|
[27.maj 2004]
Interview
Ruth Campau
Interview med Ruth Campau.
Forhåbentligt har du taget dig tid til at smutte
forbi Vognmagergade 2 nogle gange inden for de sidste 10 måneder.
Hvis ikke, er du gået glip af en helt enestående mulighed
for at finde ud af hvad det nutidige konceptuelle maleri har at
byde på. Det har netop været temaet for udstillingsrækken
Paintbox Extensions. Du kan dog stadig nå at se den sidste
udstilling i rækken, som er Ruth Campaus fantastiske installation
Space Bar. Har du været en hyppig gæst vil du kunne
glæde dig til et gensyn med kunstnerne bag de tidligere udstillinger
når de efter mørkets frembud går igen i den virtuelle
bar. Interview og foto: Nina Poulsen.
Ruth Campau
Space Bar
14.maj – 12.juni
PAINTBOX extensions
Vognmagergade 2, st. tv.
1120 København K.
Onsdag - fredag 12–17 og Lørdag 12–15
www.paintbox.dk
Pressemeddelelse
Vil du først sige lidt om navnet på udstillingen
Space Bar?
Ja, ordet Space Bar har mange betydninger som jeg leger med i det
her værk. Space Bar er betegnelsen for mellemrumstangenten
på computeren. Mellemrummet er jo uundværligt når
vi skal skabe betydning og mening. Hvis ikke der er pauser eller
mellemrum kan man ikke skelne mellem ordene og sætningen giver
ingen mening.Og her har jeg så skabt en masse mellemrum. Mellem
striberne på akrylpladerne, mellem de to vægge på
stativerne, mellem stativet og væggen. På den ene af
dem har jeg monteret spejl på bagsiden. Derved kan publikum
spejle sig og der opstår helt nye illusoriske rum og mellemrum.
Bar betyder spærring på engelsk – i dette tilfælde
er det konstruktioner eller vægge om man vil, der fungerer
som spærringer for henholdssvis vinduer, væg og hjørne.
Det er den ene side af det. Så kan man også forstå
Bar som en en bar, altså i betydningen værtshus. Det
vil man kunne opleve i den sidste del af udstillingsperioden, hvor
man om aftenen vil kunne opleve en virtuel bar når man kommer
forbi og kigger ind udefra. Hvordan det præcist kommer til
at foregå vil jeg helst ikke løfte sløret for
endnu, men i hvert fald kommer man til at kunne se de forskellige
kunstnere der har udstillet her.
 
Ruth Campau:
Space Bar, installationsview.
De stribede plexiglasplader har vi set før, men
denne gang har du hængt dem op på nogle reollignende
konstruktioner. Hvordan er den idé opstået?
Jeg samarbejder med arkitektfirmaet C.F. Møller for tiden
om et byggeri ude ved Amerikakaj. I den forbindelse har jeg haft
mit atelier fyldt op med virkelig mange plader, der har stået
op af væggene op ad hinanden og ude i rummet med mellemrum.
Den effekt der opstår når man kan kigge igennem pladerne
og farverne blandes der hvor de overlapper hinanden syntes jeg var
spændende. Så har jeg så fundet på, at de
kunne hænge på de her reoler eller hvad man nu skal
kalde dem. Reolerne underbygger ligeledes princippet som er i ”strøget”
om det uendelige - om at dette er et byggesystem, en slags byggeklodser
eller moduler. Der kan bygges til sådan som man har brug for
det – og det kan i princippet fortsætte i det uendelige.
Jeg kan godt lide at det er uafsluttet, så det bare bliver
dele eller et udsnit af noget større. Det giver frihed. Og
ideen om at kunst kommer i metermål eller som standardiserede
byggesæt tiltaler mig. Fordi det er åbent og det inviterer
beskueren til deltagelse. Det er jo i virkeligheden bare et lille
stykke nærvær der er på hver plade.
 
