 |
[26. september 2002]
interview

Mette Winckelmann, København 2002
DUNK - Interview med Mette Winckelmann
Mette Winckelmann (1971), der er afgangselev på Kunstakademiet
i København ferniserer i morgen med to malerier på
udstillingen Alibi på den Frie. Det sidste halvandet
år har hun arbejdet med identitet gennem arbejdet med stof. Hun
har lavet ‘røvhulsgardiner' på baggrund af en grafisk serie
8 røvhuller trykt i serigrafi. På Akademiets Sommerudstilling
2001 undersøgte hun identitet i forhold til stof som flagbannere
og med værkerne Famliesammenføring på Charlottenborgs Efterårsudstilling
2001 brugte hun i højere grad installationen af stoffet til at fremhæve
flaggardinernes rumlige dimensioner.
På udstillingen Dunk bruger Mette
Winckelmann stoffet til at studere netværket som system, fortrinsvis
dialogen mellem fladerne og dybderne i en orden struktureret som
fragmenter: flag, bannere og pathwork. Rummet er tilmed iscenesat
på flere planer, i flere felter og i flere interagerende relationer.
Så da jeg mødte Mette Winckelmann talte vi om dette
"system uden system", der udfolder sig i det udstillede
patchworkunivers. Foto og tekst: Camilla Hovgaard
Dunk
Fernisering fredag 6. September 2002 kl. 17 - 19
6. september - 27. september 2002
Danske Grafikeres Hus
Sølvgade 14,
1307 København K
Åbent tir - fre. kl. 13-18 (evt. kortere tid: 16-18)
Læs pressemeddelelsen
Udstillingen

Mette Winckelmann: Del
af installationen Dunk, 2002
Stoffer ophængt i stuen

Mette Winckelmann:
Del af installationen Dunk, 2002
Detaljer fra ophængning i stuen: løse tråde, (skæve) syninger, gennemskæringer,
gennemlysninger


