 |
[14. november 2002]
pressemeddelelse
Chris Cunningham
og Kaspar Bonnén i Kunstforeningen
Chris Cunningham
Kasper Bonnén
16. november 2002 - 3. januar 2003
Kunstforeningen
Gammel Strand 48
1202 København K
Tlf. +45 33 36 02 60
Fax +45 33 36 02 66
kf@kunstforeningen.dk
www.kunstforeningen.dk
Han laver bjergtagende musikvideoer og har en fortid som robotbygger.
Navnet er Chris Cunningham, og når den unge, britiske, multimediekunstner
præsenteres i Kunstforeningen, er det første gang, at vi i Danmark
får chancen for at opleve hans værker.
På udstillingen går film og musik i dialog med kunsten - Chris Cunningham
vækker, vrider og vender alle vores sanser og skaber helt nye forudsætninger
for kunstens traditionelle rammer på en både foruroligende og fascinerende
måde.
Mange vil kende Cunningham for hans roste musikvideoer, som Björks
All Is Full Of Love, Madonnas Frozen, Aphex Twins Come to Daddy
og Windowlicker samt Portisheads Only You. Inden for filmbranchen
har Cunningham slået sit navn fast som special-effects mager og
robotbygger for blandt andre Stanley Kubrick på sci-fi-projektet
A.I. og tidligere for David Fincher på Alien 3.
Udstillingen, der er et nærstudie af Cunninghams bemærkelsesværdige
produktioner fra 1997 frem til 2001, præsenterer både musikvideoer
og filmværkerne Monkey Drummer og flex. Cunningham har altid været
en aktiv tegner, maler og skulptør, og hans værker fokuserer ofte
på kroppens anatomi hos både mennesker og robotter. Kroppen er ikke
mindst i fokus i flex, der var det store trækplaster på Venedig
Biennalen 2001 og samtidig Cunninghams store gennembrud som kunstner.
flex skaber et fysisk forhold mellem lyd og billede og stiller beskueren
overfor en oplevelse, der på en gang præges af rædsel og uforlignelig
skønhed.
Chris Cunningham er født 1970 i Reading i det sydlige England, bor
og arbejder i London.
Sponsorer på udstillingen: Billedkunstrådet, The British Council,
Calamus Danmark A/S, Tuborgs Grønne Fond og Center for Dansk Billedkunst.
På 2. og 3. sal præsenteres den danske billedkunstner Kaspar
Bonnéns farvestrålende og intense billedunivers i både maleri,
skulptur, foto/tryk og video. Her flyder genkendelige objekter sammen
med det abstrakte i en udforskning af de rum, vi alle færdes i til
daglig.
|
 |
|