002]
pressemeddelelse
Voyager's Eye af Henrik
Jørgensen
Fernisering fredag d. 25. oktober kl. 17-20
Kunstnersamtale søndag d. 27. oktober kl.
15
Voyager's Eye
Henrik Jørgensen
26. oktober - 24. november
Fernisering fredag d. 25. oktober kl.
17-20
Kunstnersamtale søndag d. 27. oktober kl. 15
Seminar om gentagelse mandag d. 18. nov. kl. 19.30
Overgaden
Overgaden neden Vandet 17, 1414 København
K
Tel. +45 32 57 72 73, Fax +45 32 96 61 14
Ti-sø 13-17
overgaden@image.dk
www.overgaden.org
I perioden 26.10 24.11 2002 viser OVERGADEN
udstillingen Voyagers Eye af Henrik Jørgensen
i stueetagen.
Henrik Jørgensen arbejder med vægobjektet
som abstrakt maleri. Det vil sige, at han arbejder med det to-
og tredimensionelle på en gang: maleri og skulptur, flade
og rum. I udstillingen på OVERGADEN udforsker han vægobjektets
grænser og rumlige potentiale på flere niveauer igennem
en række værker.
I Jørgensens udstilling forekommer
flere sammenhængende forløb: I stueetagens bageste
rum vises en serie på seks malede vægobjekter, hvor
der i alle forekommer noget, man kunne beskrive som en malet stjerneformation
i objekternes midte. Denne formation er dog forskellig fra objekt
til objekt, hvorved et forløb fremtræder, der kan
aflæses som en narrativ metamorfose, det vil sige en gentagelse
med forskel.
Det forreste rum er dedikeret til et meget stort
objekt samt fire mindre. Det store består af flere sammensatte
plader, der danner en cirkellignende figur med hale på.
I cirklen optræder noget, der minder om den førnævnte
stjerneformation, ligesom omridset af figuren med hale kan minde
om en stjerne (eller et stjerneskud) i sig selv. I dette rum er
der tale om objekter, der bevæger sig i et grænseområde
mellem maleri og skulptur og radikalt griber ind i rummet. Med
dette indgreb åbner Jørgensen ikke blot op
for en diskussion af maleriets skulpturelle kvaliteter (og omvendt),
han aktiverer også en arkitektonisk dialog med rummet. En
dialog, der fortsættes i det midterste rum i form af reelle
arkitektonisk indgreb to opsatte vægge - i udstillingsrummet.
Flade og dybde er to gennemgående begreber
i Jørgensens udstilling. Et tema, der jævnligt
undersøges i hans værkproduktion via idéen
om en mellemgrund, der karakteriseres som et virtuelt sted liggende
imellem forgrund og baggrund.
Med titlen Voyager's Eye åbner Jørgensen
endnu et niveau i denne diskussion. Voyager refererer til
satellitterne Voyager 1 og 2. Dette kunne
man udlægge som det blik, der konstitueres gennem satellitten.
Både vores blik på rummet via satellitten, men også
det blik på jorden, der skabes fra rummet, hvor satellitten
befinder sig. I den forstand er der tale, om en registrering af
både rummet og verden. Fra rummet optræder verden
(eller jorden) måske som flade og ikke kugleformet (ligesom
rummet fra jorden ses som en blå flade himmelen),
og hermed anfægtes vores forestillinger om dybde og flade,
forgrund og baggrund i verdensbilledet.
I dette lys aktiveres en undersøgelse
af verdensbilledet og altså den viden, eller det blik, der
ligger til grund for vores erkendelse af verden - fra Antikken
over Kopernikus til den nutidige teknologiske udforskning af verdensrummet.
Henrik Jørgensen arbejder på denne måde
med det to- og det tredimensionelle ikke blot i sine objekter,
men også i en udforskning af vores forståelse af verden.
Måske føres beskueren ligefrem ind i en mellemgrund
- et virtuelt sted, der afslører at tingene ikke nødvendigvis
er, som vi tror.
Henrik Jørgensen (f. 1958) er uddannet
på Det Kgl. Danske Kunstakademi (80-88). Han er en alsidig
kunstner, hvis produktion omfatter bl.a. maleri, skulptur, film
og tekst. Han har deltaget i en række udstillinger - indenfor
de seneste år kan nævnes Wandstücke, Zeitgenössische
Kunst, Bonn, Maleri i forandring, Vikingsbergs Kunstmuseum,
Helsingborg 2001 samt Floorshow, Den Frie og Fact and
Value på Charlottenborg, København, 2000.
Af nyere separat udstillinger kan nævnes
Vægobjekter 1995 2001, Hässleholms Kulturhus
(Sverige) og Galleri Wallner i Malmö 2001 samt Fearful
Symmetry, København, 1999.
|