|
[2. december 2003]
Interview

Sergei Sviatchenko på
Galleri Ægidius
Interview med Sergei Sviatchenko
Den Viborg-baserede kunster med de ukrainske rødder
- Sergei Sviatchenko – udstiller netop nu på Galleri
Ægidius i Randers med Express. En installationsudstilling,
der med video, foto og malerier bekender sig til bevægelse,
lyd og tid, et tema Sergei Sviatchenko har arbejdet med og udviklet
de sidste par år. Interview: Sune Højrup Bencke.
Sergei Sviatchenko
Express
25. oktober – 29. november
Galleri Ægidius
Østergade 2
8900 Randers
Åbent tirsdag til fredag 13 – 17, lørdag 10 –
14
Info: 86 43 44 97 eller 40 62 71 54 og art@postkasse.dk
eller www.senko.dk
Kopenhagen.dk har med baggrund i hovedattraktionen på Sergei
Sviatchenko’s udstilling Express – en videodokumentar,
der tager udgangspunkt i en parisisk taxatur – snakket med
Sergei Sviatchenko om inspiration, ophidselse, arbejdsmetoder og
udviklingen og prioriteringen i hans arbejde og virke som kunstner.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Hvorfor hedder din nye udstilling Express?
Express-udstillingen er et resultat af to års arbejde, der
har kredset om bevægelse, tid, lys og lyd. Forskellige strukturer
som blandt andet tager udgangspunkt i biler og bygninger. Og så
følelse og følelser, naturligvis. For eksempel udstillingens
videodokumentar fra en taxatur i Paris. Da jeg satte mig in d forstod
jeg med det samme at her havde jeg fat i noget meget følelsesbetonet.
De følelser vil jeg gerne dele med andre mennesker og kommunikere
med publikum ved min udstilling.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Når du sidder i en taxa på den måde ved du
så godt, at det kommer til at blive en del af en kommende
udstilling?
Nej, nej, nej, nej. Det var helt tilfældigt. Fuldstændigt
tilfældigt. Da jeg sad i taxaen gik det pludselig op for mig,
at der skete mange ting omkring, at der var mange følelser
i spil. Et særligt øjeblik som måske senere kunne
bruges i en sammenhæng. Men det var følelser som jeg
optog på video.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Hvad var det for følelser du oplevede?
Først handlede det om forskellige størrelse på
de biler, der omgav os. Og farverne på dem. Kombinationerne
af bilstørrelser, farver, bygninger og broer. Alle de elementer
som viste sig på vejen, da vi begyndte at køre. Ud
af alle de forskellige strukturer kommer der pludselig en bunke
typer af lyd i trafikken og lyde inde fra selve i taxaen. Det var
rock blandet med den knækkende franske accent fra opkaldene
i taxaradioen.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Hvornår finder du ud af, at du har fat i noget?
Efter 5 minutter finder jeg ud af, at det her er noget, der ophidser
mig og som kan bruges rent kunstnerisk. Jeg siger til min kone:
”Stille. Nu skal der filmes.” Det er kun reallyd, der
bliver brugt efterfølgende.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Hvornår finder du af, at det kan bruges i en eventuel
udstilling?
Jamen, det er meget vigtigt for mig at fortælle. Vi startede
vores kørsel i dagslys, men sluttede taxaturen i mørke,
hvor alle vejskilte og neonlys gjorde turen meget inspirerende.
Det blev meget katafonisk og nærmest karthasis-agtigt til
sidst. Da jeg stod ud af taxaen var det direkte op i flyet og hjem
til Danmark. Under flyveturen havde jeg tid til at overveje hvad
jeg ville. Jeg besluttede, at jeg ville lave klassiske fotos –
meget konkrete billeder, hvor det skulle se ud som om det var lavet
i et mørkekammer – ud af den video jeg havde optaget
under taxaturen. Den var oprindeligt i farver og det har jeg ændret
til sort/hvid, men udover det opdagede jeg, at jeg ville lade filmen
stå uredigeret. Lidt a la dogme. Jeg klippede ingenting, men
lod den være sort/hvid så det illuderede noget fransk
og italiensk film fra 50’erne.
 
Sergei Sviatchenko: Express
Når du forbereder en udstilling som Express, hvordan udvælger
du så dine forskellige udtryksmuligheder?
Det er meget vigtigt for mig, at alle de indtryk jeg får på
for eksempel en taxatur igennem Paris med forskellige elementer
af bygninger, skilte, broer, farver og biler, det skal afspejles
kunstnerisk som en stor collage. At min møde at arbejde med
forskellige udtryksformer skal opfattes som en samlet collage. Sådan
arbejdede jeg også på min forrige udstilling Mixedlandscape.
De forskellige kunstformer jeg udstiller skal opfattes som en udstilling
af mine forskellige følelser. Mine følelser og elementer
fra mit arbejde samlet i en stor collage.
Hvorfor er det vigtigt for dig som kunster at samle forskellige
følelser i forskellige kunstudtryk, det være sig video,
installation eller foto?
Fordi jeg er en kunstner, der arbejder i følelser. Det er
meget vigtigt at dele de følelser med publikum. For Sergei
Sviatchenko er det det primære at arbejde med følelser.
Mere...
May
22nd 2003: Interview with Sergei Sviatchenko
|