Hvor er du født og opvokset?
Jeg er født på Skt. Josephs Hospital 1969 – Concorden, Khadaffi, Boing 747, månelandingen... og opvokset i Kartoffelrækkerne i København.

Hvornår begyndte du at lave kunst?
Det gjorde jeg i 1990.

Hvad var det der tiltrak dig ved kunst?
Det var for at undgå at lave uoverskuelige ødelæggelser for menneskeheden ved at være biolog eller forsker.

Du havde altså snuset til den karrierebane først?
Ja, og jeg kunne se faren i af være kreativ inden for det felt. Der er for stort impact [inden for biologien], hvis man finder på noget, som er kreativt. Jeg var ikke tilstrækkelig moralsk....

Du mener ikke, der kræves moral, når man skaber kunst?
Nej, kunsten har jo normalt et minimalt impact. Den har et meget lille direkte impact. Og en af kunstens roller kan netop være, at være umoralsk og sparke til de gængse normer.

Simone Aaberg Kærn Crossing Line, 2003, Galleri Asbæk

På et tidspunkt blev du meget optaget af flyvning, hvad tiltrak ved dette emne?
Flyvningen er symbol på det der driver os fremad, og som gør, at vi ikke sidder i en hule idag, men kan sidde i opvarmede stuer. Utopierne er både drivkraften bag det som laver katastrofer, og det som har ført til, at vi er klædt på.

Simone Aaberg Kærn Crossing Line, 2003, Galleri Asbæk

Hvordan startede dit Afganistan projekt?
Wilders Café 28. januar 2001. Drikke kaffe om morgenen, læse avisen, Carsten Jensen skriver hjem fra Kabul. Kvinderne har smidt burkaen, alle journalisterne styrter ind på skolerne for at snakke med de her 4-5 piger, som nu er begyndt i skole. Jeg har selvfølgelig taget den propagandabølge og er med på vognen, er begejstret, og her er så pigen, som ser en fremtid, ser en fremtid i himlen, ser en fremtid som jagerpilot, hvor hun vil forsvare sit land. Klart en genkendelse af min egen figur, som en misfit. Også en klar parellel til kvinderne, som fløj under 2. verdenskrig. Her var muligheden for at give stafetten videre.

Der er jo tusind andre, der har læst Carsten Jensens beretning, men du måtte simpelthen selv afsted til Kabul?
Ja, for mig var det den mest logiske ting i verden.

Hvor lang tid gik der så inden du kunne se, nu tager jeg afsted?
Under én time. Jeg kan se i min bog fra den dag, at jeg begynder at skrive op. Det første jeg gør, da jeg kom hjem er at prøve at checke historien. Om Farial overhovedet findes eller om hun er et konglomerat af flere.

Havde du ikke nogen betænkeligheder ved at flyve så langt i et lille fly?
Det har jeg slet ikke overvejet. Det slår bare ned som et: ja, selvfølgelig! Det er jo ligesom kulminationen..... hvis man mener noget med det, og ikke bare laver noget, der er historisk romantisk.
Men jeg havde jo en kun en tiendel af en KZ 3er, der var altså ni andre, som er med i den, og de syntes ikke idéen var rigtig fed. Så jeg måtte ud og finde et andet fly først og købte så et fly til turen.

Simone Aaberg Kærn Crossing Line, 2003, Galleri Asbæk

Du har en meget umiddelbar tilgang til historien med Farial, men du må ret hurtigt være blevet viklet ind i en masse storpolitiske spil?
Jo, det gør jeg. Jeg ser ret hurtigt: Det handler om frihed!
Og starter med en egenligt ret banal personlig historie: en pige skal ned og flyve med anden pige, men så er der hele det omkring den amerikanske drøm, og jeg har arbejdet ret meget tidligere omkring konceptet "Full spektrum dominance", som er den udtalte amrikanske idé om verdensherredømmet i rummet og på jorden. Og på det tidspunkt før Irakkrigen, der var der ikke ret mange der talte om det her. Jeg regnede med med sådan en mission at kunne prikke til den diskussion.
Jeg valgte at udfordre doktrinen med de midler, som jeg nu har, ved med min flyvemaskine at gennemtrænge Fort USA. Som bla. var i Afganistan på det tidspunkt.

Du har lavet Sisters in the Sky, hvor mange af de portræterede personer var i alieret tjeneste, men her er du oppe imod supermagten, du er i en modstandsposition?
Nej, jeg vil mere sige, at jeg er jokeren. Det handler ikke om dem og os. Jeg er jo også US Air Force. Der skal altid være en joker, der kommer og siger: hov, I glemte den amerikanske drøm. Det er jo i virkeligheden den amerikanske drøm, jeg kommer med. Så jeg blev overrasket over, at amerikanerne ikke ville lade mig flyve ind. Jeg synes det er helt oplagt. Det er det de kæmper for, det er det de dør for, de har jo ikke en dronning at dø for.

De er i virkeligheden ved at dræbe deres egen drøm, det er det du mener?
Ja. Det er det, jeg mener, at hver gang der sker en katastrofe, så har vi mulighed for at bevæge os i forskellige retninger. En katastrofesituation kan åbne op og blive en mulighed, men du kan også panikke og blive angst og krampe til. Hvis det er på kropsplan, så kramper du så meget til, at blodet bliver lukket af, og du får kræft af det. På globalt plan kan du lukke så meget af, at du stopper det, som er det demokratiske flow, friheden, det smukke i f.eks. USA.

Hvordan synes du det er lykkedes at oversætte dine drømme og visioner til udstillingen her?
På udstillingen på Asbæk, har jeg, ligesom med Sister in the Sky på Louisiana, valgt at have malede billedelementer med. Samtidig er det foreste af lokalet mere konceptuelt. Her er bare performanceobjektet, kronen på værket, pigen der flyver, en tekst der problematiserer og et kort over ruten dokumentation.

Er det så frihedsdrømmen, som publikum, skal gå herfra med?
Nej, mere en problematisering af den. Projektet er så komplekst, så det er svært at tage det ind. Så skridt ét er at man tænker: Wau, gjorde hun virkelig det? Næste skridt er at spørge sig selv: hvorfor gjorde hun det egentlig? Og hvad kommer det til at betyde for pigen? Hvad var det for et møde der fandt sted? Og det er først langt senere at nogen har overskud til at se den globale effekt af at gøre sådan noget.

Simone Aaberg Kærn Crossing Line, 2003, Galleri Asbæk

Din måde at arbejde på er meget en direkte interaktion med virkeligheden. Du står ikke så meget i atelieret, bortset fra når du maler selvfølgelig.
Det hedder total involvement.

Det må du forklare?
Det er en teknik hvor man kaster sig ind i emnet og involverer sig fuldt ud. Minder om ekspressionistisk maleteknik. Med et element af automatskrift over sig. Du sætter dig selv i et slags sindsyge mode, som er en blanding af forelskelse og retfærdighed. Du skal være ren som en engel. Det betyder, at imens jeg udfører dele af projektet, er jeg oplyst af det. Og helt inde i det, og det betyder, at jeg som agerende figur kommer til at være ligesom en Jeanne D'Arc, som er en mere eller mindre sindsyg figur, der kan gå igennem ALT!

Hvornår hører vi mere til din film, hvad er fremtidperspektivet for den?
Den bliver klippet i øjeblikket. Vi regner med præmiere enten sent i foråret eller i efteråret 2004.

Bliver det i biografen?
Ja, det gør det. Måske i Tokyo, det ved jeg ikke endnu.