Mette Winckelmann: Del
af installationen Dunk, 2002
Stoffer og prints på 1. sal

Mette Winckelmann: Del af installationen
Dunk, 2002
Print i stuen

Mette Winckelmann:
Del af installationen Dunk, 2002
Print på 1. sal
Mette Winckelmann: Del af installationen Dunk,
2002
Print i stuen
Mette Winckelmann:Del
af installationen Dunk, 2002
Stoffer ophængt oven- og nedenfor trappen
Mette Winckelmann: A
is not a patch on B, 2002
Bog, som er det andet værk på udstillingen Dunk.
Mette Winckelmann: A
is not a patch on B, 2002
4 opslag fra bogen
Interview
CH: Vil du beskrive et 'patchworkorienteret' univers?
MW: Ja, det er det jeg har arbejdet med - i både installationen
og bogen "A is not a Patch on B" (red. A er ikke sammenlignelig
med B). Ordet patch betyder plet, misfarvet og lap eller plaster
- altså en fejl og på en gang reparationen af samme. Ordet er i
stykker, men reparerer sig selv.
Patchwork er jo en måde eller en tradition for at sætte stof sammen
i forskellige systemer efter forskellige metoder, mange forbinder
det vel meget med labre fotos fra 70'erne med kvinder der hænger
ud med tæpper og tasker, og det humoristiske aspekt i det er faktisk
også ret vigtigt, men det patchworkorienterede univers er vel et
'sted' hvor alt muligt kan sammenstilles.
Patchworket bliver jo også brugt som en metafor. Det handler om
at lave sammensætninger og systemer - med andre muligheder - som
for eksempel i bogen: den liniære fortælling opløses til fordel
for en transport af indholdet mellem sider og opslag. Jeg syntes
her, at det var vigtigt at holde fast ved dobbeltheden og flertydigheden
som en åbenhed, der var spredt koncentreret og indirekte.
CH: Hvordan har du forsøgt at muliggøre et "system uden system"
her på udstillingen?
MW: Der er et system når man går ind i et rum, en måde hvorpå man
går rundt i det. Og så er der jo systemer hvori man placerer de
ting, man ser. Jeg har lavet udstillingen her af stof kombineret
med prints, det er både fotografier af det, der er fysisk til stede
i udstillingsrummene her, og så noget der kommer fra et helt andet
sted. De er sat enkeltvis eller sammen i lag på væggene.
Systemet uden system kunne her være at man er nede og oppe på
én gang. Rummenes umiddelbare system opløses - de griber ind i hinanden,
da objekterne via printene er præsenteret i flere rum på en gang.
Og sammenhængen mellem de ting der er på væggene og dem på udstillingen
kan beskrives som en 'transport', hvor tingene bare er som
de er og samtidig er set gennem et andet filter. Der er også
et system i at bygge og bryde systemer...
System uden system er jo heller ikke nogen fast, men snarere en
flydende størrelse.
Systemet kan også beskrives med udstillingens titel Dunk, der er
en beholder, altså en bærer af indhold. På engelsk betyder det 'at
dyppe', hvor man f. eks kan tage noget fra en sammenhæng og dyppe
det i en anden, blande det og lave et nyt rum....Det er interessant
at opløse modsætninger og få en mere abstrakt fornemmelse af at
trække på det hele uden at gå frem efter et bestemt system.
CH: Vil du forklare trappens betydning i systemet - den gør jo
andet end blot forbinde 2 planer...
MW: Trappen kan ses som et mellemsted, et bindeled for transport
mellem rummene. Rent fysisk transporterer man sig selv.
Det kunne også tænkes at overføres i menneskelig forstand. Man kan
stå mellem to muligheder, hvor man så finder et tredie sted ud fra
det her 'mellemsted'. At deltage eller passe ind. Eller ikke at
gøre det. I det hele taget at befinde sig imellem flere steder eller
systemer - mulighederne kunne godt være flere end de umiddelbart
givne.
Det er ikke det store opgør med en bestemt Væren men en undersøgelse
af muligheder og steder, hvor man selv blander.
Jeg arbejder også med en neutralitet både i det mellemsted og i
det hele taget. Trappen som mellemsted kan også forstås som et frirum,
hvor man trækker på flere muligheder og alligevel aldrig er noget
bestemt.
Der er installeret meget stof på trappen...et mulighedernes sted
måske. Der er også en grund til at jeg ikke syer stofferne helt
sammen - de skal forblive åbne og afslappede, færdige og afsluttede
på en ikke-perfekt måde.
CH: Du skriver i pressemeddelelsen at du bruger stoffet som et
"fleksibelt materiale" og forklarer videre at det kan forståes som
et konventionelt 'mellemsted' mellem det kropsligt vedkommende og
det i de maleriske flader, der forbindes med en "maskulin" gestik...
MW: Det er et interessant at arbejde med det kønslige, det kropslige
og identitet og jeg synes at stoffet er oplagt her. Stoffet kan
nogle gange være mere åbent at arbejde med på den måde at det måske
for nogen er sværere at kategorisere i forhold til det at se i en
bog eller se på et maleri. Men stofferne i udstillingen har referencer
til forskellige traditioner, som jeg er bevidst om: af den 2-dimensionale
problemstilling, at maleriet har været domineret af, og fortolket
som den mandlige kunst og at stoffet forbindes med det kvindelige.
Stoffet opfatter jeg som et mellemsted idet det, udover den feministiske
traditions brug af materialet som når det på udstillingen her er
fladt og hænger fladt, enkelt og formalistisk, lægger sig op af
en malerisk tradition. Men det handler ikke kun om køn, det er også
et symbol på andre faste størrelser.
Kataloger
Mette Winckelmann: Uden titel (København:
Space Poetry 2001)
Et lille hæfte (brændt bog). Se
et par af siderne.
30 kroner
Mette Wincelmann: A is not a Patch on B (København: Space
Poetry 2002)
Udstillingsdel på udstillingen Dunk
90 kroner
Eske Kath, Anna Fro Vodder & Mette Winckelmann: Shamanizia
(København: Forlagets Flagstaff 2002)
Udgivet i forbindelse med udstillingen Shamanizia, Galleri Mikael
Andersen, København 26.01-3.03.2002
50 kroner
Læs mere...
Fra fredag 27. september 2002 kan Mette Winckelmanns
malerier ses på "Alibi"
i Den Frie Udstillingsbygning og hos Christoffersen
Art
Interview
af Julie Damgaard med Melou Vangaard, Trine Boesen, John Kørner,
Peter Land og Mette Winkelmann. Udstilling Henne hos slagteren nede
i kælderen, december 2002
Billeder
fra udstillingen Shamanizia: Anna Fro Vodder, Eske Kath og
Mette Winckelmann i Galleri Mikael Andersen, marts 2002
Billeder
fra Copkop 2002. Gruppeudstilling i Galleri Asbæk og på
Hovedbibliotektet
|
 |
|