Ruth Campau:
Space Bar, installationsview.
Det er meget arkitektonisk eller skulpturelt, kunne du
ikke lige så godt udstille et værk som dette i en sammenhæng
hvor overskriften var skulptur og ikke maleri?
Jo, det kunne man sagtens forestille sig. Men selvfølgelig
er malingen stadig en vigtig del af det, altså i den essentielle
betydning af maleriet. Det der interesserer mig er selve det intense
øjeblik hvor malingen påføres de her plader.
Det er selve nærværet , som jeg talte om før,
jeg synes er interessant. Mit ideal er jo at kunne gøre stregerne
fuldstændig lige, helt perfekte, men det lykkes aldrig. Man
kan altid se det menneskelige. Der er altid små fejl. Men
det er det, der interesserer mig, det kropslige, intense øjeblik,
selve bevægelsen i udførelsen af penselstrøget.
Desuden er der farverne og måden farven gradueres og overlapper.
Det er på en måde bare konkret maleri, det der normalt
foregår som lag på lag i maleriet er her plader der
overlapper i forskellige farveteoretiske systemer. Men selvfølgelig
har du ret i, at det er meget skulpturelt, men det er ikke skulpturen
der interessere mig – det er maleriet og maleriets måde
at sætte sig i forbindelse med det omgivende rum. Alle forårets
udstillinger har jo ligget et stykke væk fra det man normalt
ville opfatte som maleri, men stadig er det en del af den tradition.
Ruth Campau:
Space Bar, installationsview.
Er der nogen særlig betydning i dit farvevalg?
Det er et meget godt spørgsmål. Jeg havde egentlig
tænkt mig at denne her gang skulle jeg forsøge med
nogle andre farver end den røde og gule som jeg plejer at
bruge. Jeg havde tænkt på måske at lave noget
blåt. Jeg prøvede også. Men af en eller anden
grund endte jeg igen med de her farver. Jeg må prøve
igen....der er altid noget til næste gang. Noget at fortsætte
med. Nu fik jeg den grå med denne gang. Den er ny.
Princippet her er at alle farver vender ind mod væggen eller
ud mod gaden og alle plader i den forreste række er grå.
Derved får jeg væggen farvet rent optisk.
 
Ruth Campau:
Space Bar, installationsview.
Du bruger rummet på en ny måde i forhold til
hvad vi har set i mange af de tidligere udstillinger?
Ja, jeg ville gerne bruge de her store vinduer. Så jeg har
rykket baren ned i den fjerneste ende af lokalet. Det ændrer
rummet meget. På en måde bliver rummet større.
Det centrale i installationen er rykket op her hvor rummet er størst
og her hvor lyset er. Lyset bliver en afgørende faktor, fordi
farven her på vinduesreolen opleves med lyset bagved. Og udefra
opleves vinduerne som et flademaleri på facaden. Det er netop
det jeg synes er spændende ved at have haft den her række
af udstillinger, at man kan se hvordan rummet med enkle greb kan
ændre karakter fuldstændigt. Specielt at se hvordan
de forskellige kunstnere har brugt det kvadratiske rum der er i
den bageste del af lokalet. Den kan godt være svær,
fordi der er så højt til loftet og dermed bliver det
et kvadrat. Og jeg synes der har været mange virkelig spændende
udstillinger. Der har været meget at leve op til når
man sådan er den sidste.
Flere af de andre udstillinger har på forskellige
raffinerede måder beskæftiget sig med temaer som forholdet
mellem virkelighed, repræsentation og illusion. Er det også
temaer der er på spil i dit værk?
Ja, det kan man godt sige det er. De her nye rum og mellemrum, som
gør at rummet ændrer sig og vores bevægelse i
rummet ændrer sig. Og den effekt spejlet giver hvor der skabes
illusoriske rum og man selv biver en del af værket når
man spejler sig. Det handler jo også om hvordan man navigerer
og skaber betydning. Hvordan man opfatter verden. Eller hvordan
kroppen opfatter verden.
Ruth Campau:
Space Bar, installationsview.
Nu er du jo den sidste kunstner i rækken. Personligt
synes jeg det har været et virkelig gennemført projekt
og her har været mange rigtig spændende udstillinger.
Hvordan har du det med at I er nået til vejs ende?
Det er rart. Det har været hårdt. Vi er rigtig glade
for det og synes også selv det har været rigtigt godt.
Det er nogle gode kunstnere vi har haft med. Men det bliver rart
igen at få mere tid til andre ting, for vi har brugt rigtig
meget af vores tid på Paintbox. Den her udstilling kom jeg
først rigtigt igang med at arbejde på da Karinas udstilling
var sat op. Så var jeg lige pludselig den næste. Det
var jo både lidt skræmmende at skulle leve op til alle
de gode udstillinger her har været tidligere. Men det er jo
også bare med at udnytte muligheden. Nu kender jeg jo efterhånden
det her rum rigtigt godt. Men jeg må indrømme at presset
var kolosalt.
Har I andre nye projekter på tegnebrættet?
Ja, masser. Men ikke som Paintbox. Nu glæder vi os til at
slappe lidt af og tænke på noget andet. Og så
skal kataloget jo gøres færdigt. Det udkommer den 4.
juni. Der er tekster af Kunsthistorikerne Anne Ring Petersen og
Trine Møller Madsen. Det bliver interessant at få det
hele perspektiveret med tekst. Og så kommer SPACE BAR by night.
Det glæder jeg mig til at vise.
Mere Ruth Campau...
Ruth Campaus hjemmeside
Kan et figentræ
bære oliven?
Mere Paintbox Extensions...
24. marts 2004: Interview
med BankMalbekRau
3. marts 2004: Interview
med Tumi Magnússon
2. december 2003: Interview
med Tim Ayres
20. november 2003:Interview
med folkene bag Paintbox extensions
|
)
)
)
)
)
)