kopenhagen.dk
netkunst links
sidste nyt om kopenhagen kalender interviews udstillinger artikler pressemeddelelser

 

kopenhagen.dk > alle pressemeddelelser > 12. december 2002 : Gæstebud - Rum46
[12. december 2002]
pressemeddelelse




Gæstebud

- International udstilling i Rum46


Gæstebud
Happening torsdag 12. december
12. december 2002 - oktober 2003

Jesper Lohman: "Gæstfrihed"
Foredrag torsdag 12. december kl. 19.30

rum46
Studsgade 46
8000 Århus C
Tlf. 8620 8625
e-mail: hospitality_art@hotmail.com
www.rum46.dk
e-mail: rum46@rum46.dk


"Vi tror på gæstfrihed som den nødvendige handling i et samfund i social og politisk ubalance", rum46

Udstillingsstedet rum46 præsenterer fra december 2002 til oktober 2003 det store internationale kunstprojekt Gæstebud. Ca. 30 kunstnere og skribenter deltager i projektet. Som appetizer vil en række introducerende foredrag og happenings på forskellig vis lægge op til debat om gæstfrihed.

Vi starter med fornøjelse projektet den 12. december med en happening, hvor vi uddeler små tankevækkende gaver i det århusianske byrum. Samme dag præsenterer vi idéhistoriker Jesper Lohmanns foredrag Gæstfrihed - en umulig nødvendighed ?

Gave-happeningen trækker på almene erfaringer om gaveudveksling: Forventer vi modydelser eller giver vi alene for at give? Ligeledes handler foredraget om en udveksling: Er vi i stand til at modtage den fremmede eller den Anden, som den han eller hun er, eller forventer vi noget til gengæld?

Diskussionen drejer sig med andre ord om villighed og mulighed for at byde den Anden velkommen. Lohmann tager i sit oplæg udgangspunkt i den franske filosof Jacques Derridas tanker om gæstfrihed. Derrida argumenterer for, at gæstfriheden er en umulig nødvendighed.

Lohmann vil uddybe disse tanker, og se på hvordan Derridas beskrivelser af gæstfrihed er anvendelige i den aktuelle politiske debat og i de kunstneriske praksisser.

Alle er velkomne til debataften om gæstfrihed torsdag 12. december kl. 19.30 i Studsgade 46. Vi sørger for kaffebrygningen og håber på en hyggelig aften med rig mulighed for diskussion. Gratis entré.

Jesper Lohmann er cand. mag. i idéhistorie og har læst hos Derrida i Irvine, Californien (1998/1999) og Paris (2000/2001).

Med venlig hilsen
rum46

Gæstebud er støttet af Århus Kommunes Kulturpuljer, Århus Amt, CDB & Billedkunstrådet og Gevalia.
 

Får du kopenhagen's ugentlige nyhedbrev? Tilmeld dig her:
Skriv din e-mailadresse: Tilmeld
Our policy on privacy

Pressemateriale
Al henvendelse: kopenhagen@kopenhagen.dk
kopenhagen har modtaget tilskud fra Billedkunstrådet og Kulturministeriets Tidsskriftstøtteråd